Godkendt dansk PL-resultat i Tokyo

Fælles pressemeddelelse for DIF og Parasport Danmark
De 25 danske PL-deltagere har leveret en stribe iøjnefaldende resultater ved PL 2020 i Tokyo, hvor de med fem medaljer fik indfriet DIF, Team Danmark og Parasport Danmarks målsætning på 5-7 medaljer. Det var dog helt tæt på at blive til et par mere, og Michael Møllgaard Nielsen, der er elitechef i Parasport Danmark, er godt tilfreds med resultatet.
- De danske medaljehåb har levet op til de forventninger, vi på forhånd har haft til dem, og det er i sig selv imponerende. Der har været pres på dem, men det håndterer de glimrende. Jeg er selvfølgelig nødt til at fremhæve Tobias Thorning Jørgensen, der går helt uimponeret ind til sit første PL og vinder to suveræne guldmedaljer, samt Lisa Kjær Gjessing, der skriver sig ind i historiebøgerne som den første paralympiske mester i taekwondo, lyder det fra Michael Møllgaard Nielsen.
21-årige Tobias Thorning Jørgensen kom helt tæt på at vinde endnu en medalje i holdkonkurrencen i dressur, men med mindst mulig margin måtte de danske ryttere tage til takke med en fjerdeplads. Samme placering fik Daniel Wagner i en tæt 100 m-finale, og kun målscoren holdt landsholdet i kørestolsrugby fra at kvalificere sig til en sensationel semifinale.
- Det er de små marginaler, der gør, at vi ikke kommer herfra med et endnu flottere resultat, og jeg synes virkelig, der er mange opløftende præstationer at bygge videre på frem mod PL i Paris om tre år, siger Parasport Danmarks elitechef.
Samme toner lyder der fra Team Danmarks sportsmanager Magnus Wonsyld.
- Et flot PL er netop overstået, og den danske delegation står tilbage med fem medaljer, hvoraf der har været tre imponerede guldmedaljer. Vi har levet op til medaljemålsætningen, men derudover hæfter vi os også ved, at der er en række andre atleter, der har leveret flotte præstationer, selv om de har været uden for medaljeskamlen. Det er tydeligt, at niveauet til PL er højt, og at man på ingen måde kan tage medaljer for givet. Set i det lys vil vi nu gå i gang med at evaluere på resultaterne, så vi kan stå endnu stærkere til PL i 2024, siger han.
Stærkt setup har stået sin prøve
Bag de danske PL-medaljer er et sportsligt setup, der i forbindelse med legene i Tokyo har fået et løft. For første gang arbejder Parasport Danmark, Team Danmark og DIF tæt sammen om Danmarks PL-deltagelse, og det betyder bl.a., at der flere eksperter og hænder omkring para-atleterne.
- Vi har forsøgt at give atleterne optimale betingelser for at præstere, og rammerne om de paralympiske atleter har været de samme, som der var om de danske OL-atleter i juli. Jeg synes, vi kan være godt tilfredse med resultatet, og jeg har oplevet et velfungerende og homogent dansk hold herude, siger Nicklas Bjaaland, chef de mission for DIF, der har det operationelle ansvar for Danmarks deltagelse i de Paralympiske Lege.
De sidste danske atleter forlader Tokyo mandag morgen den 6. september.
DIF, Parasport Danmark og Team Danmark
Det er første gang, at DIF har det operationelle ansvar for de danske atleters deltagelse ved de Paralympiske Lege. Opgaven varetages i et tæt samarbejde mellem DIF, Team Danmark og Parasport Danmark.
Om de Paralympiske Lege i Tokyo
Den danske trup ved PL i Tokyo bestod af 25 atleter fordelt på idrætterne atletik, badminton, bordtennis, cykling, kørestolsrugby, ridning, svømning og taekwondo. De danske atleter vandt fem medaljer – tre af guld, en af sølv og en af bronze:
- Guld: Tobias Thorning Jørgensen, dressur (ind. test samt freestyle) samt Lisa Kjær Gjessing, taekwondo
- Sølv: Peter Rosenmeier, bordtennis
- Bronze: Daniel Wagner, længdespring
Læs mere på www.paralympiskelege.dk samt Facebook og Instagram (Danmark til PL). Det officielle danske OL- og PL-hashtag er #allfordenmark.
Kontakter
Louise Dyring MbaeKommunikationsansvarlig for PL
Tlf:20510696ldm@dif.dkBilleder

Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stærk dansk ishockeytrup er OL-klar7.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hele syv danske NHL-spillere er med i den 25 mand store trup, der skal repræsentere Danmark i ishockey ved OL i Milano Cortina 2026.
Kæmpe sportsfest i Herning - her er prisvinderne3.1.2026 22:53:02 CET | Pressemeddelelse
Der var gylden løber og fuld galla, da stjernerne fra både den danske sportselite og det brede foreningsliv blev hyldet ved SPORT 2025. Blandt aftenens prisvindere var en rørt Michael Mørkøv, der blev optaget i Sportens Hall of Fame.
Michael Mørkøv er nyt medlem af Sportens Hall of Fame3.1.2026 22:35:44 CET | Pressemeddelelse
Den tidligere cykelrytter Michael Mørkøv er medlem nummer 42 i dansk idræts fineste selskab, Sportens Hall of Fame.
Gidsel er Årets Sportsnavn 20253.1.2026 22:27:14 CET | Pressemeddelelse
Lørdag aften tilføjede Mathias Gidsel endnu en fornem titel til sit allerede imponerende håndbold-CV. Efter et enestående år blev han kåret som Club La Santa, DIF og Team Danmarks Årets Sportsnavn 2025.
IF Bytoften fra Søborg er Årets Idrætsforening 20253.1.2026 22:24:25 CET | Pressemeddelelse
IF Bytoften fra Søborg vinder prisen AP Pension og DIF’s Årets Idrætsforening 2025 i kraft af sit store sociale engagement. Med prisen følger 80.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
