Gratis HPV-vaccine til drenge på alle skoler i København
6.11.2018 06:03:00 CET | Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen | Pressemeddelelse
Med den nye finanslov for 2019 bliver HPV-vaccinen også gratis til drenge på linje med piger i 2019-2022. Drenge der fylder 12 år den 1. juli 2019 eller derefter kan derfor få gratis HPV-vaccination, som en del af det nationale børnevaccinationsprogram.
For de københavnske drenge, som begynder i 6. klasse til sommer, betyder det, at de kan få HPV-vaccinen gratis direkte på skolen, når kommunens tilbud træder i kraft ved næste skoleår. Tilbuddet, som betyder at alle børn i 6. klasse kan få HPV-vaccinen i skoletiden direkte på deres skole, er et supplement til de børn, som ikke kommer til egen læge og bliver vaccineret. Det blev forhandlet hjem af Sundheds- og Omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling ved budgetforhandlingerne for 2019:
“En central del af vores sundhedspolitik i København er lighed i sundhed. Derfor er vi på forkant og har sikret os, at der er plads i budgettet til at udvide vaccinationsprogrammet på skolerne til drengene, hvis man skulle blive enige om det på nationalt niveau. Det er indlysende, at drengene også skal vaccineres, særligt fordi de er smittebærerne. Og nu bliver det endnu nemmere for børn i København, da de kan få vaccinen i skoletiden fra næste skoleår”, siger sundhed- og omsorgsborgmester, Sisse Marie Welling (SF).
Inspiration fra udlandet
I lande som Østrig, Irland, England og Norge har myndighederne allerede besluttet, at både drenge og piger skal tilbydes HPV-vaccinen som en del af de nationale vaccinationsprogrammer. England og Norge har også tilbudt HPV-vaccinen direkte ude på skolerne, hvilket betyder at hhv. 87 procent af årgang 2003 i Storbritannien er vaccineret, og 84 procent af årgang 2003 i Norge er vaccineret.
“Danmark har længe haltet bagud i forhold til antal HPV-vaccinerede, og derfor måtte der handling til. Forvaltningen så mod udlandet og besluttede at prøve med et tilbud om vaccine direkte på skolerne. På den måde får vi fat i de børn, som ikke ellers kommer til lægen og bliver vaccineret, samtidig med at vi gør det nemmere at få vaccinen”, siger Sisse Marie Welling.
I Danmark er 57 procent af pigerne i årgang 2003 færdigvaccineret mod HPV, i København er det tal nede på 49 procent. Danmark har den højeste forekomst af livmoderhalskræft i Norden. Hver dag rammes en kvinde af livmoderhalskræft i Danmark, og hvert år dør 100 danske kvinder af sygdommen.
Københavns Kommunes tilbud træder i kraft ved næste skoleår og gælder alle skoler i kommunen. HPV-vaccinen tilbydes til alle piger og drenge i 6. klasse idet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at piger og drenge bliver HPV-vaccineret, når de fylder 12 år, for at sikre, at vaccination sker inden seksuel debut.
Kontakter
Pressekonsulent, Helene Marie Hassager: 31203160
Information om Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns kommune Sundheds- og OmsorgsforvaltningenRådhuspladsen 1
1599 København V
https://www.kk.dk/
Følg pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
København handler, mens demensplan fra regeringen lader vente på sig8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidlig opsporing, stærkere faglighed og endnu mere støtte til familier og pårørende er nogle af de bærende søjler i den Demenspakke, som Københavns sundheds- og omsorgsborgmester for nylig forhandlede hjem i kommunens budget for næste år. I alt er der afsat knap 22 mio. kr. over fire år til en bred vifte af indsatser.
Særligt sårbare borgere i København får fast kontaktperson i hjemmeplejen23.9.2026 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune sætter gang i forsøg, hvor særligt sårbare borgere, som modtager hjemmepleje, får en fast kontaktperson. Det samme gælder deres pårørende. Det skal sætte borgeren i centrum og styrke tryghed, samarbejde og kontinuitet.
Borgmester: Nye plejehjemstilbud giver plads til mere forskellighed og fællesskab21.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
To helt nye plejehjemstilbud er på vej i København. Målet er, at flere beboere – uanset alder, livssituation og baggrund – kan føle sig hjemme og trives i fællesskabet.
Ekspertgruppe genopstår for at sætte fokus på ren luft i København17.9.2026 05:57:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns politikere genopliver ekspertgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan sænke luftforureningen i byen til gavn for københavnernes sundhed.
København indfører ventetidsgaranti til kvinder med fødselsgener7.9.2026 05:44:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavnske kvinder, der oplever gener efter en fødsel, skal ikke vente mere end en uge på hjælp. Politikerne bag Københavns Kommunes nye budgetaftale indfører nu en ventetidsgaranti.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum