Gode grønne takter i finansloven
I dag blev første delaftale om Finansloven for 2022 præsenteret i Finansministeriet. Bag aftalen står regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne.
Ifølge TEKNIQ Arbejdsgiverne peger dagens aftale i den rigtige grønne retning. Men der er fortsat lang vej igen for at sikre, at Danmark kan holde kadencen med markant vækst, der skal sikre vores fortsatte velfærd.
"Det er helt afgørende, at regeringen sammen med aftaleparterne har lyttet til vores ønske om at elektrificere hele varmesektoren og sætter fokus på at udfase olie- og gasfyr og erstatte dem med varmepumper. Vi skal bruge de teknologier, der findes derude," siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Aftalen indeholder udover en udbygning af vedvarende energi også en aftale om drikkevandsfond, bedre havmiljø og klimabistand.
"Det er en meget omfattende omstilling, som vi i Danmark er i gang med. Og for at nå de politiske målsætninger, skal man sikre, at der også kommer handling bag ordene. Det er den her aftale et godt bud på og et godt tegn på, at man begynder at blive rustet til at tage teknologier i brug i kampen for den grønne omstilling. Nu skal vi bare finde de folk, der kan gøre arbejdet. Og dem er der mangel på. Ingen hænder - ingen omstilling," siger Troels Blicher Danielsen.
Finanslovsforhandlingerne forventes at fortsætte de kommende dage, og her har TEKNIQ Arbejdsgiverne også forventninger:
"I bund og grund er denne delaftale af Finansloven god, men hvis man ikke formår at sikre, at dansk erhvervsliv kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft og sikre klimaets kernetropper - herunder elektrikere med de rette kompetencer, så kommer vi ikke til at indfri de ellers gode ambitioner. Arbejdet skal jo gøres. Derfor har vi også fremført ønsker om fem ekstra uger til elektrikerudddannelsen. Ambitionerne og virkeligheden skal hænge sammen," siger Troels Blicher Danielsen.
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Information om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer en stor del af virksomhederne i det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere og har en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: SF-forslag giver folkeskolen luft til læring18.9.2025 07:42:44 CEST | Pressemeddelelse
SF’s udspil om tre milliarder kroner til bedre indeklima i skolerne er et nødvendigt skridt. Det vil give børn sundere rammer, styrke læring og reducere sygefraværet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Imponerende medaljerække til danske talenter13.9.2025 20:35:47 CEST | Pressemeddelelse
Tre talenter fra det tekniske erhvervsliv har imponeret ved EuroSkills med en sølvmedalje, en bronzemedalje og en medallion for excellence. Deres talent og faglighed er en stor gevinst.
TEKNIQ: Flot hæder til dansk svejser13.9.2025 20:29:09 CEST | Pressemeddelelse
Jakob Østergaard Nielsen fra Wind Steel i Vojens fik anerkendelse for sit høje faglige niveau ved EuroSkills 2025 i Herning.
TEKNIQ: Flot medalje til dansk elektriker-talent13.9.2025 19:19:52 CEST | Pressemeddelelse
Elektriker Casper Kærvang Pedersen fra Øgaard A/S sikrede sig en flot bronzemedalje ved EuroSkills 2025 i Herning.
TEKNIQ: Flot medalje til dansk vvs-talent13.9.2025 19:14:22 CEST | Pressemeddelelse
Foran et feststemt publikum i Herning kunne Andreas Fredberg Pedersen fra Vittrups Smedie & VVS træde op på podiet og sikre Danmark en sølvmedalje i Plumbing and Heating.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum