Godt nyt op til påske: Otte plusser og kun ét minus i boligtal
Nedgang i efteråret er vendt til fremgang i foråret med flere fremvisninger og handler af villaer, lejligheder og sommerhuse på landsplan.
Det viser ’Boligbrief’* for marts, som ejendomsmæglerkæden Home og Danske Bank udsender i dag.
Priserne på lejligheder og sommerhuse er også i plus den seneste måned, mens huspriserne er eneste tal i boligindekset, der peger ned.
”Otte plusser og ét minus er status efter marts – og det er den gode nyhed for boligmarkedet, der lige nu er på vej ind i de – normalt – mest travle måneder,” siger Michael Dalsager, talsperson i Home-kæden og senior kommunikationskonsulent.
Plusset i fremvisninger og handler viser sig ligeledes for husene i alle regioner (se vedhæftede indeks for regionale tal).
Fremgang siden december
Status er også, at der er tale om en fremgang fra et markant lavere niveau, end vi har været vant til i flere år.
I december bundede aktiviteten på boligmarkedet – og siden er antallet af fremvisninger steget med 9 %, mens antallet af handler er gået frem med 16 %.
”Det er endnu et skridt frem for boligmarkedet efter et halvår, hvor mange købere og sælgere har skullet finde ud af, hvilket ben de skulle stå på. Det er små skridt frem – men betydningen er stor. For det viser, at boligmarkedet som helhed klarer sig bedre, end mange har forudset,” siger Michael Dalsager fra Home.
Boligmarkedet er mange steder også mærket af, at udbuddet fortsat er lavt og lavere end tiden før corona. Tendensen har den seneste tid været, at køberne er mere aktive end de nye sælgere.
”Sælgerne har været mere tilbageholdende med at sætte boligen til salg. Som om at de har villet se beviser for, at det rent faktisk er muligt at sælge bolig,” lyder det fra Michael Dalsager.
Fordele ved at være boligsælger nu
Selv om køberne er færre end tidligere, så er sælgerne det altså også – og dermed er der en bedre ligevægt, end hvis udbuddet havde været tårnhøjt.
For boligsælgerne er der med det lave udbud én udfordring mindre oven i højere renter og inflationen, populært sagt.
”Det er en fordel for nye sælgere, fordi flere købere må se på de samme boliger,” siger Michael Dalsager.
Mere positivt end frygtet
Boligmarkedet har generelt klaret sig bedre igennem årets første kvartal end frygtet, konkluderer Home og Danske Bank.
Energipriserne er faldet markant, og det har holdt en hånd under købekraften hos forbrugerne – også boligkøberne. Netop forbrugerne har holdt økonomien i fulde omdrejninger i år, og afmatningen er også mindre markant end forudset. Mange er fortsat i arbejde, og der er mere løn i vente efter de nye overenskomster.
Den høje inflation bider til gengæld godt fast, og boligmarkedet skal finde en ny ligevægt med et meget højere renteniveau, lyder vurderingen.
Meget af forventet prisfald er taget
Danske Bank forventer et fortsat fald i huspriserne, så de samlet set går tilbage med 9,5 % i år sammenlignet med 2022 og 3,5 % i 2024.
Meget af prisfaldet i år er dog allerede taget, viser ’Boligbrief’.
Hvis huspriserne skulle holde sig uændret fra marts og året ud, vil det give et fald i 2023 på samlet set knap 8 % i forhold til 2022.
Boligbrief: Sådan er det gået fra februar til marts 2023
Tallene er opgjort med sæsonkorrektion og som tre måneders glidende gns.
Fremvisninger
- Villaer og rækkehuse 2,4 %
- Ejerlejligheder 6 %
- Sommerhuse 1 %
Handler
- Villaer og rækkehuse 6,1 %
- Ejerlejligheder 7 %
- Sommerhuse 3,5 %
Salgspriser
- Villaer og rækkehuse: -1,3 %
- Ejerlejligheder: 0,5 %
- Sommerhuse: 4,3 %
*Fakta om Boligbrief:
homes Boligbrief tager den aktuelle temperatur på det danske boligmarked med udgangspunkt i de bolighandler, der hver måned sker hos home. Rapporten giver et overblik over fremvisninger, salgsaktivitet og priser. Rapporten udarbejdes og udsendes hver måned i samarbejde med Danske Bank.
Fremvisningsaktiviteten er en indikator for, hvordan salget af huse, lejligheder og sommerhuse vil udvikle sig i de kommende måneder, mens salgsaktivitet og priser giver helt aktuelle indblik i temperaturen på boligmarkedet her og nu.
Boligbrief indeholder tal for udviklingen på boligmarkedet både på landsplan og i de enkelte regioner.
Nøgleord
Kontakter
Danske Bank
Senioranalytiker
Bjørn Tangaa Sillemann
+45 45 14 15 07
bjsi@danskebank.dk
Assisterende Analytiker
Magnus Poulsen
magpo@danskebank.dk
Michael DalsagerTalsperson - senior kommunikationskonsulent - presseservice & analyse
Tlf:2043 3614mida@home.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Information om home a/s
home-kæden - kort fortalt
home er ejendomsmæglerkæde for Danske Bank-koncernen og et 100 % ejet datterselskab af Realkredit Danmark.
Det er homes mission at være ejendomsmægler for alle, der flytter.
I home hjælper vi dig godt på plads i boliglivet.
- home er landets mest kendte ejendomsmæglerkæde*
- home blev stiftet den 1. august 1989
- home omsætter årligt boliger for en værdi af 30-35 mia. kr.
- home har ca. 870 ansatte
- home er en franchise-kæde
- home har ca. 130 franchisetagere
- home har 185 home-butikker fordelt over hele landet**
- homes ejendomsmæglere formidler også lejeboliger
- home har særligt uddannede køberrådgivere
- home har tre servicecentre, hvor specialister klarer alt papirarbejdet i handlen.
Find nærmeste home-forretning her, eller ring på tlf. 8615 4300.
Kom godt hjem!
* Kilde: Analyseinstituttet YouGov, brandtracking
** maj 2024
Følg pressemeddelelser fra home a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra home a/s
Hjem til jul: Københavnere og nordjyder har længst23.12.2024 08:08:43 CET | Pressemeddelelse
68 kilometer kører folk i snit hvis de skal på julevisit - hør hvor mange danskere der helst holder jul hjemme i ny undersøgelse fra Home og YouGov
Juletrafik: Så langt har familierne 'hjem til jul' i din region20.12.2024 06:04:03 CET | Pressemeddelelse
Jul i mandtal: Transporten sker mest i egen bil, men toget haler lidt ind – københavnere og nordjyder skal længst, mens østjyder har kortest hjem til jul, viser rundspørge fra Home og YouGov
En åben dør juleaften: Hver 5. dansker er klar til at invitere fremmede indenfor19.12.2024 11:59:56 CET | Pressemeddelelse
Julevenner i rekord: I ny undersøgelse fra Home og YouGov melder mange sig klar til at dele juleaften med en fremmed. Hør hvordan du kan blive 'juleven'
Boligsalget 2024 har kurs mod 85.000 handler19.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det tegner til en stærk afslutning på boligåret 2024 og en god start på det nye år, vurderer Homes administrerende direktør/CEO i en kommentar til Boligsidens tal for handler i november
Stigende priser – i halen på flere fremvisninger og flere handler12.12.2024 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Kommentar til Boligsiden prisstatistik: Flere købere er på boligjagt, og det betyder flere handler med deraf stigende priser, vurderer Homes administrerende direktør/CEO Martin Wiesener
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum