Gratis læseglæde til børn
Covid19 har medført mere hjemmeliv og overskud til at læse flere bøger. Boghandlerne vil holde fast i læsetendensen og uddeler en gratis kvalitetsbog til børn i målgruppen 9-12 år under Verdensbogugen den 5.-12. september.
”Børnene er tilbage i skole og skal nu igen bruge tid på lektier og pligtlæsning. Vi ved, hvor vigtigt det er for deres læselyst, læseevner og senere uddannelse, at børnene også læser af lyst og glæde i fritiden. Det vil vi gerne stimulere med en god, gratis bog”, siger Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen.
Verdensbogugen gennemføres for anden gang den 5.-12. september. Formålet er at sætte fokus på børns læselyst og gøre opmærksom på, at boghandlerne er specialister i at vejlede om bøger, så ungerne får det helt rigtige med hjem på børneværelset.
Mere læsning på grund af Covid19
Under nedlukningen i foråret læste 33 procent af de voksne danskerne mere end de plejer, og 20 procent mente, at de ville læse mere herefter. Det viser en undersøgelse foretaget af Internetboghandlen Saxo (1). Den tendens kan mange boghandlere fortsat mærke, og nu handler det om at fastholde læselysten – også blandt børnene.
”Vi har gjort os umage for at finde den helt rigtige bog. En velskrevet roman, som kan inspirere både drenge og piger, passer til hele aldersgruppen og er første bind i en serie, så børnene kan fastholde læsningen, hvis de kan lide bogen”, fortæller Bo Dybkær.
Valget faldt på Tyvefældens Forbandelse, som er første bind i serien Samlingens Vogter af Kasper Hoff og udgives af Gyldendal. Kasper Hoff er en anerkendt børnebogsforfatter, der foreløbig har skrevet 36 bøger for børn og unge. Tyvefældens Forbandelse udleveres gratis til til børn i målgruppen 9-12 år, som møder op hos en boghandler i Verdensbogugen den 5. -12 september. På Saxo.com og Bog-ide.dk kan bogen gratis downloades som lydbog i samme periode.
Læs mere om Verdensbogugen på www.verdensbogugen.dk, hvor du også kan søge efter den nærmeste medvirkende boghandel og se og dele grafikker og videoer på dine sociale medier.
For yderligere information kontakt:
Bo Dybkær, direktør, Boghandlerforeningen, telefon: 5190 2082 bo@boghandlerne.dk
Kasper Hoff, forfatter, telefon 28 26 61 36 mail@kasperhoff.dk.
Fakta om Verdens Bogdag:
- Verdensbogugen arrangeres af Boghandlerforeningen i samarbejde med forfatteren Kasper Hoff, forlaget Gyldendal og Clemenstrykkeriet og med DBK som hovedsponsor.
- Verdens Bogdag den 23. april, indstiftet af Unesco i 1995, bygger på en catalansk tradition, hvor dagen fejres ved at forære en blomst og en bog til en, man holder af. Verdens Bogdag markeres i lande som Sverige, Spanien, England, Tyskland, Norge. I Danmark fejres Verdens Bogdag i en hel uge – Verdensbogugen. I år blev Verdensbogugen udskudt fra april til september på grund af Covid19-pandemien.
- (1) Saxos undersøgelse om danskernes læsevaner.
Nøgleord
Kontakter
Bo DybkærDirektør
Tlf:+4551902082bo@boghandlerne.dkLinks
Information om Boghandlerforeningen
Følg pressemeddelelser fra Boghandlerforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boghandlerforeningen
Gratis læseglæde til børn26.8.2020 10:19:49 CEST | Pressemeddelelse
Covid19 har medført mere hjemmeliv og overskud til at læse flere bøger. Boghandlerne vil holde fast i læsetendensen og uddeler en gratis kvalitetsbog til børn i målgruppen 9-12 år under Verdensbogugen den 5.-12. september.
Boghandlerne kan det, Amazon ikke kan20.5.2020 17:37:50 CEST | Pressemeddelelse
Amazon har, ifølge Dagbladet Børsen, kontaktet danske forlag for at sikre sig danske bøger til en forventet åbning af Amazon i Danmark. Forlaget Gyldendal har som det første indgået en aftale. Internetgiganten planlægger tilsyneladende et indtog i kølvandet på corona-krisen, hvor hele detailhandelen og dens leverandører har været under stort pres og nu under genåbningen forsøger at få fodfæste igen.
Boghandlerforeningen giver en økonomisk håndsrækning til medlemmerne27.3.2020 15:36:51 CET | Pressemeddelelse
Medlemskab af brancheforeningen gøres gratis i andet kvartal
Rapport understreger behovet for en national læsestrategi14.11.2019 08:58:39 CET | Pressemeddelelse
Årsrapporten fra Kulturministeriets Bogpanel, som udkommer i dag, siger det klart: Der er ”...brug for en visionær strategi for, hvordan børn og unge får den bedste adgang til bøger”.
Gratis børnebog resten af ugen25.4.2019 11:35:41 CEST | Pressemeddelelse
169 boghandlere deler gratis bog ud til 9-12-årige børn så længe lager haves
Verdens Bogdag fejres med VERDENSBOGUGEN i hele Danmark17.4.2019 13:38:25 CEST | Pressemeddelelse
169 boghandlere deler gratis bog ud til børn for at sætte fokus på børns læsevaner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum