Gratis musik og talk med Chief 1, Mike Tramp og Christian Juncker
Som opvarmning til det danske Melodi Grand Prix, der i år afholdes i Næstved, fortæller tre tidligere deltagere om deres erfaringer med den største musikkonkurrence af dem alle. Undervejs krydrer de aftenen med anekdoter og musikalske indslag. Den gratis talk- og musikaften finder sted den 7. februar i Næstveds smukkeste koncertrum – Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.

I samarbejde med musikselskabet Target Group inviterer Grønnegades Kaserne Kulturcenter, Næstveds førende koncertarrangør, indenfor til en gratis aften fuld af grin, fortællinger og musik. Fra scenen kan du opleve de tre musikere Christian Juncker, Mike Tramp og Chief 1.
Hver især har de tre været med til at sætte et stort aftryk på det danske Melodi Grand Prix.
Det var som forsanger i orkestret Mabel at Mike Tramp deltog i, og vandt, Melodi Grand Prix i 1978. Sejren tog dem først til den store finale i Paris samme år, og cementerede Mabel som landets helt store ”teen-idol” band, og siden drog de fire medlemmer af bandet til New York, og the rest is history – som man siger. Mike Tramp vendte tilbage til Melodi Grand Prix i 2021, da han deltog med sangen Everything Is Alright.
Christian Juncker eller blot Juncker har en lang og succesrig karriere bag sig, som startede med hans første album Snork City, som indeholdt kæmpehittet ’Mogens og Karen’. Siden da er det især hittet Havana fra tv-serien Kurs Mod Fjerne Kyster, som netop har solgt Guld og betegnes som Junckers største hit i nyere tid, der har fået stor opmærksomhed. Juncker har aftenens friskeste erfaringer fra Melodi Grand Prix-verdenen, da han deltog så sent som i 2022, med nummeret ”Kommet For At Blive.”
Den populære sanger, sangskriver og producer Lars Pedersen er bedst kendt som Chief 1. Han startede Danmarks første rapgruppe Rockers By Choice i 1984, og etablerede hermed hip hop på dansk grund. Hans enorme betydning for musikken har ikke begrænset sig til rappen og ved dj-pulten, for som sangskriver har Chief 1 vundet Dansk Melodi Grand Prix tre gange. Først i 1997, hvor Kølig Kaj vandt med “Stemmen I Mit Liv.” I 2012 vandt Soluna Samay med “Should've Known Better”, som Chief 1 skrev i samarbejde med Isam Bachiri fra Outlandish og sin arbejdsmakker Remee. Til det Dansk Melodi Grand Prix 2015 skrev han, igen sammen med Remee, vindersangen “The Way You Are”, som blev fremført af gruppen Anti Social Media, og igen i 2022 skrev Chief 1 vindernummeret til Reddi. I 2021 deltog Chief 1 endvidere selv i Melodi Grand Prix sammen med Thomas Buttenschön med deres nummer ’Højt over skyerne.’
Find de gratis billetter til denne ekstraordinære aften i Ny Ridehus på kulturcentrets hjemmeside - www.gkkultur.dk.
Kontakter
John NørbjergKulturcenterlederGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:5588393941Tlf:2024 5340jonor@naestved.dkChristian EhlersMarkedsføring og webGrønnegades Kaserne Kulturcenter
Tlf:25451029chehl@naestved.dkBilleder
Links
Information om Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved er Sydsjællands største kulturcenter med koncerter, teater, foredrag, stand-up samt andre arrangementer. Kulturcentret er beliggende i de tidligere kasernebygninger, der var kendt som Grønnegades Kaserne og alle de gamle bygninger er i dag blevet indrettet til en række forskellige kulturelle formål.
Følg pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Sebastian Band i Næstved27.1.2023 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Han er en af Danmarks allerstørste nulevende kunstnere, og endnu engang kan publikum møde legendariske Sebastian med hans band på de danske spillesteder. Den 15. oktober står han på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved.
Per Vers giver den sidste omgang med Benny Andersen24.1.2023 10:38:03 CET | Pressemeddelelse
Efter udgivelsen af det ekstremt ambitiøse samarbejde med Benny Andersen – albummet “SIDSTE OMGANG”, som blev Bennys sidste kreative handling, drager Per Vers på turné med showet af samme navn som pladen. Det byder på dj’s og visuals som giver publikum mulighed for at ”møde” Benny Andersen i en animeret udgave. Showet spiller i Næstved den 30. september.
Bryan Adams Tribute kommer til Næstved17.1.2023 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er ingen der lyder og ligner den ægte vare som Claus Hassing, når han står i front for hyldestbandet Bryan Adams Tribute. Det populære band gæster Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter den 13. oktober.
Super-youtuber undersøger skærmtid på scenen i Næstved12.1.2023 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
ComKean præsenterer sit nye liveshow Skærmtid, som han står på scenen i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter i Næstved den 29. oktober 2023.
Satiregruppen MAGT kommer til Næstved8.1.2023 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Er det en fugl? Er det et forsinket SAS-fly? Nej, det er … SUPERMAGT! Danmarks yndlingssatiregruppe MAGT er klar til at indtage Næstved den 12. januar 2024 med helt nyt show.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum