Godt begyndt – men ikke engang halvt fuldendt
9.6.2021 13:19:13 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
KL´s ambitiøse 3-årsplan om et løft af det specialiserede socialområde var det helt rigtige udgangspunkt for forhandlingerne. KL lagde op til, at der blev tilført 5,5 mia. kr. på området, så kommunerne fik mulighed for at indhente det efterslæb, der er på området. Så inden forhandlingerne var der stor ros til KL, også fra Egedals borgmester.
Med den netop indgåede aftale står kommunerne tilbage med noget, der svarer til et rundt nul. Selvom kommunerne bliver kompenseret for den demografiske udvikling, svarer det slet ikke til efterslæbet. Det tager heller ikke højde for, at udgifterne forventes at stige de kommende år, fordi flere borgere får diagnose, og har behov for hjælp for at få hverdagen til at fungere.
Det er en frustreret borgmester, der senere på måneden mødes med Handicaprådet for at drøfte udfordringerne:
- Vi står overfor en stor udfordring på det såkaldt specialiserede socialområde. Vi vil gerne sikre en god hverdag for vores handicappede børn og voksne - og for deres familier. Det koster flere penge, end vi bruger på området i dag. Vi havde håbet på en håndsrækning fra regeringen, men det sker ikke med denne økonomiaftale, siger Egedals Borgmester, Karsten Søndergaard.
De ”lette løsninger”
Aftalens indhold om at skulle spare endnu mere på eksterne konsulentydelser provokerer også borgmesteren:
- Vi har allerede med budgettet for 2021 besluttet, at vi udelukkende anvender eksterne konsulenter der, hvor det rent fagligt giver mening. De konsulenter vi stadig bruger, er blandt andet dem, der udsteder lægeerklæringer – en opgave, vi ikke kan og må løse selv. Derfor virker det som endnu en af regeringens ”lette løsninger”, at vi da bare kan spare endnu mere på konsulenter, siger Karsten Søndergaard.
Behov for investeringer
Egedal er heldigvis en kommune, som borgerne gerne vil flytte til. Det betyder også, at der skal bygges og renoveres på skole-, daginstitutions- og ældreområderne. Økonomiaftalen betyder imidlertid, at der samlet set er afsat 1,7 mia. kr. mindre til anlægsopgaver i 2022, end i 2021.
- Der er mange gode indholdselementer i aftalen – blandt andet om energieffektive bygninger og klimatilpasning. Men når vi ikke får lov til at investere og bygge til det, er det jo svært at leve op til de gode intentioner”, lyder det fra borgmesteren, som fortsætter ” Vi er med vores investeringsplan allerede godt i gang, det vil være så ærgerligt, hvis vi begrænses i vores bestræbelser på at renovere og bygge til det gode liv i Egedal, siger borgmesteren.
En alvorlig situation
Byrådet i Egedal står nu overfor en alvorlig situation, når man lige om lidt begynder forhandlingerne om kommunens budget for 2022. Selvom kommunens økonomi grundlæggende er stabil, betyder de store udgifter på det specialiserede socialområde, at der ikke bliver plads i budgettet til meget andet end at holde skindet på næsen. Det er den opgave, man i Byrådet tager fat på, når man den 25. juni mødes til det første budgetseminar.
Kontakter
Rasmus ØhlenschlægerPresseansvarlig
Tlf:72596203raoh@egekom.dkInformation om Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
Pressemeddelelse fra Egedal Kommune14.1.2026 11:55:11 CET | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Egedal Kommune har den 14. januar besluttet at indstille til byrådet, at samarbejdet med kommunaldirektør Jonatan Schloss skal ophøre.
Birgitte Neergaard-Kofod udpeget som borgmester i Egedal Kommune5.12.2025 11:22:09 CET | Pressemeddelelse
Byrådet for Egedal Kommune i perioden 2026-2029 har i går den 4. december 2025 holdt konstituerende møde. Her blev Birgitte Neergaard-Kofod (C) udpeget som borgmester. Jens Skov (F) blev valgt som 1. viceborgmester, og Karsten Søndergaard (V) blev valgt som 2. viceborgmester.
Salg af IT-udstyr betaler analog dannelse24.10.2025 08:18:54 CEST | Pressemeddelelse
Skolerne i Egedal har i løbet af sommeren solgt sine gamle skærme og computere. Indtægterne fra salget bruges nu til at købe analoge undervisningsmaterialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
