Dansk Transport og Logistik

Godt med bred aftale om udenlandske chauffører

Del
Trods rysten på hånden og nogle lidt besynderlige reservationer i processen, har Venstre og Dansk Folkeparti alligevel valgt at indgå i en aftale med regeringen, der skal sikre, at udenlandske chauffører, der kører indenrigskørsel i Danmark, ikke kan gøre det til dumpingpriser i fremtiden. De skal nemlig fremover aflønnes på dansk niveau. En kæmpe sejr for kampen mod social dumping, mener DTL- Danske Vognmænd.

-Vi har kæmpet benhårdt for at opnå et brugbart resultat i den her sag, og det er et helt afgørende skridt i kampen mod social dumping og unfair konkurrence, siger Erik Østergaard, DTLs administrerende direktør, der udtrykker stor ros til regeringen og beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen for at følge sagen til dørs. - I DTL-Danske Vognmænd er vi meget tilfredse med resultatet og en bred aftale.  

Erik Østergaard peger på, at Kurt Beier-skandalen havde sit udspring i Padborg, og at der fra de kanter har været kastet store summer og en del energi efter at få forpurret forslaget. Det er man ikke lykkedes med.

-Jeg må ærligt indrømme at en stor del af debatten har været temmelig søgt og afsporende i forhold til substansen. Så det glæder mig, at også et par blå partier har besindet sig og alligevel valgt at indgå i en løsning, udtaler DTL direktøren, og fortsætter:

-Et enigt Folketing pålagde den tidligere regering at finde løsninger, der vanskeliggør eller umuliggør fiflerier, som dem vi så for godt et år siden i Padborg. Når samme regering og dens daværende parlamentariske grundlag derpå beder arbejdsmarkedets parter komme med et løsningsforslag, så synes jeg, det er på sin plads, at politikerne også siger tak og stemmer for, når arbejdsmarkedets parter i enighed fremlægger et forslag. Det havde ærlig talt set mærkeligt ud, hvis Venstre og Dansk Folkeparti ikke havde leveret i denne fase. Så stor ros for, at de besindede sig og nu indgår i aftalen.

Erik Østergaard vurderer, at kombinationen af denne danske politiske aftale, samt de vejpakker, som efter alt at dømme er i sin sidste fase i EU inden vedtagelse, tilsammen udgør det hidtil hårdeste anslag mod vognmænd og speditører, der spekulerer i løndumping og lavtlønschauffører.

-Der god grund til at glæde sig i dag. Jeg er stolt af, at DTL-Danske Vognmænd i årevis har været blandt de drivende kræfter i dét arbejde og dermed har bidraget til at fastholde et dansk godstransporterhverv på danske vilkår – og ikke bare ladet laveste fællesnævner råde.

Nøgleord

Kontakter

Adm. direktør Erik Østergaard, tlf. 40 15 12 25


Pressechef Morten Lindbo, tlf. 21 20 14 00

Information om Dansk Transport og Logistik

Dansk Transport og Logistik
Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
1270 København K

70 15 95 00http://dtl.eu/

 

Dansk Transport og Logistik og er en brancheorganisation for det danske transporterhverv på vej og bane. DTL taler medlemmernes politiske sager lokalt, nationalt og i EU og hjælper medlemmerne med alt lige fra lovgivning til konkrete opgaver ude i virksomhederne. DTL er også arbejdsgiverforening for den danske transportbranche.

 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Transport og Logistik

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye