Gode takter i udspil om grøn skattereform
En ensartet CO2-afgift på 750 kroner plus en CO2-kvote. Det er modellen, hvormed regeringen lægger op til en CO2-afgift i udspil om en grøn skattereform, der netop er offentliggjort.
Green Power Denmark hilser udspillet velkomment – ikke mindst fordi der med en udmeldt CO2-afgift skabes økonomisk klarhed for både borgere og virksomheder.
- Det er godt, at regeringen nu vil sætte et klar prismærke på, hvad det skal koste at udlede den klimaskadelige CO2 – nu og i mange år fremover. Vi skal væk fra de fossile brændsler, både fordi klimaet har brug for det, og fordi vi skal gøre os fri af russisk gas. Det kræver, at virksomheder og forbrugere omstiller sig hurtigst muligt. Og derfor skal vi have klarhed nu, siger Martin Ingerslev, chefkonsulent i Green Power Denmark.
Green Power Denmark er en nyfusioneret organisation, hvis grundlæggende formål er at fremme grøn omstilling - blandt andet gennem elektrificering med grøn strøm.
- Alle er enige om, at grøn strøm er svaret på både klimakrisen og den sikkerhedspolitiske krise, vi står i. Danmark har ressourcerne til at producere masser af grøn strøm til en elektrificeret fremtid, og den skal vi fremme. En CO2-afgift er med til at skubbe på elektrificeringen, for den sender et klart signal om, at grønt skal være billigere end sort, og så ved både virksomheder og borgere, hvordan de skal agere og investere, siger han.
En CO2-afgift er dog også en ekstra omkostning og dermed et benspænd i forhold til virksomheder, der skal konkurrere internationalt, og som kan have svært ved at erstatte fossile brændsler. For andre lande har ikke nødvendigvis pålagt konkurrenterne samme omkostning i form af en CO2-afgift.
Derfor er det hensigtsmæssigt, at regeringen foreslår en klimafond, der skal reducere virksomhedernes omstillingsomkostninger.
- Klimafonden skal gøre det nemmere for de virksomheder, som ikke økonomisk kan håndtere at omstille fra sort til grønt, f.eks. med investeringer i varmepumper. Til gengæld ærgrer vi os over, at udspillet favoriserer lagring af biogent CO2 fremfor at bruge det til udvikling af grønt flybrændstof, siger Martin Ingerslev og fortsætter:
- Nu opfordrer Green Power Denmark Christiansborg til hurtigst muligt at sætte sig til forhandlingsbordet og blive enige. En grøn skattereform er én af grundpillerne i den grønne omstilling: Jo hurtigere den ligger fast – jo hurtigere kan vi omstille til grønt billigst muligt.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte HougaardPressechef
Tlf:+45 35 30 04 78bho@greenpowerdenmark.dkInformation om Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Flere fremskridt i aftale om solceller og vindmøller10.10.2025 09:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om vedvarende energi på land er god – men desværre ikke god nok. Der er kommet flere positive initiativer ind under forhandlingerne, men desværre ændrer aftalen ikke på de grundlæggende udfordringer, som har fået udbygningen med solceller og vindmøller på land til stort set at gå i stå, mener Green Power Denmark.
Udspil: Regeringen skal sætte konkret elektrificeringsmål på finansloven2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere grøn strøm gør det billigere at være dansker, skaber lokal vækst og nye arbejdspladser og gør Danmark mindre sårbar i en tiltagende usikker verden. Derfor bør vi have et bindende elektrificeringsmål, mener Green Power Denmark, der fremlægger 45 fuldt finansierede, grønne forslag til finansloven.
Stadig flere tjener deres månedsløn i energisektoren30.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen i energisektoren voksede med over 7.000 fuldtidsansatte fra 2023 til 2024. Det samlede antal beskæftigede er på 107.720, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Langt de fleste bor og arbejder vest for Storebælt.
Udspil giver nye muligheder - men skaber også nye problemer for opstillere af solceller og vindmøller17.9.2025 07:22:55 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det muligt at opstille solceller på lavbundsjorde og vindmøller i skove. Desuden vil den lempe processerne ved miljøvurderinger, tage hånd om udfordringerne med flagermus og styrke vejledningen af virksomhederne. Det er gode forslag, som Green Power Denmark længe har efterspurgt. Men samtidig skaber regeringen nye udfordringer ved at gøre det endnu dyrere at opstille solceller og vindmøller.
Den grønne energi på land har brug for en hjælpende hånd fra regeringen29.8.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte en samlet ramme på 850 millioner kroner på finansloven, som blandt andet skal gøre det hurtigere at opføre solceller og vindmøller på land. Det er stærkt tiltrængt og meget værdsat, mener Green Power Denmark. Udviklingen er nemlig stort set gået i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum