Dansk Fjernvarme

Gode takter i Venstres klimaudspil

Del
Venstre har netop præsenteret deres klimaudspil, der ifølge Dansk Fjernvarme indeholder gode takter, når det kommer til at udfase den russiske naturgas og bevare den høje forsyningssikkerhed. Dansk Fjernvarme ser frem til at se konkrete forslag.

Der føres valgkamp midt i en energikrise, og derfor er det positivt at se, at Venstres grønne 2030-plan fokuserer på at sætte endnu mere tempo på udfasningen af naturgas ved blandt andet bedre vilkår for fjernvarmeudrulningen, mener Dansk Fjernvarme.

- Danmark står i en energi- og klimakrise, hvor udfasningen af naturgas i opvarmningen vil bidrage til en grønnere og mere stabil varmeforsyning og langt de fleste steder også en markant billigere varmeregning. Derfor er det positivt, at Venstre i deres 2030-plan vil sætte endnu mere tempo på udrulningen af grøn fjernvarme, som kan skubbe naturgassen ud i kulden, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme og fortsætter:

- Det er utroligt vigtigt, at danskerne der lige nu sidder med dyr naturgas får vished om, at de kan få grøn fjernvarme. Og helst så hurtigst som muligt. Fjernvarmesektoren viser gang på gang, at det er en robust varmeforsyning, fordi det gennem forskellige energikilder som vindenergi, overskudsvarme, solvarme, bæredygtig biomasse, affaldsenergi og sektorkobling kan sikre stabil og robust varme selv i krisetider.

Nu ser Dansk Fjernvarme frem til at bidrage med at gøre Venstres gode intentioner på fjernvarmeområdet i partiets grønne 2030-plan til virkelighed.

- Venstre foreslår, at der skal flere midler til at fremme udrulningen af fjernvarmen. Det bakker vi fuldt ud op, samtidig med, at vi håber, at Venstre også vil sikre de danske fjernvarmeselskaber den nødvendige handlekraft og frihed uden unødvendig bureaukrati til at gøre ambitionerne til virkelighed Samtidig håber vi, at også Venstre vil have fokus på udfordringen med kvalificeret arbejdskraft. Sektoren mangler hænder for at indfri målet om at udfase naturgassen hurtigt, og det er er en af de største barrierer sektoren står overfor lige nu.

Kontakter

Billeder

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 75 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye