Gode takter i handlingsplan for færdselssikkerhed
3.12.2020 17:40:42 CET | ITD - International Transport Danmark | Pressemeddelelse
Der dør for mange på danske veje. Sidste år var tallet over 190 dræbte. Det tal skal ned, og nu har Færdselssikkerhedskommissionen spillet ud med en konkret målsætning om en halvering. I 2030 må maksimalt 90 mennesker miste livet i trafikken i Danmark, mens antallet af tilskadekomne også skal halveres til maksimalt 900. Tallene svarer til en omtrentlig halvering af gennemsnittet for 2017-2019, som er 182 dræbte og 1.813 alvorligt tilskadekomne pr. år.
ITD hilser den nye handlingsplan velkommen og er klar til aktivt at bidrage til forøget trafiksikkerhed.
- Hver en ulykke er en for mange. Derfor er det godt med ambitiøse målsætninger, der bygger på dyb viden og stærke værktøjer til at nå målene. Handlingsplanen lægger op til alle tre dele, og fra ITD glæder vi os til at medvirke til at nedbringe antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken, siger Malene Vitus, der arbejder med sikkerhedskampagner i ITD.
ITD er aktivt engageret i øget trafiksikkerhed med blandt andet uddeling af 55.000 refleksveste til landets folkeskoler, den årlige oplysningskampagne ”Lastbilkaravanen” og løbende initiativer til at bringe færdselssikkerhed i fokus blandt medlemmer og omverdenen.
- Vores 700 medlemsvirksomheder er på vejene hver dag for at holde Danmark kørende. De tager alle sikkerheden meget alvorligt, men alligevel sker der ulykker, og når lastbiler er involveret går det desværre ofte meget galt, siger Malene Vitus.
Dermed henviser hun for eksempel til de såkaldte mødeulykker på landeveje, hvor lastbiler er overrepræsenterede i dødsulykkerne, fordi deres vægt i sig selv betyder, at en frontalkollision resulterer i alvorlige personskader hos modparten.
ITD ser derfor frem til at arbejde videre med initiativer, der kan øge sikkerheden både for lastbilchaufførerne og omgivelserne. Handlingsplanen nævner flere interessante initiativer, som er yderst relevante for vejgodsbranchen, og ITD vil aktivt engagere sig i disse.
- Handlingsplanen omtaler blandt andet mere automatisering og forsøg med forbedret udsigt fra førerhusene som eksempler på initiativer, der har potentiale til at forbedre trafiksikkerheden for lastbiler. Det ser vi frem til at diskutere yderligere, også så vi i fællesskab sikrer, at vi bruger værktøjer på baggrund af solid og fagligt velfunderet viden, siger Malene Vitus.
Kontakter
Nicolai Bro JöhnckePressechef
Tlf:+45 3069 9430nbj@itd.dkInformation om ITD - International Transport Danmark
ITD er en privat brancheorganisation for de professionelle transport- og logistikvirksomheder. Vi rådgiver og skaber netværk for vores 700 medlemsvirksomheder. Vi varetager transport- og logistikbranchens interesser politisk nationalt og internationalt. Vi giver samtidig medlemsvirksomhederne målrettede værktøjer, som gør en positiv forskel i den travle transportørs hverdag.
Følg pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ITD - International Transport Danmark
International Transport Danmark fastholder stævning af staten25.9.2026 13:52:01 CEST | Pressemeddelelse
Staten annullerer ikke de vejafgiftsbøder, der er udstedt efter en ulovlig bødepraksis. I stedet skal de med tilbagevirkende kraft genvurderes efter den nye bødemodel. International Transport Danmark (ITD) går derfor videre med sin stævning.
FDE Fonden udpeger nyt bestyrelsesmedlem17.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FDE Fonden har udpeget advokat Claus Guldager som nyt medlem af bestyrelsen. Han afløser advokat Anders Hjulmand, der fratræder efter at have siddet i fondens bestyrelse siden etableringen i 2009.
Lastbilkaravanen rundede årets tur af i Padborg11.9.2026 17:20:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem dage med store lastbiler, musik og trafiksikkerhed for elever over hele landet nåede Lastbilkaravanen fredag til Padborg. Her var Aabenraas borgmester Jan Riber Jakobsen blandt gæsterne, da årets sidste elever fik mulighed for at opleve trafikken fra chaufførens plads.
Lastbilkaravanen gav Odense-elever et nyt blik på de store lastbiler10.9.2026 17:44:17 CEST | Pressemeddelelse
Eleverne på Seden Skole i Odense mødte torsdag ind til en skoledag lidt ud over det sædvanlige, da International Transport Danmarks trafiksikkerhedskampagne lagde vejen forbi. Fra førerhuset kunne børnene selv opleve, hvorfor det er så vigtigt, at man placerer sig rigtigt omkring lastbilerne i trafikken.
Lastbilkaravanen sætter sikker cykling på skoleskemaet9.9.2026 16:38:14 CEST | Pressemeddelelse
Ringsted Kommune vil have flere børn til at vælge cyklen på vej til skole. Onsdag fik eleverne på Byskovskolen Benløse derfor trafiksikkerhed helt tæt på, da trafiksikkerhedskampagnen Lastbilkaravanen rullede ind med store lastbiler og praktiske øvelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
