E.ON Danmark

Gratis hurtigopladning til elbilister i juleferien

Del

Energiselskabet E.ON, som også er landets største operatør af ladeløsninger til elbiler, tilbyder igen i år gratis hurtigopladning til alle elbilister i juleferien. I perioden fra 23. december 2016 til 1. januar 2017, begge dage inklusiv, kan alle elbilister tanke gratis strøm fra vedvarende energi fra E.ONs 40 hurtigladere opstillet langs motorvejsnettet og flere steder i København og Aarhus. Elbilister skal blot angive koden: "2412" på hurtigladerens display, hvorefter de kan tanke uden beregning.

"Vi vil gerne skabe ekstra opmærksomhed om de mange lademuligheder, vi har i Danmark, og dette er en måde at gøre det på. Samtidigt vil vi gerne vise lidt julesind og tilbyder derfor gratis strøm på vores hurtigladere i hele juleferien, hvor mange jo skal rundt i landet for at fejre jul med familie og venner. Sker det i elbil, er det altså muligt at komme afsted helt gratis og spare lidt på julebudgettet", siger Susanne Tolstrup, kommunikationschef i E.ON Danmark.

Alle hurtigladerne oplader med strøm fra vedvarende energi og kan lade elbiler op til 80% på bare 20-25 minutter. Hver hurtiglader kan lade to elbiler ad gangen. Med E.ONs 'e-Mobility'-app er det ligeledes muligt at se driftstatus og tilgængelighed på hver enkelt oplader i netværket.

"Vi arbejder målrettet på, at flere danskere skal skifte til elbiler og bæredygtig transport, og derfor har vi opsat hurtigladere jævnt fordelt langs det danske motorvejsnet. På den måde sikrer vi, at elbilister opnår større mobilitet på tværs af landet", slutter Susanne Tolstrup og understreger, at juletilbuddet kun gælder ved opladning på E.ONs hurtigladere.

Foruden den gratis hurtigladning langs motorvejsnettet tilbyder E.ON også opladning ved knapt 1.400 ladepunkter rundt om i større danske byer og ved udvalgte turistattraktioner. Der er altså rig mulighed for at lade elbilen, når man er på farten.

Yderligere information: Kontakt Susanne Tolstrup, kommunikationschef i E.ON Danmark, på 30 38 61 12.

Fakta om E.ONs hurtigladere:

Har tre udtag: CCS, Mennekes type II og CHAdeMO

Har en kapacitet på 43 kW AC og 50 kW DC (afhængig af biltype)

Kan lade to biler samtidigt (AC/DC)

Det tager kun 20-25 min. at lade op til 80%



E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af verdens største privatejede energikoncerner med 40.000 medarbejdere og 33 millioner kunder. E.ON er en ledende aktør på de europæiske energibørser. I Danmark sælger og rådgiver E.ON om gas, el, fjernvarme, bæredygtig mobilitet og energieffektivisering. Vi ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker. Vi er medejere og operatør af en verdens største havvindmølleparker, Rødsand II ved Rødby. E.ON driver fire biogasanlæg sammen med partnere, heriblandt Danmarks største biogasanlæg Sønderjysk Biogas a.m.b.a. Vi arbejder aktivt med den grønne omstilling af transportmarkedet og driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor. Sammen med vores partner OK, har vi åbnet to biogastankstationer - hovedsageligt til tungere transport. Flere biogastanke er på vej.

Billeder

Information om E.ON Danmark

E.ON Danmark
E.ON Danmark
Dirch Passers Alle 76
2000 Frederiksberg

70 27 05 77https://www.eon.dk

Et af Europas største privatejede energiselskab

E.ON Danmark A/S er et dansk energiselskab, der indgår i en af Europas største privatejede energikoncerner med 43.000 medarbejdere og 32 millioner kunder. Vores ambition er at drive den grønne omstilling og være den foretrukne partner inden for bæredygtige energiløsninger. Derfor har vi investeret massivt i udviklingen af grønne og innovative energiløsninger; fra at forsyne elektrisk transport med strøm fra egen havvindmøllepark, Rødsand II, til udviklingen af nogle af Danmarks største og mest effektive biogasanlæg. Vi driver Danmarks største netværk af ladeløsninger til elbiler til erhverv, private og den offentlige sektor, og driver ligeledes tre biogastankstationer i partnerskab med OK samt fire biogasanlæg sammen med lokale partnere. E.ON sælger og rådgiver om el, gas, varme og energieffektivisering og ejer og drifter cirka 30 lokale kraftvarmeværker og fire fjernvarmeværker.

Følg pressemeddelelser fra E.ON Danmark

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra E.ON Danmark

E.ON tilbyder grøn og gratis opladning til elbiler på Folkemødet13.6.2017 08:00nyhed

Det skal være nemmere at være elbilist og tage del i den grønne omstilling. E.ON har de seneste par år tilbudt alle elbilister at oplade gratis under Folkemødet, og i år er ingen undtagelse. Tager man elbilen til Folkemødet, kan man derfor se frem til at oplade sin elbil gratis i Allinge fra torsdag til søndag. E.ON opstiller fem ladestandere med to udtag på Circle K-tankstationen, hvilket betyder, at op til ti elbiler har mulighed for at oplade på samme tid. ”Vi har selv deltaget på Folkemødet de sidste tre år, og hvert år ser vi flere og flere elbiler i Allinge. Dette er en positiv udvikling, som vi støtter 100 procent op omkring. Vi arbejder for at gøre det nemmere at være elbilist i Danmark og derfor er det også helt naturligt for os at opsætte nem og gratis opladning til de mange elbilister, der besøger Folkemødet,” siger Tore Harritshøj, adm. direktør i E.ON og understreger, at al strøm i E.ONs ladenetværk er certificeret vindenergi. Derfor bidrager man både til den grønne omstil

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum