Gratis hjælp til rygestop i forbindelse med test for COVID-19
17.11.2020 13:34:18 CET | Region Sjælland | Pressemeddelelse
Region Sjælland vil gøre det lettere at tage beslutningen og derfor vil rygere, der testes på tre udvalgte testcentre i regionen, nu gøres opmærksom på de muligheder, der er ude i kommunerne.
Fra denne uge vil personalet på regionens testcentre i Maribo, Næstved og Roskilde henvise rygere til gratis rådgivning. Uformelle undersøgelser på centrene viser, at Corona gør rygerne særligt motiverede og interesserede i hjælp. Region Sjælland vil derfor benytte lejligheden til at række ud til borgerne.
Rygning kan påvirke sygdommen negativt
Hvis man får COVID-19, kan rygning påvirke sygdommen negativt. Det påpeger både verdenssundhedsorganisationen WHO og danske læger. Ligesom de generelt dødelige konsekvenser af rygning er veldokumenterede. Rygning er bl.a. skadelig for lunger, hjerte og kredsløb - det er samtidig nogle af de områder, hvor et alvorligt COVID-19 forløb rammer hårdt.
-Der er mange gode grunde til at gøre sig fri af de vanedannende cigaretter. Corona-pandemien udgør yderligere en god grund. Vi håber, mange rygere vil benytte anledningen til at kvitte smøgerne. Når de kommer forbi vores testcentre, vil vi i hvert fald venligt gøre opmærksom på den gratis hjælp, som de kan få ved at sende en sms til Stoplinien, siger Per Nørhave, formand for Udvalget for Sundhed for Alle i Region Sjælland.
Stoplinien ringer dig op og stiller gratis hjælp til rådighed
Hvis man ønsker at blive kontaktet af Stoplinien, skal man sende en sms med en særlig kode, som man får på testcenteret. Stoplinien fungerer som en fælles central, der sørger for, at brugerne får netop det tilbud, der passer bedst til netop dem.
Når man har sendt en sms, bliver man ringet op af en rygestoprådgiver, som ved behov henviser til yderligere hjælp i kommunen eller andre former for hjælp. Data fra Rygestopbasen viser, at denne tilgang femdobler chancen for at ændre rygevaner.
-Alle mennesker kan blive syge af corona, uanset om man ryger eller ej. Det er afgørende ikke at stigmatisere nogen, og her er tale om et tilbud, borgerne kan gøre brug af eller lade være. I den her særlige situation, hvor vi har kontakt til den brede befolkning, benytter vi lejligheden til at gøre opmærksom på et godt tilbud. På testcentrene møder vi mange rygere, vi ellers aldrig ser, før de har behov for hjælp fra sundhedsvæsenet på grund af sygdom. Det kan f.eks. være unge mennesker, der ryger, men endnu ikke har fået nogle af de skader, som rygning typisk giver med årene. Nu får de på et tidligt tidspunkt mulighed for hjælp til at lægge cigaretterne på hylden, siger Per Nørhave.
Hos kommunerne i Region Sjælland er man glade for, at mange rygere nu bliver henvist til den rådgivning, som står klar:
-I Køge Kommune har vi rigtig god erfaring med rygestopkurser. Vi har længe haft fokus på at hjælpe de borgere, der gerne vil kvitte smøgerne og har mange forhenværende rygere boende i kommunen. Samarbejdet med regionen får nu et rigtig godt løft, som betyder at vi forhåbentlig finder frem til endnu flere borgere, der gerne vil stoppe med ryge. Og vi står klar til at hjælpe, siger Mette Olander, direktør for Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune.
Positiv respons
Region Sjælland har allerede afprøvet tilbuddet hos en udvalgt gruppe af borgere på testcentrene. Responsen har været positiv, når de blev spurgt, om de var rygere og evt. ville være interesseret i gratis hjælp til at stoppe.
-Rygning er kraftigt vanedannende - både fysisk og psykisk. Mange vil gerne stoppe, men har brug for hjælp til det. Corona har gjort mange særligt motiverede. Så borgerne er glade for, at vi gør opmærksom på tilbuddet, siger projektleder og specialkonsulent Lotte Therkildsen.
Kontakter
Per Nørhave, formand for Udvalget for Sundhed for alle i Region Sjælland, 93 57 77 16
Mette Olander, direktør for Velfærdsforvaltningen i Køge Kommune, 23 99 87 01
Lotte Therkildsen, projektleder i Region Sjælland, 41 87 83 65
Charlotta Pisinger, Professor, tobaksforebyggelse, Københavns Universitet og Hjerteforeningen, 51 22 40 70
Information om Region Sjælland
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Stor tilslutning til gratis slidgigtforløb i Næstved: - Vi rammer et reelt behov8.7.2026 10:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Et gratis træningsforløb til borgere med slidgigt i knæ eller hofte har på bare 7,5 måned nået sit mål om at inkludere 1.000 borgere. Projektet Styrke, som er udviklet i samarbejde mellem Region Sjælland og Næstved Kommune, var oprindeligt planlagt til at løbe over tre år.
Ny kampagne skal få flere praktiserende læger til Region Sjælland2.7.2026 09:00:43 CEST | Pressemeddelelse
Flere læger får nu nemmere ved at få øje på det gode lægeliv i Region Sjælland. En ny kampagne synliggør de mange muligheder for læger, som ønsker eller overvejer at slå sig ned i områder, hvor der mangler læger.
Flere afgange og natbusser skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland24.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 28. juni 2026 indfører Region Sjælland en række nye tiltag i den kollektive trafik. Natbusser, flere afgange og bedre forbindelser til uddannelse skal gøre det nemmere at komme rundt – også uden for myldretiden.
Sjællands Universitetshospital åbner sin første almenmedicinske lægeklinik9.6.2026 12:02:35 CEST | Pressemeddelelse
Der mangler praktiserende læger i mange dele af Region Sjælland – også i den sydlige del af regionen. Derfor har Sjællands Universitetshospital i dag – 9. juni – indviet sin første lægeklinik i Nykøbing Falster.
Region Sjælland vedtager ny råstofplan: Vi skal bruge færre nye råstoffer2.6.2026 17:45:12 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har vedtaget Råstofplan 2026. Planen sikrer råstoffer til byggeri og anlæg ved udpegning af nye graveområder. Der sættes samtidig mål om at reducere behovet for nye råstoffer gennem mere genanvendelse samt tidligere dialog og større hensyn til borgere, natur og miljø allerede inden, der søges om gravetilladelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
