Dansk Byggeri

Græsset i Tønder bliver primært slået af privatansatte

Del

Kommunerne i Sydjylland kunne spare næsten 74 millioner kroner, hvis de i højere grad lod private virksomheder slå græs, rydde sne og lappe huller i vejene. Det viser beregninger fra Dansk Byggeri.

De 12 kommuner i Sydjylland udliciterede i gennemsnit halvdelen af de tekniske driftsopgaver i 2017. Graden af udlicitering spænder fra 71,3 procent i Tønder Kommune til 26,2 procent i Haderslev Kommune. Landsgennemsnittet var på godt 44 procent.  

Samlet set kan de sydjyske kommuner spare 73,9 millioner kroner, hvis de udliciterede 90 procent af deres tekniske driftsopgaver. Haderslev Kommune kan spare mest – 11,7 millioner kroner.  

Gevinsten afhænger af kommunens størrelse og den nuværende grad af udlicitering. Samlet set kan landets 98 kommuner spare mere end en halv milliard kroner.

- Det er dejligt at se, at der bliver udliciteret mere, men vi er langt fra nået i mål. Nogle af kommunerne kan med fordel se på Tønder Kommune. Det er nemme penge at spare, for det er jo de samme opgaver, der skal udføres, og de sparede penge kan bruges på andre kommunale opgaver til gavn for borgerne, siger regionsformand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen.

Mere velfærd
Det er ikke umiddelbart til at se forskel, måske med undtagelse af tøjet, om parkens grønne arealer bliver vedligeholdt af kommunens egen medarbejder eller en medarbejder i et privat firma. For borgerne er der ingen forskel, bortset fra at de kunne få mere velfærd, hvis kommunen sparede penge på at vedligeholde veje og parker ved at lade private virksomheder stå for driftsopgaverne.

Kvaliteten og overholdelsen af tidsfrister hos de private virksomheder er i orden, påpeger Michael Matthiesen.

- Nogle kommuner andre steder i landet har udliciteret næsten alt, og mig bekendt har de kommuner ikke dårlige veje eller ringere vedligeholdelse af kommunens grønne arealer. De private virksomheder står klar til at afgive tilbud på opgaverne. De har kvalificeret mandskab og det rigtige materiel. 

Kommunerne i Sydjylland udliciterer mere
Kommunerne i Sydjylland har over de seneste år generelt udliciteret flere driftsopgaver på vej og park. Fra 2007 og 2017 er kommunernes udlicitering samlet set steget fra 36,6 procent i 2007 til 50 procent i 2017.

Se i de vedhæftede filer en oversigt over udliciteringen i Sydjylland og en oversigt over udviklingen i kommunernes udlicitering fra 2007 til 2017. 

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60, mm@mmsvarde.dk
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Sydjylland Peter H. Wagner, telefon 25 66 63 09, phw@danskbyggeri.dk
Kommunikationskonsulent Karin Skolnik, Dansk Byggeri, telefon 23 25 84 69, kas@danskbyggeri.dk

Vedhæftede filer

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

Dansk Byggeri er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation inden for byggeri, anlæg og byggeindustri. Med omkring 5.700 medlemmer spænder organisationen bredt geografisk og fagligt, og dækker alle led i byggeprocessen.

Dansk Byggeris hovedopgaver er at opnå erhvervspolitisk indflydelse, deltage i den offentlige debat, yde rådgivning og sikre overenskomster, så medlemmerne kan udvikle deres virksomheder bedst muligt til gavn for beskæftigelsen og konkurrenceevnen.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum