Grænseåbninger hjælper samfundet på vingerne igen
18.6.2020 11:54:25 CEST | HK Privat | Pressemeddelelse
Det bliver mødt med stor glæde i HK Privat, at regeringen nu er klar til at åbne grænserne til en lang række lande, hvor corona-smitten er på et acceptabelt niveau.
- Jeg er meget glad for, at vi nu igen kan få flyene på vingerne. Det rammer hele samfundet, når grænserne er lukket, og det har store økonomiske såvel som personlige omkostninger for alle, der arbejder i erhverv, der afhænger af fx lufthavnene som kritisk infrastruktur, siger Anja C. Jensen, næstformand i HK Privat og tilføjer:
- Jeg ærgrer mig selvsagt over, at der er sket fyringer, som formentlig kunne være undgået. Samtidig har rejsebranchen på grund af udmeldingen fra regeringen om først at åbne efter d. 31. august, allerede aflyst og refunderet 10.000-vis af rejser for flere milliarder kroner, men nu må vi se fremad.
Anja C. Jensen er blandt andet næstformand for de mange HK’ere, der er ansat i luftfarten, og alene i SAS regner man med, at op mod halvdelen af HK’erne vil blive opsagt i slutningen af denne måned. Grænseåbningen og de ændrede rejserestriktioner giver dog et lille håb om bedring for branchen, men graden af optimisme afhænger også af, hvad den varslede luftfartspakke, kommer til at indeholde.
- Vi ser ind i en branche, hvor det vil tage lang tid at rejse sig igen, og mange af de job, der er i lufthavnene i dag, vender formentlig ikke tilbage inden for en overskuelig fremtid. Derfor er den luftfartspakke, som regeringen varslede tidligere på ugen, også helt essentiel i ligningen.
HK Privat sendte i starten af ugen sammen med DI Transport, 3F Transport, FPU og Dansk Luftfart et SOS fra netop luftfarten til beskæftigelsesministeren, erhvervsministeren, finansministeren og transportministeren.
Nøgleord
Kontakter
Anja C. JensenNæstformand i HK Privat
Tlf:60183331anja.c.jensen@hk.dkTina Mellergaard JensenPresseansvarlig
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Privat
HK Privat er HK Danmarks største sektor med 110.000 medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum