GEOTEAM A/S

GPS-teknologi skåner miljøet for over 56 ton sprøjtemiddel årligt

Del
Landmænd benytter GPS-teknologi i et hidtil uset omfang, og de seneste to år er antallet af brugere eksploderet. Miljøet er den store vinder, fordi landbrug blandt andet sparer store mængder sprøjtemiddel.
Ved at bruge GPS-teknologi i landbruget kan der spares 56 ton sprøjtemiddel om året. På sigt er det muligt at firdoble gevinsten, når teknologien er fuldt integreret i dansk landbrug. Foto: PR.
Ved at bruge GPS-teknologi i landbruget kan der spares 56 ton sprøjtemiddel om året. På sigt er det muligt at firdoble gevinsten, når teknologien er fuldt integreret i dansk landbrug. Foto: PR.

De fleste af os kender den fra bilen – GPS’en. Men ud over at hjælpe danskere til at finde den rette destination kan GPS-teknologi også spare miljøet for store mængder sprøjtemiddel i landbruget. Ifølge Jens Christian Jensen, agronom ved firmaet GEOTEAM, der leverer GPS-systemer til blandt andet landbruget, har rigtig mange landmænd fået øjnene op for anvendeligheden af GPS i de seneste år.

Tendensen accelererer lige nu, så alle typer af landbrug inden for få år vil bruge GPS-teknologien. De eneste tabere ved den her udvikling er måske producenterne af sprøjtemiddel. Ved at bruge GPS kan landmændene nemlig spare miljøet for rigtig mange tons sprøjtemiddel hvert eneste år, mens gødningsmængderne kan udnyttes optimalt på marken alt efter jordens behov og potentiale, forklarer han. 

Konkret har GPS-systemer ifølge Jens Christian Jensens beregninger de seneste fem år sparet miljøet for næsten 280 tons sprøjtemidler, eller hvad der svarer til cirka 1,5 procent af det totale forbrug. – Samlet set er der dog mulighed for at øge besparelsen, når GPS bliver udbredt til stort set alle landbrug i Danmark. På det tidspunkt vil der være en årlig besparelse på cirka 235 ton sprøjtemiddel eller cirka 6% af det totale forbrug i landbruget i Danmark, fortæller han.

Besparelsen opnås primært ved, at GPS-systemet bliver komplet integreret med sprøjten, der spreder ukrudts- og insektmidlerne, så det er i stand til at lukke ned for hver enkelt dyse efter behov. Derved bliver et areal kun behandlet én gang uden overlap, og landmanden kan programmere sprøjten til at give mere eller mindre middel på steder med mange eller få uønskede planter.

Alt er automatiseret

En af de landmænd, der har stor gavn af de nye teknologiske muligheder, er Jens Lei, der driver Ballegaard ved Sønderborg. Landmanden med næsten 400 hektar under plov tog hurtigt de digitale muligheder til sig:

Vi begyndte allerede for flere år siden at inddrage de automatismer og overvågningssystemer, der er mulige med nutidens teknologi. I dag er vores såmaskine, sprøjte og gødningsspreder styret af GPS. Et kortprogram bruges til at planlægge, hvor og hvor meget såsæd, vi skal udlægge forskellige steder for at opnå den optimale mængde planter. Når vi derefter kommer med gødningssprederen og sprøjten, ved den også, hvor der skal gives ekstra, og hvor man med fordel kan spare lidt for at spare pengepungen og miljøet for en unødvendig belastning, forklarer Jens Lei.

Alt sammen sker automatisk, og Jens Lei behøver ikke engang koncentrere sig om at styre traktoren – GPS’en overtager rattet så markarbejdet bliver centimeter præcist. Derfor kan han i dag bruge traktoren som et rullende kontor.      

Kontakter

Billeder

Ved at bruge GPS-teknologi i landbruget kan der spares 56 ton sprøjtemiddel om året. På sigt er det muligt at firdoble gevinsten, når teknologien er fuldt integreret i dansk landbrug. Foto: PR.
Ved at bruge GPS-teknologi i landbruget kan der spares 56 ton sprøjtemiddel om året. På sigt er det muligt at firdoble gevinsten, når teknologien er fuldt integreret i dansk landbrug. Foto: PR.
Download

Information om GEOTEAM A/S

GEOTEAM A/S
GEOTEAM A/S
Energivej 34
2750 Ballerup

77 33 22 33

GEOTEAM A/S leverer GPS-løsninger til forskellige brancher via blandt andet GPSnet.dk. De primære målgrupper er landbrug og byggebranchen. Virksomheden er forhandler af den amerikanske producent Trimbles præcisionsudstyr til landbrug og landmåling. www.geoteam.dk

Følg pressemeddelelser fra GEOTEAM A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra GEOTEAM A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye