Godt med politisk aftale om udligning, som rækker hen over midten
5.5.2020 11:39:24 CEST | KL | Pressemeddelelse
Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet har indgået en aftale om et nyt udligningssystem.
En udligningsreform har længe været efterspurgt i det kommunale landskab, og KL’s formand og næstformand kvitterer derfor for, at en aftale endelig er kommet på plads.
”Coronakrisen satte forhandlingerne på pause, og vi er glade for, at der nu er fundet tid til at komme i mål med en aftale. Og endda en aftale over midten. I kommunerne får vi en nøglerolle i at hjælpe samfundet på benene igen oven på coronakrisen. Men for at vi kan lykkes med det, kræver det, at forudsætningerne for vores økonomi er på plads. Med dagens aftale kender vi lidt flere af brikkerne på spillepladen,” siger Jacob Bundsgaard, KL’s formand.
KL har tidligere opfordret Folketingets partier til at få indgået en aftale om udligningen, inden der skal indgås en aftale om kommunernes økonomi for 2021.
”En reform af udligningssystemet er helt afgørende for kommunernes økonomi og sammenhængskraft. Lige nu står vi med en række usikkerheder omkring økonomien pga. de mer- og mindreudgifter, som coronakrisen fører med sig. Oven i de usikkerheder har ligget en kæmpe usikkerhed pga. udligningen. Det er godt, at der nu er slået søm i. Det giver os et bedre udgangspunkt for at kunne lande en økonomiaftale med regeringen om nogle uger,” siger næstformand Martin Damm.
KL’s formand og næstformand kvitterer desuden for, at man med aftalen anerkender behovet for at videreføre den nødvendige ekstra finansiering, som KL og regeringen har aftalt gennem de senere år.
Nøgleord
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Information om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
Ny evaluering: Fælles fuldtidsindsats får flere op i tid2.7.2026 09:00:46 CEST | Pressemeddelelse
Flere medarbejdere går fra deltid til fuldtid, og arbejdspladserne oplever mærkbare gevinster. Det konkluderer en ny evaluering af indsatsen ”En fremtid med Fuldtid”, som KL, Forhandlingsfælleskabet og Akademikerne står bag.
Sundheden rykker tættere på dem, der har allermest brug for det30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med støtte fra Nordea-Fonden går KL og BL nu sammen om et projekt, som skal give 45.000 borgere bedre adgang til sundhedstilbud dér, hvor de bor. Over de næste fem år skal knap 90 millioner kroner skabe sundhed tættere på borgerne.
Kommunernes økonomiaftale for 2027 er på plads18.6.2026 10:36:25 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og KL er enige om en økonomiaftale for 2027, der giver god mulighed for at levere velfærd i landets kommuner. Samtidig indeholder aftalen flere midler og tiltag, der kan sikre en bedre balance i kommunernes muligheder for at levere velfærd i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
