3R Kontor

Gør et møbelkup og støt socialt udsatte aarhusianere

Del
3R Kontor sætter lørdag den 10. september over 700 genbrugskontormøbler til salg fra det store lager i Risskov. Overskuddet går til organisationen Fundamentet, der hjælper udsatte og sårbare borgere i Aarhus.
3R Kontor rydder ud i det store lager med et omfattende lagersalg, hvor kontorborde og -stole kan erhverves til en god pris. Overskuddet går ubeskåret til organisationen Fundamentet, der hjælper udsatte borgere i Aarhus. Foto: PR.

Vil du gå studiestarten i møde med et toptunet hjemmekontor, eller mangler din virksomhed et ekstra par arbejdspladser, er der snart mulighed for at gøre en god handel og samtidig hjælpe nogle af de mest sårbare borgere i Aarhus. Lørdag den 10. september klokken 10.00 rydder virksomheden 3R Kontor nemlig ud i det store lager på Sindalsvej 2 i Risskov og sætter mere end 700 restaurerede kontormøbler til salg. Overskuddet – som forventes at blive omkring 30.000 kroner – går ubeskåret til organisationen Fundamentet, der nytænker sociale indsatser for de svageste borgere i Aarhus. Direktør i 3R Kontor, Steffen Høgh, forklarer samarbejdet med Fundamentet.

– Fundamentet er en organisation, der i høj grad deler vores værdier. De svageste borgere er et område, vi selv prioriterer meget højt, og udsatte unge udgør altid omkring 40 procent af vores medarbejdere. Fundamentet gør et enormt arbejde for denne gruppe mennesker, men også for samfundet generelt. Udregninger fra Lind Invest har vist at hver investeret krone i Fundamentet gavner samfundet for en værdi af 13,6 kroner, siger Steffen Høgh.

De 500 stole og 200 borde er hovedsageligt showcases fra Danmarks største møbelmesse, Trends and Tradition, der hvert år arrangeres af Holmris.Designbrokers, og der findes derfor kun to-tre eksemplarer af hvert møbel. Købere kan selv bestemme, hvad de vil give, men der er dog et minimum på 30 og 50 kroner for henholdsvis stole og borde. Lageret skal ryddes, da 3R Kontor netop har indgået en aftale med Vestas om at aftage størstedelen af vindgigantens kontor- og mødemøbler.

Hjemløse får tag over hovedet

Daglig leder for Fundamentet, Steffen Rasmussen, er glad for at udvide samarbejdet med den aarhusianske genbrugsvirksomhed, og ser med spænding frem til at medvirke i det store lagersalg.

– Vi håber selvfølgelig, at der kommer rigtig mange aarhusianere og køber nogle møbler, for hvert solgte møbel kan betyde, at vi kan få et menneske på ret kurs igen. Pengene skal fortrinsvist gå til vores Ungepulje, som hjælper udsatte unge til at komme i et hjem i stedet for et liv på gaden. Vi hjælper med gældsafvikling, inventar, skoleremedier eller noget helt fjerde, som den enkelte har behov for, fortæller Steffen Rasmussen og pointerer, at behovet er stort i Aarhus, da antallet af hjemløse unge stiger år efter år.

Et fremragende initiativ

Samarbejdet mellem den private virksomhed og den godgørende organisation har givet genlyd på rådhusgangene, og socialrådmand for SF Thomas Medom glæder sig over, at endnu en virksomhed tager socialt ansvar.

– Det er en fremragende måde at støtte på, når private virksomheder går sammen med organisationer for at anerkende og hjælpe unge mennesker, der har en masse at bokse med. Det er tvingende nødvendigt, at der er andre tilbud for denne gruppe mennesker, end hvad kommunen kan tilbyde. Fundamentet kan skabe meget dybere relationer, end en almindelig sagsbehandler kan. Samtidig er det glædeligt, at 3R Kontor sammen med en lang række lokale virksomheder støtter op om de svageste borgere i Aarhus, siger Thomas Medom. 

Nøgleord

Kontakter

Steffen Høgh
Direktør, 3R Kontor
(+45) 27 12 27 98
Steffen@3xr.dk

Billeder

3R Kontor rydder ud i det store lager med et omfattende lagersalg, hvor kontorborde og -stole kan erhverves til en god pris. Overskuddet går ubeskåret til organisationen Fundamentet, der hjælper udsatte borgere i Aarhus. Foto: PR.
3R Kontor rydder ud i det store lager med et omfattende lagersalg, hvor kontorborde og -stole kan erhverves til en god pris. Overskuddet går ubeskåret til organisationen Fundamentet, der hjælper udsatte borgere i Aarhus. Foto: PR.
Download
Daglig leder af Fundamentet, Steffen Rasmussen, har tidligere arrangeret koncerter og andre fundraising-arrangementer, men det er første gang, han kaster sig selv og de frivillige medarbejdere ud i rollen som møbelsælgere. Foto: privat.

Links

Information om 3R Kontor

3R Kontor
3R Kontor
Oddervej 84
8270 Højbjerg

70 70 79 70http://www.3rKontor.dk

3R Kontor i Aarhus blev stiftet i 2015 og har specialiseret sig i at genanvende brugte kontormøbler. Virksomheden er FSC-certificeret og tilbyder løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige.

Følg pressemeddelelser fra 3R Kontor

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3R Kontor

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye