DjøfDjøfDjøf

Gør nu flytninger af statslige arbejdspladser til en succes

Del
Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen og Djøf står nu sammen om tre konkrete anbefalinger til regeringen i forbindelse med den kommende bølge af flytninger.

Anbefalingerne tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse, som de tre fagforeninger har fået udarbejdet af Rambøll. Undersøgelsen bekræfter billedet af, at den første runde af flytninger har givet en række udfordringer. Først og fremmest har flytningerne betydet nedgang i produktiviteten. Dermed har styrelsernes kunder og samarbejdspartnere oplevet dårligere service end før. Arbejdsbyrden er blevet større også for de medarbejdere, der i en delt styrelse er blevet tilbage i de tidligere kontorer. Samtidigt er få ledere flyttet med styrelserne, hvilket påvirker medarbejdernes hverdag negativt på grund af manglende sparring og vejledning. De lokale ledere, der er flyttet med, fortæller, at de har manglet klare rammer fra centralledelsen. Nævnenes hus er blevet samlet i et center. Det giver mulighed for at skabe faglige fællesskaber. Men den mulighed har de andre styrelser ikke.

Undersøgelsens konklusioner får de tre fagforeninger til at komme med tre konkrete anbefalinger til regeringen, inden den næste runde af flytninger forventeligt bliver meldt ud i december måned.

Anbefalingerne lyder:

Placer nye arbejdspladser, hvor det giver mening i forhold til faglighed og volumen. Dermed sikres medarbejderne mulighed for at skabe faglige fællesskaber, ligesom mulighederne for at sikre medfølgende ægtefæller job bliver større.

Lyt til medarbejderne. Det er helt afgørende, at erfaringerne fra de første flytninger kommer i spil, så vi sikrer en bedre proces og dermed en højere grad af videnoverlevering, og at serviceniveauet for borgerne hurtigere kommer tilbage til normalen.

Hav fokus også på dem, der bliver tilbage. En række arbejdspladser er blevet revet midt over i forbindelse med flytningerne, og her er det afgørende, at fokus både er på de nyoprettede arbejdspladser og på den del af arbejdspladsen, der bliver ladt tilbage.


De tre fagforeninger stiller gerne deres erfaringer til rådighed for regeringen i håb om at sikre en bedre proces.

- Når det nu er besluttet, at der skal flyttes arbejdspladser, er det afgørende, at vi ikke svækker fagligheden. Regeringen bør nøje overveje, hvordan de nye arbejdspladser bliver placeret, så vi får skabt stærke faglige miljøer, der kan fastholde medarbejderne, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

Undersøgelsen dokumenterer, at de første flytninger er sket uden en samlet overordnet plan, og at der har været tale om en rodet proces.

Jeg synes, at det er vigtigt at lære af erfaringerne fra første flytterunde. Med forholdsvis få greb kan regeringen skabe en bedre proces, hvor viden og erfaring fastholdes i større omfang – og hvor medarbejderne i højere grad føler sig anerkendt. Havde man gjort det i første omgang, kunne man formentlig have reduceret videnstab, fordi flere medarbejdere havde valgt at flytte med eller pendle i en periode, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Endelig viser erfaringsopsamlingen, at der er behov for at have et langt større fokus på de medarbejdere, der bliver ladt tilbage, når arbejdspladser deles midt over i en flytning.

- Arbejdsmiljøet har været negativt påvirket hos de medarbejdere, der blev i København. De har oplevet et meget stort arbejdspres, hvilket har stået i vejen for en tilfredsstillende opgaveløsning. Det har taget hårdt på medarbejderne, og de har en følelse at alle nye ressourcer er gået til opstart af ny lokation, hvor man har glemt de medarbejdere, som sidder tilbage, siger Carsten Eckhart Thomsen, formand for IDA Offentlig.

Kontakter

Yderligere kontakt eller spørgsmål rettes til:


Camilla Gregersen på pressetelefon 29 11 60 80
Sara Vergo på 31 37 39 20
Carsten Eckhart Thomsen på 40 27 45 82

Vedhæftede filer

Information om Djøf

Djøf
Djøf
Gothersgade 133
1123 København K

33 95 97 00https://www.djoef.dk/

Djøf er faglig organisation for jurister og jurastuderende samt erhvervsøkonomiske og samfundsvidenskabelige kandidater og studerende. Vi repræsenterer 107.000 medlemmer, der arbejder på alle niveauer i det private og det offentlige i Danmark og udlandet. Mange arbejder med analyse, strategi, økonomi, jura, udvikling og kommunikation. En stor del er ledere, og endnu flere ønsker at blive det.

Som fagforening arbejder vi for at optimere medlemmernes arbejdsliv ved at sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår og give inspiration til karrierevalg, faglig udvikling, netværk og nye muligheder. Som medlemmer bruger vi hinanden til at blive bedre og skaber et solidt grundlag for at træffe vigtige beslutninger i vores arbejdsliv og studieliv. Sammen arbejder vi for at udvikle samfundet til gavn for alles bedste.

Følg pressemeddelelser fra Djøf

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Djøf

Djøfs Trivselsalliance: Universiteter tager hånd om studerendes trivsel og indgår løfte21.3.2024 06:05:17 CET | Pressemeddelelse

Seks universiteter har nu indgået og forpligtet sig på et trivselsløfte, der skal forbedre de studerendes trivsel ved at inddrage trivsel som en del af de faglige aktiviteter. “Hvis vi virkelig skal lykkes med at gøre en forskel, er det vores overbevisning, at trivselsarbejdet skal ind i undervisningen på uddannelserne,” siger Kristian Lauta, formand for Djøfs Trivselsalliance og prorektor på Københavns Universitet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye