Godt nyt til lastbilchauffører: 52 ekstra p-pladser til lastbiler på rasteplads Skærup Vest
22.3.2023 08:58:58 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse

Med det stigende antal lastbiler i Trekantområdet har parkeringspladserne på rastepladsen Skærup Vest været i høj kurs de senere år. Nu firdobler Vejdirektoratet kapaciteten på pladsen, så de nuværende 17 parkeringspladser til lastbiler bliver udvidet til i alt 69 parkeringspladser.
Det gør det nemmere for de mange lastbilchauffører, der er på farten i området, at holde ind og få sig en velfortjent pause og samtidig overholde deres køre- og hviletider.
Transportminister Thomas Danielsen siger:
”Transportbranchen løfter vigtige samfundsopgaver, som vi alle er afhængige af hver eneste dag. Det stiller store krav til branchen, og derfor er det glædeligt, at vi kan bidrage til at gøre det nemmere for chaufførerne at finde en parkeringsplads, når de skal holde hvil. En firedobling af kapaciteten på Skærup Vest kan forhåbentlig mærkes hos chaufførerne, og så ser jeg frem til, at endnu flere parkeringspladser til lastbiler bliver klar i løbet af i år."
De 52 nye parkeringspladser på Skærup Vest sætter gang i endnu et år med udvidelser af landets rastepladser. Sidste år indviede Vejdirektoratet 17 nye parkeringspladser på rasteplads Øster Løgum Vest i Sønderjylland,12 ekstra på rasteplads Harte Nord vest for Kolding og 20 nye på rasteplads Nørremark syd for Horsens.
Støjvold giver nattero til lastbilchaufførerne
Mellem rasteplads Skærup Vest og motorvejen har Vejdirektoratet etableret en fire meter høj støjvold, som både dæmper støjen på rastepladsen for de overnattede lastbilchauffører og afskærmer rastepladsen fra motorvejen.
For at afskærme de omkringliggende ejendommene mod lyset fra pladsen, er der også blevet anlagt en ekstra jordvold mod syd. Voldene er bygget op af den jord, der er blevet gravet væk i forbindelse med udvidelsen.
Projektleder Charlotte Veiss-Pedersen, Vejdirektoratet, siger:
”Vi glæder os til at kunne byde mange flere lastbilchauffører velkommen på rastepladsen, der nu har det største antal p-pladser til lastbiler langs de danske motorveje. Det har været vigtigt for os at sikre, at det skal være trygt og behageligt at befinde sig på rastepladsen. Derfor har vi anlagt støjvolden, der skal minimere støjen for dem, der opholder sig i picnicområdet og for de lastbilchauffører, der skal overnatte.”
Hen over foråret vil Vejdirektoratet tilplante støjvolden med hjemmehørende arter med fokus på at skabe så stor biodiversitet som muligt.
Fakta om projektet
Udvidelsen af rastepladsen ved Skærup Vest udspringer af ”Infrastrukturplan 2035”, hvor der er afsat en pulje på 65 millioner kroner til at øge parkeringsmulighederne på ni rastepladser langs motorvejsnettet.
Kontakter
Charlotte Veiss-PedersenProjektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 22 08cwr@vd.dkTrine Bruus HelboKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:40 31 74 87tbh@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder
Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Kom til informationsmøde om vejprojekter på Mors27.3.2026 13:59:50 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om de kommende vejprojekter langs rute 26 på Mors. Mødet finder sted torsdag den 16. april 2026 kl. 16.00–18.30 i Midtmors Sport i Øster Jølby og kan også følges online.
Første tilsagn sendt ud i pulje til grøn omstilling af tung transport27.3.2026 12:00:00 CET | Nyhed
Vejdirektoratet har nu givet tilsagn til de første 47 virksomheder i årets pulje til grøn omstilling af tung vejtransport. Flere ansøgere får svar løbende.
Ny asfalt på E39 mellem Hjørring og Hirtshals27.3.2026 11:05:36 CET | Pressemeddelelse
Omkring 17 kilometer af motorvejen skal have ny asfalt. Arbejdet bliver udført fra mandag 13. april og seks uger frem.
Vejdirektoratet undersøger jordens egenskaber under Marselis Boulevard27.3.2026 08:48:48 CET | Pressemeddelelse
Efter påske vil trafikanter på Marselis Boulevard få en smagsprøve på det som venter, når Vejdirektoratet skal bygge Marselistunnelen. Det sker i forbindelse med, at Vejdirektoratets entreprenør skal foretage geotekniske undersøgelser, og det vil betyde midlertidige spærringer af vejbaner og cykelstier på strækningen.
Ny asfalt på E45 ved Aabenraa26.3.2026 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fra tirsdag 7. april og cirka otte uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Aabenraa. Arbejdet bliver udført i tre etaper og finder sted i aften- og nattetimerne af hensyn til trafikanterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

