Gode resultater i et skelsættende år

2022 blev et skelsættende år med krig i Europa, en ny verdensorden og høj usikkerhed i en global økonomi præget af flere sammenfaldende kriser. De historiske begivenheder satte også sit præg på hverdagen i Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab, PensionDanmark, som dog kom gennem med gode resultater.
Det viser PensionDanmarks årsrapport, som nu er offentliggjort.
”Efter et verdenshistorisk år med krig, inflation, stigende renter og massiv usikkerhed er vi glade for at kunne fremvise gode resultater for PensionDanmark. Der er kommet flere indbetalende medlemmer, og vi er sluppet igennem et tumultarisk år på finansmarkederne med begrænsede tab,” siger administrerende direktør Torben Möger Pedersen.
Over året steg antallet af indbetalende medlemmer med 15.000 til 416.000, mens det totale medlemstal rundede 815.000. De samlede indbetalinger steg til 15,2 mia. kr. fra 14,6 i 2021.
Nye muligheder i et nyt verdensbillede
Mens krigens indtog i Europa i 2022 sendte aktie- og obligationsmarkederne ned med tocifrede tab i procent, sikrede en vellykket investeringsstrategi PensionDanmarks medlemmer begrænsede tab på 4-7 pct. Og trods tilbagegangen har medlemmerne gennemsnitligt fået årlige afkast på 6-7 pct. for perioden 2008-2022.
I lyset af den nye verdenssituation vil PensionDanmark fremadrettet have fokus på investeringsmulighederne relateret til det øgede behov for grøn omstilling af energiforsyningen og øgede forsvarsbudgetter i de europæiske lande.
Aktuelt har PensionDanmark tilbudt det danske forsvar et samarbejde om at forny og drive kaserner, mens vi sammen med selskaberne Terma og OMT er ved at udvikle fem nye patruljeskibe til forsvaret, der kan løse både militær- og miljøopgaver.
30 år med PensionDanmark
Med udgivelsen af rapporterne markeres 30-året for de første indbetalinger til arbejdsmarkedspensionerne. I januar 1993 modtog PensionDanmark 54 mio. kr. i samlede indbetalinger, et beløb, der i dag er vokset til 1.500 mio. kr. i månedlige indbetalinger.
Inden starten på arbejdsmarkedspensionerne gav folkepension og ATP tilsammen de ældre en dækning på 40-55 pct. af den hidtidige indkomst, mens pensionerne i dag sørger for en samlet dækning på 60-70 pct. for de fag- og ufaglærte, og frem mod midten af århundredet vokser dækningen til 70-80 pct. i takt med, at de årgange, som har sparet op til pension i hele deres arbejdsliv, pensioneres.
Det betyder, at nutidens og fremtidens pensionister som gruppe er blevet relativt mere velstillede, og arbejdsmarkedspensionerne har medvirket til at gøre indkomstforskellene blandt pensionisterne mindre. Samtidig har den forøgede opsparing været med til at sikre en mere robust samfundsøkonomi.
CO2-regnskab for næsten 80 pct. af investeringerne
Sammen med årsrapporten offentliggøres PensionDanmarks rapport om samfundsansvar, som endnu engang udvider omfanget af CO2-regnskabet i Danmarks største arbejdsmarkedspensionsselskab. Med tilføjelsen af realkreditobligationer omfatter det nu knap 80 pct. af de samlede investeringer mod knap 60 pct. i 2021 og 50 pct. i 2020.
Klimaaftrykket af børsnoterede aktier og obligationer var i 2022 på 9,8 ton CO2-ækvivalenter per mio. kr., hvilket blot er 7 pct. fra 2025-målet om at nå et aftryk på 9,1 ton per mio. kr.
Samtidig er PensionDanmark de første i branchen til at rapportere på biodiversitetsindvirkningen fra seks byudviklingsprojekter. I mangel på internationale standarder foretages rapportering med en metode, som PensionDanmark har udviklet i samarbejde med SLA, Andel og Aaen Engineering. Metoden er baseret på en række biodiversitetsmål, inspireret af videnskabelige anbefalinger samt DGNB’s bæredygtighedscertificeringskrav.
Kontakter
Jacob TherkelsenKommunikations- og pressechefPensionDanmark
Tlf:+45 31 12 67 08jth@pension.dkBilleder

Links
Information om PensionDanmark
PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for over 815.000 medlemmer beskæftiget i 21.500 private og offentlige virksomheder. PensionDanmark er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. De samlede indbetalinger udgjorde 15,2 mia. kr. i 2022. Balancen er over 300 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra PensionDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PensionDanmark
First Biodiversity Report lead the way to nature-positive investments14.3.2023 11:34:40 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark publishes the industry's first annual report on biodiversity. The report is an important step towards ensuring that investments in urban areas and new construction provide an overall positive contribution to nature by 2030, while also providing good returns for members' pension savings.
Første rapport om biodiversitet viser vejen til naturpositive investeringer14.3.2023 11:33:35 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark offentliggør branchens første rapport om biodiversitet. Rapporten udgør et vigtigt skridt på rejsen mod, at investeringer i byområder og nybyggerier skal levere et samlet positivt bidrag til naturen i 2030 samtidig med, at det giver gode afkast til medlemmernes pensionsopsparing.
Good results in a landmark year3.3.2023 09:26:51 CET | Press release
Growing membership and contributions combined with limited losses in a difficult investment year marked by war and crisis. PensionDanmark delivered a solid performance in 2022 and celebrates the 30th anniversary of its first contributions by extending the scope of its ESG reporting even further.
Erfarne partnere skal bygge Danmarks største OPP-ejendom2.3.2023 13:55:58 CET | Pressemeddelelse
PensionDanmark, MT Højgaard Holding-koncernen og DEAS Group har vundet konkurrencen om at opføre og drive et nyt domicil til Forsvarets Efterretningstjeneste. Projektet har en anlægssum på over 2 mia. kr.
PensionDanmark forlænger sit sponsorat af Skills-landsholdet2.2.2023 08:45:52 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsuddannelserne er centrale for at uddanne og udvikle de faglærte, der mangler til den grønne omstilling. Derfor forlænger og forhøjer PensionDanmark Uddannelsesfonde sit sponsorat af Skills-landsholdet i forbindelse med DM i Skills.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum