Gør nu flytninger af statslige arbejdspladser til en succes

Anbefalingerne tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse, som de tre fagforeninger har fået udarbejdet af Rambøll. Undersøgelsen bekræfter billedet af, at den første runde af flytninger har givet en række udfordringer. Først og fremmest har flytningerne betydet nedgang i produktiviteten. Dermed har styrelsernes kunder og samarbejdspartnere oplevet dårligere service end før. Arbejdsbyrden er blevet større også for de medarbejdere, der i en delt styrelse er blevet tilbage i de tidligere kontorer. Samtidigt er få ledere flyttet med styrelserne, hvilket påvirker medarbejdernes hverdag negativt på grund af manglende sparring og vejledning. De lokale ledere, der er flyttet med, fortæller, at de har manglet klare rammer fra centralledelsen. Nævnenes hus er blevet samlet i et center. Det giver mulighed for at skabe faglige fællesskaber. Men den mulighed har de andre styrelser ikke.

Undersøgelsens konklusioner får de tre fagforeninger til at komme med tre konkrete anbefalinger til regeringen, inden den næste runde af flytninger forventeligt bliver meldt ud i december måned.

Anbefalingerne lyder:

Placer nye arbejdspladser, hvor det giver mening i forhold til faglighed og volumen. Dermed sikres medarbejderne mulighed for at skabe faglige fællesskaber, ligesom mulighederne for at sikre medfølgende ægtefæller job bliver større.

Lyt til medarbejderne. Det er helt afgørende, at erfaringerne fra de første flytninger kommer i spil, så vi sikrer en bedre proces og dermed en højere grad af videnoverlevering, og at serviceniveauet for borgerne hurtigere kommer tilbage til normalen.

Hav fokus også på dem, der bliver tilbage. En række arbejdspladser er blevet revet midt over i forbindelse med flytningerne, og her er det afgørende, at fokus både er på de nyoprettede arbejdspladser og på den del af arbejdspladsen, der bliver ladt tilbage.

De tre fagforeninger stiller gerne deres erfaringer til rådighed for regeringen i håb om at sikre en bedre proces.

- Når det nu er besluttet, at der skal flyttes arbejdspladser, er det afgørende, at vi ikke svækker fagligheden. Regeringen bør nøje overveje, hvordan de nye arbejdspladser bliver placeret, så vi får skabt stærke faglige miljøer, der kan fastholde medarbejderne, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening

Undersøgelsen dokumenterer, at de første flytninger er sket uden en samlet overordnet plan, og at der har været tale om en rodet proces.

Jeg synes, at det er vigtigt at lære af erfaringerne fra første flytterunde. Med forholdsvis få greb kan regeringen skabe en bedre proces, hvor viden og erfaring fastholdes i større omfang – og hvor medarbejderne i højere grad føler sig anerkendt. Havde man gjort det i første omgang, kunne man formentlig have reduceret videnstab, fordi flere medarbejdere havde valgt at flytte med eller pendle i en periode, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Endelig viser erfaringsopsamlingen, at der er behov for at have et langt større fokus på de medarbejdere, der bliver ladt tilbage, når arbejdspladser deles midt over i en flytning.

- Arbejdsmiljøet har været negativt påvirket hos de medarbejdere, der blev i København. De har oplevet et meget stort arbejdspres, hvilket har stået i vejen for en tilfredsstillende opgaveløsning. Det har taget hårdt på medarbejderne, og de har en følelse at alle nye ressourcer er gået til opstart af ny lokation, hvor man har glemt de medarbejdere, som sidder tilbage, siger Carsten Eckhart Thomsen, formand for IDA Offentlig.