Det Kriminalpræventive Råd

Gør tyven utryg – også uden for ferietid

Del
Over halvdelen af alle indbrud sker i hverdagene uden for ferierne. Det viser en ny rapport fra Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden. Derfor vil Nabohjælp med en ny kampagne gøre livet surt for indbrudstyvene. Opmærksomme naboer er tyvens største frygt, så det gælder om at nabohjælpe alle ugens dage.

’Jeg magter ikke mere’ og ’Hvad får folk til at gøre det’. Det er ord, som mange indbrudsramte kan nikke genkendende til.

Men det er også ord, som kunne komme ud af tyvens mund, når han bliver udsat for nabohjælp. Nabohjælp vender tingene på hovedet med en utraditionel kampagne, som skal sikre flere nabohjælpere og dermed utryghed for tyven. Når Nabohjælp virker, flytter det nemlig utrygheden fra borgerne til tyven.

- Vi kan faktisk gøre en hel del selv og flytte utrygheden væk fra dine og mine skuldre og over på indbrudstyvens. Men vi skal være systematiske, og vi skal væk fra at nabohjælp kun er noget man aftaler i ferierne, siger projektleder for Nabohjælp, Lone Harlev.

Sig noget, hvis du ser noget

Med over 30.000 indbrud hvert år opfordrer Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden, som står bag Nabohjælp, danskerne til at rykke sammen og gøre livet surt for tyven.

- Indbrudstyvene lever højt på at de kan gå ubemærket rundt og vælge deres gerningssteder. De er aktive alle dage, og de fornemmer hurtigt, om nabolaget taler sammen og deler viden, om det de ser, siger Lone Harlev.

Hun råder derfor danskerne til at hæve blikket og hilse på folk i nabolaget. Dem man kender, og dem man ikke kender. Opmærksomme naboer er nemlig tyvens største frygt. Vær med til at gøre livet surt for tyven – klik ind på nabohjælp.dk og start allerede i dag. Derudover kan du downloade en nabohjælp-app, der gør det endnu nemmere for dig og dine naboer at hjælpe hinanden, når I ikke er hjemme.


Fakta

  • Der sker over 30.000 indbrud i private hjem hvert år.
  • Over halvdelen af alle indbrud sker på hverdage
  • Der er over 200.000 nabohjælpere i Danmark – se den lokale fordeling i vedhæftede dokument.
  • Nabohjælp forebygger hvert 5. indbrud.

4 gode råd til hverdagens nabohjælp

  • Hils på alle du møder i nabolaget.
  • Spørg om du kan hjælpe med noget, hvis du møder et ukendt ansigt i nabolaget.
  • Del din viden om mistænkelig adfærd eller indbrud med naboerne.
  • Tilmeld dig nabohjælp på nabohjælp.dk og få adgang til advarselsfunktionen, hvor du kan sende og modtage advarsler fra alle nabohjælpere i nærområdet, hvis der sker noget.

Profil af en indbrudstyv

  • Kender nabolaget
  • Er alene eller sammen med én anden
  • Vælger huse ud fra tilgængelighed og tegn på værdier
  • Undgår huse, hvor nogen er hjemme
  • Bryder ind via vindue eller terrassedør
  • Sikrer sig flugtveje ad husets døre
  • Bruger 5-10 minutter på indbruddet

For yderligere information

Projektleder i Nabohjælp Lone Harlev, lh@dkr.dk, tlf.: 45 15 36 93 mobil: 25 16 77 24

Kommunikationsmedarbejder Charlotte Ruge, cru@dkr.dk, tlf.: 45 15 36 77 mobil: 41 74 73 80

Pressechef i TrygFonden Karen Bøgedal, kb@trygfonden.dk, mobil: 30 56 34 32

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Vedhæftede filer

Links

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Nabohjælp er en del af Trygfonden og Det Kriminalpræventive Råd

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Stor Christiansborg-konference: Bandekriminalitet knækkes med øget forebyggelse7.2.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Rockere og bander står bag drab, vold og narkohandel, og de seneste års strafskærpelser har langt fra løst problemerne. Derfor skal der satses meget mere på forebyggelse i bl.a. kommuner og foreninger. Det Kriminalpræventive Råd samler i dag justitsministeren, retsordførere, borgmestre, politiet og eksperter til en konference om, hvordan rocker- og bandekriminalitet forebygges mest effektivt, så færre unge ender i kriminelle miljøer.

Samtykke på skoleskemaet skal bidrage til færre overgreb10.1.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Siden 2021 har samleje uden samtykke været en voldtægt, men mange unge er i vildrede med, om de har fået ja eller nej til sex – de efterspørger viden om samtykke. Det Kriminalpræventive Råd lancerer derfor nyt undervisningsmateriale, der skal sætte gang i diskussioner om grænser, signaler og samtykke. Alle unge – og ikke kun gymnasieelever – bør undervises i grænser og samtykke, lyder opfordringen.

150.000 ofre for it-kriminalitet: Danskerne overvurderer egne digitale evner22.11.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Omkring 150.000 danskere udsættes hvert år for it-kriminalitet, viser en netop offentliggjort offerundersøgelse, som Justitsministeriet, Rigspolitiet og Det Kriminalpræventive Råd står bag. Danskerne overvurderer egne evner til at spotte digital svindel, og det fører til store økonomiske tab. Tag dig god tid, når du færdes online og gør en aktiv indsats for at undgå online svindel, lyder det fra Det Kriminalpræventive Råd.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye