YouGov Denmark

Google topper YouGovs første globale imageranking

Del
Teknologivirksomheder dominerer, men klassiske varemærker figurerer også på listen.

Google indtager førstepladsen på YouGov BrandIndex’ første globale imageranking, som måler den overordnede sundhedstilstand af et varemærke. På listen, som er domineret af teknologivirksomheder, kommer søgegiganten ind lige før søsterselskabet YouTube samt nummer tre på listen, Facebook.

Også andre teknologivirksomheder har flotte placeringer på listen. Elektronikproducenten Samsung ligger på fjerdepladsen, beskedservicen WhatsApp indtager femtepladsen, og Apples iPhone sjettepladsen, mens online detailmastodonten Amazon ligger nummer syv. Top 10 fuldendes med mere klassiske velkendte varemærker som Toyota, Adidas og Colgate.

For at se dette indhold fra d25d2506sfb94s.cloudfront.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Rankingen er baseret på YouGov BrandIndex-data fra 26 lande, som dækker markeder i Nordamerika, Sydamerika, Europa, Afrika, Asien og Australien. YouGov har anvendt indeksscoren til at udarbejde rankingen. Indeksscoren er gennemsnittet af 6 forskellige imageparametre: Kvalitet, Generelt indtryk, Værdi for pengene, Anbefaling, Omdømme og Kundetilfredshed og giver således et billede af den overordnede sundhedstilstand af et brand.

Teknologivirksomheder dominerer denne globale liste og med god grund. Google, YouTube og Facebook er tilgængelige for alle de fleste steder i verden Tilstedeværelsen af ​​Samsung og Apple iPhone på listen er et tegn på, at de mobile enheder er blevet vores livs fjernbetjeninger. Alle varemærker i rankingen appellerer bredt og har stor nytteværdi – lige meget om det er Toyota og Colgate eller WhatsApp og Samsung.

Danmarks top 10

Parallelt med den globale top 10 har YouGov også lanceret danskernes top 10 blandt varemærker.

For at se dette indhold fra d25d2506sfb94s.cloudfront.net, så skal du give din accept på toppen af denne side.

Lego har regeret YouGov BrandIndex’ liste over varemærker, der har fået mest positiv omtale herhjemme i mange år, og også målt på de 6 klassiske imageparametre, som indeks er baseret på, klarer Lego sig suverænt godt. Derfor topper Lego YouGovs liste over varemærker med det bedste image i Danmark. På andenpladsen kommer den norske discountkæde Rema 1000 foran et andet klassisk dansk brand, nemlig Lurpak, som indtager tredjepladsen.

Den danske liste er præget af flere klassiske danske brand som Anthon Berg, DR, DR2 og Løgismose samt nordiske brands som Änglamark og IKEA. Det eneste brand på listen, som også er med på den globale ranking, er Samsung.

Læs mere og se de samlede rankings her samt rankings for udvalgte sektorer

Om den globale ranking

For at vurdere sundhedstilstanden for varemærker globalt kiggede YouGov på data fra 26 BrandIndex-lande, som dækker markeder i Nordamerika, Sydamerika, Europa, Afrika, Asien og Australien, og dannede den globale top 10 ud fra de varemærker, der oftest findes i landenes top 10. Hvis varemærkerne figurerede i top 10 det samme antal gange, blev placeringen i den globale ranking bestemt af den gennemsnitlige placering på landenes top 10-lister.

I Danmark sammenligner BrandIndex mere end 300 brands. Hver dag interviewer YouGov BrandIndex 200 personer, der er repræsentative for den generelle befolkning, og spørger dem om deres holdninger til forskellige varemærker.

Alle data er fra 1. juli 2016 til 30. juni 2017.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om YouGov Denmark

YouGov Denmark
Klosterstræde 9
1157 København K

What the world thinks

Lige fra start har vi været drevet af en enkel tanke: Jo bedre mulighed folk har for at påvirke de beslutninger, som påvirker dem, desto bedre vil disse beslutninger blive.

Kernen i vores virksomhed er vores globale panel, hvor millioner af mennesker og tusindvis af politiske, kulturelle og kommercielle organisationer hele tiden udveksler meninger om og holdninger til adfærd og varemærker.

Vi kombinerer denne konstante strøm af data med vores analytiske indsigt og branchekendskab til at udvikle de redskaber og metoder, som muliggør de gode beslutninger.

Og leverer samtidigt et mere præcist, mere håndgribeligt billede af, hvad verden tænker.

Følg pressemeddelelser fra YouGov Denmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra YouGov Denmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye