Gode intentioner om flere billige boliger må ikke hæmmes af detailregulering
12.10.2021 12:32:08 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Med dagens boligudspil sætter regeringen et godt fokus på vigtigheden af, at der er nok boliger, som borgerne har råd til – også i de større byer. Forsikring & Pension kvitterer for udspillet, men opfordrer regeringen til at luge ud i enkelte forslag, hvor reguleringen bliver så byrdefuld, at den kan føre til færre investeringer i nye boliger.
- De danske pensionsselskaber spiller en nøglerolle, når det handler om at investere i og udvikle områder i bymidter og ved havnefronter, som tidligere lå ubrugte og henfaldne hen. Vi vil meget gerne drøfte med regeringen, hvordan vi i endnu højere grad kan bane vejen for flere boliger – herunder også understøtte flere almennyttige boliger, siger adm. direktør Kent Damsgaard, Forsikring & Pension.
Rammerne skal være kendte
I F&P tager branchen konstruktivt imod forslaget om, at kommunerne skal have mulighed for at kunne stille krav om i lokalplaner, at mindst 33 pct. af boligmassen i nye boligområder skal være almene boliger.
- Det afgørende for pensionsselskaberne, som jo investerer på vegne af de danske pensionskunder, er, at rammerne for investeringerne er kendte fra starten. Vi er vant til at samarbejde og udvikle sammen med de almennyttige boligselskaber, og det gør vi også meget gerne i endnu højere grad, hvis rammerne er rigtige, siger Kent Damsgaard.
Han advarer dog mod et konkret forslag i udspillet om, at kommunerne skal kunne stille detailkrav om rækkefølgen for, hvornår de forskellige boligtyper bliver bygget.
- Der er allerede i dag krav om, at vores selskaber skal have et samarbejde i stand med en almennyttig boligforening, inden de ansøger om byggetilladelse, så processen kommer godt fra start. Men det vil simpelthen være for byrdefuldt og indgribende, hvis kommunen skal diktere, hvornår i processen, de enkelte boliger bliver bygget. I sidste ende kan det betyde, at det bliver mindre attraktivt at investere danskernes pensionspenge i flere nye boliger, siger Kent Damsgaard.
Han opfordrer til en fælles dialog om, hvordan der kan ryddes op i benspænd, som i dag kan stå i vejen for investeringer i almennyttige boliger.
- Pensionsselskaberne og de almene boligselskaber oplever ofte, at ansøgningsprocesserne er så tunge og detaljerede, at det er ekstremt omkostningstungt at bygge nyt. Det rammer de almene boliger særligt hårdt, når de i udgangspunktet skal være billigere. Her vil vi opfordre regeringen til en dialog om, hvordan vi rydder ud i dyrt byggebureaukrati – frem for at indføre nyt, siger Kent Damsgaard.
Kontakter
Nicolai Schacke, Forsikring & Pension, 24 24 04 02 / nis@forsikringogpension.dk
Information om Forsikring & Pension
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring11.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om der skal ændres på forsikringerne, når du går på pension? Hvad det reelt betyder, at forsikringen ikke dækker, hvis du kører på et ulovligt el-løbehjul og forvolder en skade? Og hvad du skal huske på i hus og have, når vejret skifter og det bliver efterår?
Pensionsbranchen når grønt milliardmål før tid27.8.2026 07:01:32 CEST | Pressemeddelelse
Den danske pensionsbranche har opfyldt sit fælles tilsagn om at investere 450 mia. kr. i den grønne omstilling inden 2030. Ved udgangen af 2025 var de grønne investeringer vokset til 478 mia. kr. Dermed er målet fra 2019 nået fem år før tid.
Skolestart – husk ulykkesforsikring til dit barn4.8.2026 09:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Skiftet fra børnehave til skole afføder ofte spørgsmål fra forældrene om, hvorvidt forsikringen dækker de nye skoleelever, hvis de kommer til skade eller ødelægger ting. Få svaret her fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
