Gode landdistriktsinitiativer i ellers stram finanslov

Regeringen ventes inden længe at præsentere sit finanslovsudspil. Lørdag har landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V) allerede løftet sløret for to landdistriktsinitiativer, der er en del af finanslovsforslaget.
Til både bredbåndspuljen og puljen til landsbyfornyelse er der afsat 100 mio. kr. Og det glæder formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard, at der trods en stram finanslov er initiativer målrettet landdistrikterne:
- Jeg vil gerne rose landdistriktsministeren og regeringen for at prioritere midler til såvel bredbåndspuljen som landsbyfornyelse i en tid, hvor økonomien er spændt hårdt for, siger han.
Bredbåndspuljen giver tilskud til lokale bredbåndsprojekter, hvor befolkningen har dårlig bredbåndsdækning, og hvor markedet ikke selv kan sikre, at der kommer en god, stabil bredbåndsforbindelse. Ifølge Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er der fortsat ca. 36.000 adresser i Danmark, der opfylder kriterierne for at søge bredbåndspuljen om tilskud til etablering af bredbånd.
- Der er behov for løfte alle danskere ind i den digitale fremtid. Lynhurtigt bredbånd er forudsætningen for, at virksomheder kan etablere sig og vækste, og for at almindelige borgere kan deltage i det liv, der i stigende grad udspiller sig digitalt, siger han og henviser til, at særligt covid-19 viste os, hvor afgørende hurtig bredbåndsforbindelse er for at kunne bo, arbejde og drive virksomhed i hele landet.
Også et stort antal nedrivningsparate huse er fortsat en udfordring i landdistrikterne. Ifølge Steffen Damsgaard er det med til at skæmme landskabet og gøre det sværere for lokalområder at fastholde og tiltrække nye beboere:
- Trods en stram finanslov, havde jeg håbet på, at der var sat flere midler af til landsbyfornyelse, som vi har set de tidligere år. Landsbyfornyelse, renoveringer og nedrivning er en stor opgave, som kommunerne ikke kan løfte alene, siger han og henviser til, at Udvalget for Levedygtige Landsbyer har anbefalet at hæve de statslige midler til landsbyfornyelse til 330 mio. kr. årligt for at imødekomme behovet.
Håber på finanslovsmidler til trafikal ligestilling og ugeaviser
Regeringen har endnu ikke lagt sit fulde finanslovsudspil frem. Steffen Damsgaard håber derfor at se endnu flere initiativer målrettet landdistrikterne, når udspillet præsenteres:
- Jeg vil blandt andet holde øje med, om regeringen har prioriteret midler til trafikal ligestilling på øerne, hvilket indebærer, at det koster det samme at krydse vandet som at køre på landevejen. Det vil have stor betydning for øernes udviklingsmuligheder. Dertil er det også vigtigt, at der i årets finanslov afsættes penge til den ugeavispulje, som et politisk flertal blev enige om at indføre med medieaftalen i 2022. Ellers er frygten, at endnu flere lokale medier må dreje nøglen om, siger han.
Nøgleord
Kontakter
Eva ØstergaardKommunikations- og presseansvarlig
Tlf:53850136eoe@landdistrikterne.dkSigne Lauge BachPublic Affairs Konsulent
Tlf:53850127sba@landdistrikterne.dkBilleder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Stram finanslov med gode landdistriktsinitiativer23.3.2023 14:23:31 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har fremlagt sit finanslovforslag, der rummer flere gode initiativer på landdistriktsområdet. Dog savner formanden for Landdistrikternes Fællesråd både fuldt landevejsprincip og grønne tiltag for landdistrikterne.
Landdistrikternes Fællesråd lancerer nyt landsbynetværk22.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet lægger landsbyernes frivillige enorme kræfter i at udvikle deres lokalområde. Dét arbejde genererer viden, erfaringer og nye løsninger, som fortjener at blive delt landsbyer imellem. Derfor etablerer Landdistrikternes Fællesråd et nyt landsbynetværk. Tilmeldingen er åben.
Indenrigsluftfart binder Danmark sammen – i dag er dele af landet helt afkoblet15.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for erhvervslivet og turismen, at der er mulighed for at flyve indenrigs mellem landsdele. Desværre står midt- og vestjyderne til at blive afkoblet efter lukningen af Midtjyllands Lufthavn. Landdistrikternes Fællesråd efterlyser politisk håndsrækning på lige fod med andre indenrigsruter.
Her er de tre finalister til Årets Ø 20239.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I et flot ansøgerfelt er Fur, Hjarnø og Omø blevet valgt som de tre finalister, der skal kæmpe om titlen som Årets Ø 2023 – med en præmiesum på 50.000 kr. og en stor fest for hele øen.
Forenet Kredit og Landdistrikternes Fællesråd vil sætte skub i den grønne boligrotation i landdistrikterne8.3.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seniorer skal kunne blive gamle i deres lokalområder i attraktive og klimavenlige seniorboliger, og energirenovering skal i fokus, når familiehuse i landsbyerne frigives til børnefamilier. Det er ambitionen i et nyt projekt, som Landdistrikternes Fællesråd og Forenet Kredit står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum