Gode takter i den politiske aftale om planlov – men husk vandforsyning til borgerne
16.6.2022 16:00:00 CEST | Danva | Pressemeddelelse

DANVA er ligesom andre brancheorganisationer for ledningsejere glade for, at hensynet til klima nu fremgår af planlovens formålsbestemmelse. Det er også positivt, at der nu skal kunne stilles krav om etablering af afværgeforanstaltninger grundet store regnvandshændelser uden for lokalplanområder.
”Der ligger talrige tekniske anlæg under og over terræn, og de skal indtænkes rettidigt i planlægningen. Derfor er det meget glædeligt, at der vil være øget fokus på at sikre datagrundlaget ved brug af digitalisering. Det giver nemlig god mening at alle relevante sektorkortlægninger – i det omfang det er muligt - kan vises sammen med kommuneplanen. Blandt andet drikkevands- og spildevandsforsyningerne har mange anlæg, der skal indtænkes for at undgå unødvendig flytning af ledninger ved nybyggeri,” siger direktør i DANVA, Carl-Emil Larsen.
DANVA har beregnet, at der i 2020 blev brugt mindst 273 mio. kroner på at flytte vandledninger på grund af byudvikling. Det er en udfordring for forsyningssektorerne, at de fleste tekniske anlæg er placeret under terræn. Der ligger nemlig store værdier i skybrudssikringsanlæg, fjernvarmeledninger, vandrør, varmepumpecentraler, elkabler, telenet, bygas, fjernkølerør m.m.
”Der er et behov for, at planloven eksplicit skal sikre, at de kommunale planlæggere husker disse anlæg og deres værdier og derfor inddrager forsyningerne tidligt i processen i forbindelse med byudvikling. Der skal jo også være plads til eksempelvis, varmepumper og regnvandsbassiner, som der vil være et stort behov i fremtiden,” siger Carl-Emil Larsen, og fortsætter:
”I forbindelse med den grønne omstilling og opfyldelse af klimahensynet i planlovsaftalen, vil det desuden være en oplagt mulighed at undersøge, om man kan placere vindmøller og solceller i områder, hvor man ønsker grundvandsbeskyttelse. Det skal selvfølgelig være på betingelse af, at de tekniske anlæg ikke udgør en risiko for grundvandet.”
Kommuner kan inddrage vand- og spildevandsforsyningerne i planlægningsarbejde, men de har ikke pligt til det. Ofte sker det først, når man kommer til implementering af spildevandsplanen.
”For at sikre effektive løsninger bør kommuneplanen indeholde en strategisk afvejning af udfordringer, hensyn og muligheder. Der er behov for, at det bliver obligatorisk at reservere områder, der er nødvendige for klimatilpasning. Håndtering af spildevand og regnvand er pladskrævende. Derudover er det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning hensigtsmæssigt at håndtere regnvand på terræn, måske i det åbne land, uden for det område der konkret oversvømmes,” siger Carl-Emil Larsen.
Han tilbyder, at DANVA indgår i et kommende udvalg, der er skal samle erfaringer og afdække muligheder for helhedsorienteret kommunal planlægning for arealanvendelse i det åbne land.
Nøgleord
Kontakter
Karsten BjørnoKommunikationschef
Tlf:+45 20 14 35 42kbj@danva.dkBilleder


Information om Danva
Følg pressemeddelelser fra Danva
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danva
Sprøjteforbud splitter: Nu mødes politikere til debat om drikkevandet16.3.2026 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Skal der indføres nationalt sprøjteforbud i de områder, hvor vores drikkevand dannes? Og hvem skal betale? Det er nogle af de spørgsmål, der er til debat, når politikere fra en bred vifte af partier torsdag den 19. marts kl. 10 mødes på Nationalmuseet til politisk ”vandkamp” om drikkevandet.
Gør drikkevand til valgets hovedtema: Massivt flertal kræver handling26.2.2026 16:30:00 CET | Pressemeddelelse
En helt ny undersøgelse fra denne uge op til statsministerens valgudskrivelse viser, at 95 pct. af danskerne kræver vores drikkevand beskyttet. DANVA opfordrer politikere og vælgere til at gøre drikkevandet til et hovedtema ved det kommende folketingsvalg.
DANVA: Nyt totalberedskab er nødvendig anerkendelse af vandforsyningen som kritisk infrastruktur20.2.2026 12:06:07 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag præsenteret et markant taktskifte for Danmarks beredskab. Med oprettelsen af et nationalt vandkatastrofeberedskab og en økonomisk indsprøjtning anerkendes vandforsyningen nu endelig som den kritiske infrastruktur, den er. DANVA roser initiativet og kalder det et nødvendigt og længe ventet kursskifte.
Vandeksperter fra Odense på mission i Ukraine6.2.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Krigen i Ukraine har lagt store dele af den kritiske infrastruktur i ruiner og afskåret millioner af mennesker fra adgang til sikkert drikkevand. Med dansk statsstøtte og ekspertise fra VandCenter Syd i Odense står byen Mykolaiv nu overfor omfattende genopbygning og introduktion til nye og mere moderne måder at drive og fremtidssikre vandforsyningen.
Vandforkæmper vinder stor pris14.1.2026 14:24:43 CET | Pressemeddelelse
Bo Lindhardt hædres for vedholdende indsats for robust drikkevand og for at samle vandforsyninger og forskning i InSa-Drikkevand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
