Gode takter i regeringens infrastrukturudspil
8.4.2021 13:39:20 CEST | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret sin længe ventede plan for investeringer i den danske infrastruktur. Regeringen skal have ros for at tage udfordringerne med trængsel op, og forslagene om udbygningen af motorvejsnettet og ideen om en pulje, der kan afhjælpe trængselsproblemer på landeveje og tilkørselsramper til motorveje, er også godt set, mener ITD.
- Regeringen har givet sig god tid til at komme med et udspil, men udspillet indeholder til gengæld også flere gode elementer, som det nu gælder om at få iværksat så hurtigt som overhovedet muligt. Det drejer sig ikke mindst om de meget presserende udbygninger af motorvejsstrækninger, hvor vores medlemmer dagligt taber tid og indtjening, siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport
Regeringen foreslår blandt andet at udvide E20 syd om Odense og afsætter derudover også 13,5 mia. kroner til en udvidelse af E45 i Østjylland. I alt afsættes der knap 47 mia. kroner til vejprojekter, og det glæder ITD.
- Det er på vejnettet, vi har det meste af trafikken og oplever de største udfordringer. Derfor er det først og fremmest her, der skal investeres. Det gælder også kapaciteten på rastepladser, som slet ikke har fulgt med trafikudviklingen og derfor udgør et selvstændigt problem for de mange chauffører, der hver dag holder Danmark forsynet med varer og gods. Det skal planen selvfølgelig også tage højde for, så mulighederne for pauser og hvil for chaufførerne bliver forbedret, siger Carina Christensen.
Udspillet omtaler ikke flere rastepladser, men taler om oprettelse af ladestandere ved eksisterende rastepladser. Også her er det vigtigt at indtænke den tunge vejgodstransport og dermed se på flere alternativer end blot el, mener ITD, der derfor hilser regeringens ambition om i forlængelse af klimapartnerskabet for landtransport at igangsætte et arbejde med en strategi for grøn drivmiddelinfrastruktur til tung vejtransport.
- Regeringen lader til at have forstået den tunge transports dilemma: Vi vil gerne den grønne omstilling, men der er alt for stor usikkerhed om, hvilken teknologi der vil udgøre fremtidens drivmiddel. Derfor er det yderst positivt, at regeringen vil udarbejde en strategi, der kan give branchen større sikkerhed for, hvad der skal satses på – det er et meget velkomment initiativ, som kan hjælpe den grønne omstilling godt på vej, siger Carina Christensen.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Nu kan der søges støtte til projekter, der udvikler vejgodstransporten2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden, stiftet af brancheorganisationen International Transport Danmark (ITD), har åbnet årets første ansøgningsrunde og inviterer virksomheder og uddannelsesinstitutioner til at søge støtte til projekter, der udvikler fremtidens vejgodstransport. I denne runde håber fonden blandt andet at modtage ansøgninger om støtte til etablering af flere offentligt tilgængelige snebroer.
Brancheformand tordner mod reducerede toldåbningstider24.2.2026 16:15:14 CET | Pressemeddelelse
Toldstyrelsens sene udmelding om markant reducerede åbningstider skaber stor usikkerhed, presser virksomhedernes planlægning og risikerer at føre til store forsinkelser – selv efter mindre justeringer, siger formanden for International Transport Danmark (ITD).
International Transport Danmark sætter stævning af ministerier i bero29.1.2026 13:29:24 CET | Pressemeddelelse
Brancheorganisationen International Transport Danmark sætter sin stævning af Transportministeriet og Skatteministeriet i bero. Det sker, fordi organisationen er i dialog med transportministeren om en revideret bødemodel for den kilometerbaserede vejafgift, oplyser branchedirektøren.
Rekordmange transporteffektive lastbiler på de danske veje19.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af grønne og transporteffektive vogntog på de danske veje fortsætter med at stige. Alligevel bremser de politiske rammer fortsat udbredelsen af de ekstra lange dobbelttrailervogntog.
Fond åbner for indstillinger til initiativpris i transportbranchen15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FDE Fonden har nu åbnet for indstillinger til den årlige Initiativpris, som hylder initiativer, der bidrager til udvikling, inspiration og fornyelse i den danske godstransport- og logistikbranche.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
