Gode takter, men ikke godt nok
9.12.2021 12:02:45 CET | 3F | Pressemeddelelse
”EU-Kommissionen peger – som vi gør i 3F – på, at platformarbejdere fejlagtigt bliver kategoriseret som selvstændige, selv om alt for mange af dem reelt er ansatte. Derfor støtter vi EU-Kommissionens planer om at tildele dem deres retmæssige beskyttelse som lønmodtagere,” siger Peter Kaae Holm, der er EU-politisk ansvarlig i 3F. ”Derudover er det vigtigt og godt, at forslaget lægger op til langt tættere kontrol med og gennemsigtighed i forhold til de algoritmer og den kunstige intelligens, som i praksis leder og fordeler arbejdet.”
”Falske selvstændige på digitale platforme udgør et omfattende og stærkt voksende problem på arbejdsmarkedet. I Danmark er antallet af selvstændige madbude 14-doblet på tre år, selvom det åbenlyst er et lønmodtagerjob. Vi er også inden for rengøring, hushjælp, børnepasning og kokkeområdet vidne til, at folk kun kan få arbejde, hvis de registrerer sig som selvstændige, så de derved taber lønmodtagerrettigheder, sociale rettigheder som ferie og barsel, efteruddannelsesmuligheder og samtidig ikke omfattes af arbejdsmiljølovens og arbejdsskadeforsikringslovens beskyttelse. Det gælder både for platformsvirksomheder og almindelige virksomheder.”
”EU-Kommissionen vurderer, at der i EU er 28 mio. platformsarbejdere, og at ni ud af ti klassificeres som selvstændige, altså godt 25 mio. Alligevel forventer EU-Kommissionen kun, at direktivforslaget fører til, at 4,1 mio. falske selvstændige bliver omkategoriseret til lønmodtagere. Derfor må vi selvfølgelig se på, om initiativerne i forslaget kan styrkes og suppleres. Det er her vigtigt og positivt, at EU-Kommissionen selv lægger op til, at man nationalt kan stille mere vidtgående krav. Den danske regering har jo allerede bebudet et kommende forslag om omvendt bevisbyrde, så det bliver platformsvirksomhederne, som skal dokumentere, at platformsarbejdere reelt er selvstændige. Ikke som i dag, hvor det er platformsarbejdere, der skal dokumentere, at de er lønmodtagere,” siger Peter K. Holm.
”Problemet med falske selvstændige og med algoritmeledelse er, som nævnt, bestemt ikke afgrænset til digitale arbejdsplatforme. Derfor ser vi i 3F gerne et direktiv, der er rettet mod hele arbejdsmarkedet, og som indeholder en klar og bred definition på, hvornår man er lønmodtager. Det vil skabe et mere fair arbejdsmarked og et mere fair EU.”
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt 3F's pressetelefon på 88 92 88 92.
Information om 3F
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
3F: Nyttejob bør erstattes af uddannelse og opkvalificering9.7.2026 16:43:04 CEST | Pressemeddelelse
3F frygter, at nyttejobs fortrænger ordinære 3F-job, hvor medarbejderne arbejder på almindelige vilkår og er dækket af overenskomst.
Sekretariatschef fundet til nyt brancheforum mellem DI og 3F8.6.2026 06:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Marie Voldby trådte den 1. juni til som sekretariatsleder i det nyoprettede brancheforum mellem DI Byggeri og 3F’s Byggegruppe. Her skal hun stå i spidsen for arbejdet med at finde fælles løsninger til at bekæmpe kriminalitet i byggebranchen.
3F: Regeringen vil levere et meget stærkere arbejdsmarked3.6.2026 16:03:53 CEST | Pressemeddelelse
Det nye regeringsgrundlag rummer en lang række tiltag til fordel for lønmodtagerne. Finansiering må ikke vende den tunge ende nedad.
3F: Stærkt at regeringen løfter tidlig pension2.6.2026 17:16:49 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen bliver hævet med 3.000 kroner om måneden, og den planlagte forhøjelse af aldersgrænse per 1. januar 2027 bliver droppet.
Brems boligpriserne. Styrk mobiliteten & statskassen15.5.2026 08:33:49 CEST | Pressemeddelelse
3F’s forbundsformand opfordrer politikerne til at bremse de voldsomme boligprisstigninger omkring de største byer, da det bl.a. tvinger lavtlønnede danskere til at bo i stadig længere afstand fra de økonomiske og jobmæssige vækstcentre. ”Længere transporttid og større transportomkostninger til jobbet og en dårligere balance mellem arbejds- og familieliv gør det mindre attraktivt for vores medlemmer at søge ledige jobs hos virksomheder i og omkring de største byer,” siger Henning Overgaard. Sammenhængen mellem bolig- og arbejdsmarkedet er bl.a. påvist af OECD, som peger på, at de er tæt forbundne kar. Boligpriserne påvirker således lønmodtagernes mobilitet og fleksibilitet (https://bit.ly/4wv6Px2). 3F’s formand offentliggør i den forbindelse en række boligpolitiske forslag, der bl.a. kan bremse prisstigningerne i de dyreste boligområder og modvirke et mere begrænset arbejdsudbud for virksomheder i de samme områder (https://bit.ly/3RG6PKw). Samtidig er forslagene socialt afbalancerede, o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
