Næstved Bibliotek og Borgerservice

Graffiti-workshop – fra bogstav til fortælling

Del
Har du lyst til at prøve kræfter med en spraydåse og sætte kulør på byens gader? Hvis ja, så har du nu muligheden. Deltag i kreativ workshop fredag den 7. maj i tidsrummet kl. 15.00-19.30.
Graffitikunst er en fast del af Næstveds gader
Graffitikunst er en fast del af Næstveds gader

Ungdomsprojekthuset JB10 og Næstved Bibliotek og Borgerservice inviterer til kreativ udfoldelse i stort format med graffiti-workshop, der afholdes som en del af éndags-minifestivalen "Still Waiting for Næver Ending Stories 2021".

Vi afholder tre separate workshops i graffitimaling og -teknik, hver af 1,5 times varighed. På disse workshops bliver deltagerne undervist i brugen af en spraydåse som værktøj til kreativ udfoldelse på en dertil opstillet malevæg. Deltagerne vil blive guidet og undervist af en erfaren graffitimaler, og hver deltager ender med at have designet, kreeret og malet sit eget graffiti-bogstav-tag.

Undervejs vil hver deltager få en bredere forståelse af graffiti-kulturen og dens praktiske elementer.

Gadekunst i Næstved
Graffiti-kunst udgør en markant del af fortællingen om Næstved. Gadekunst og gavlmalerier er en fremtrædende del af byens identitet. Desuden er graffiti lig med udtryk, hvilket er grundkernen i samtlige former for fortællekunst. Hvis ikke man kan skrive eller tale eller i det hele taget fortælle om sig selv/sine følelser med ord, kan man udtrykke sig med billeder. Således giver workshoppen mulighed og inspiration til at fortælle om sig selv og udtrykke sig på en konstruktiv måde.

Gadekunst er tidsbilleder, der vidner om trends, holdninger, mode og kultur i det pågældende område på det pågældende tidspunkt.

De tre workshops finder sted ved statuen, Grønnegade 10 i Næstved fredag den 7. maj i tidsrummet kl. 15.00-19.30. Det er gratis at deltage, men du skal bestille billet på www.naesbib.dk

Kontakter

Billeder

Graffitikunst er en fast del af Næstveds gader
Graffitikunst er en fast del af Næstveds gader
Download

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice

Næstved Bibliotek og Borgerservice
Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kvægtorvet 4-6
4700 Næstved

55885588http://www.naesbib.dk

- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.

Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye