God stemning og høj vækst udløser pris til stålvirksomhed
9.10.2017 08:00:00 CEST | DI Fyn | Pressemeddelelse

Besøger du Lars Broe Rustfri Stål A/S i Odense, får du altid en varm og imødekommende modtagelse. Det er som at træde ind i en stor familie, hvor alle viser respekt for hinanden.
- Glade medarbejdere er mit vigtigste råstof. Derfor ser vi på det hele menneske. Det handler om, at alle på virksomheden skal have det godt. Derfor interesserer vi os oprigtigt for hinanden og hjælper, hvor der er behov for det, fortæller ejeren af virksomheden, Lars Broe, som i dag har 63 medarbejdere og 13 lærlinge.
Virksomheden har i sin 23 år lange historie altid haft godt gang i forretningen. Aktuelt er der rygende travlt med at producere hæve-sænkeplatforme og køkkeninventar men også forskellige specialopgaver. Ordrebogen bugner med bestillinger på alt fra bordplader til maskindele så langt øjet rækker.
Kombinationen af dygtig forretningsførelse og blikket for det hele menneske betyder nu, at DI Fyn har valgt at give Lars Broe Rustfri Stål A/S årets Initiativpris. Prisen bliver overrakt af Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel, og DI Fyns formand, Poul Strandmark, tirsdag den 10. oktober.
- Det er tale om en meget veldreven virksomhed, som altid har haft en god indtjening og samtidig taget mange lærlinge. Virksomhedens særkende er at sætte mennesket i centrum – både når det gælder de ansatte og kunderne, siger Poul Strandmark, der er formand for DI Fyn og kun har ros tilovers for den lokale stålvirksomhed.
Han er ikke mindst imponeret af, at virksomheden også i perioder, hvor det skal gå stærkt i produktionen, prioriterer at uddanne mange lærlinge. Men for virksomhedsejer Lars Broe er det en naturlig del af virksomhedens strategi.
- Vores styrke er hurtig levering af kundetilpassede løsninger i høj kvalitet. Det kræver særligt dygtige medarbejdere. Derfor gør vi meget ud af oplære vores egne folk. Vi tager unge ind som lærlinge og forsøger at sende dem ud i verden igen som hele, ordentlige voksne, der er dygtige til deres håndværk, udtaler direktør Lars Broe.
Med DI Fyns Initiativpris 2017 er Lars Broe Rustfri Stål A/S en af i alt 18 kandidater til DI’s nationale Initiativpris, som uddeles på DI’s årlige konference for små og mellemstore virksomheder i 2018.
Kom til den lokale prisoverrækkelse:
Tirsdag den 10. oktober kl. 14.00
hos Lars Broe Rustfri Stål A/S, Herluf Trolles vej 20, 5220 Odense SØ.
Fakta om Initiativpris 2017
DI Fyn overrækker hvert år sin Initiativpris. Formålet med initiativprisen er at hædre virkelyst, kreativitet og skabertrang hos en mindre virksomhed i medlemskredsen.
Kriterier for prisen er:
- Virksomheden må ikke have over 100 ansatte i det år, hvor prisen uddeles. Hvis virksomheden evt. er i koncernsamarbejde med andre virksomheder, må det samlede antal ansatte maksimalt være 300
- Virksomheden skal gennem særligt initiativ og virkelyst inden for afsætning, teknologi, uddannelse eller andre områder gennem en kortere årrække have skabt grundlag for vækst
- Der vil også blive lagt vægt på udviklingen i nøgletal, eksempelvis omsætningen (bruttoavancen), årets resultat, egenkapitalen og/eller antal ansatte de seneste år.
I 2017 er et særligt kriterium desuden, at virksomheden har udvist en særlig vilje og strategisk evne til at lede medarbejdere og forretningen mod nye mål.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent i DI Fyn, Allan Munch Mortensen, på e-mail: amo@di.dk og tlf.: 3083 1077 eller pressekoordinator i DI, Helen Jensen på tlf.: 2124 4702.
Billeder
Information om DI Fyn
Følg pressemeddelelser fra DI Fyn
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Fyn
Flot 2. plads til Faaborg-Midtfyn kommune i DI’s erhvervsundersøgelse2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomhederne i Faaborg-Midtfyn sender kommunen op ad listen i DI’s Lokal Erhvervsklimaundersøgelse. Med en samlet placering som nummer 34, er det nok til at smykke sig med titlen som Fyns næstbedste erhvervskommune, lige efter Assens som er nummer et. For Anstina Krogh er der grund til at glæde sig over årets resultat, der er hendes første år som borgmester. Fremgangen skyldes nemlig, at Faaborg-Midtfyn forbedrer sig markant i tre ud af fire hovedkategorier i undersøgelsen, og der er flotte skudsmål, når det gælder den overordnede erhvervsvenlighed og den dialog, kommunen har med de lokale virksomheder. I den kategori ligger Faaborg-Midtfyn nu som nr. 15 på landsplan ud af de 91 kommuner, der er med i undersøgelsen. DI Fyns bestyrelsesleder John Veje Olesen, der selv driver virksomhed i Faaborg-Midtfyn kan godt genkende de gode skudsmål. - Jeg og andre virksomhedsledere, jeg taler med, oplever en fremstrakt hånd fra både borgmesteren og embedsfolkene, og jeg glæder mig ikke mindst ov
Svendborg vender skuden og går frem i DI's erhvervsundersøgelse2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den store mavepuster sidste år, hvor Svendborg Kommune faldt markant i DI's Lokal Erhvervsvenlighedsundersøgelse, er i år afløst af et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning. Virksomhederne kvitterer blandt andet for, at kommunen har øget indsatsen for at komme tættere på erhvervslivet og lyttet til deres ønsker og udfordringer. Svendborg rykker fire pladser frem i årets DI undersøgelse til en samlet 75 plads ud af 91 kommuner i undersøgelsen. Og DI Fyn er især glad for, at virksomhederne vurderer dialogen med politikere og embedsfolk og den information, de modtager fra kommunen, noget bedre i år. - Efter sidste års dyk, tog borgmester Bo Hansen og forvaltningen kontakt til en række erhvervsorganisationer og foreninger, herunder DI Fyn, for at få input til forbedringer. Vi oplevede en reel lydhørhed overfor både kritik og konkrete forslag til, hvordan samarbejdet med erhvervslivet kunne styrkes, og en del er allerede ført ud i livet. Det er utrolig positivt. Men at vende så ma
DI Fyn: Fraværet i de fynske folkeskoler er alarmerende højt2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver fjerde elev i fire fynske kommuner er væk fra skolen i mere end 10 procent af undervisningstiden. Det fremgår af DI’s Lokal Erhvervsvenlighedsanalyse. Det bekymrer DI Fyn, fordi det i de kommende år bliver endnu vigtigere, at flere unge gennemfører en uddannelse, som virksomhederne efterspørger. - Når mere end hver fjerde elev i så mange fynske kommuner har en fraværsprocent, der svarer til, at man er væk mindst én dag hver anden uge, er det et advarselssignal. Antallet af unge falder markant i de fynske kommuner i de kommende år, hvor virksomhederne er helt afhængige af at kunne tiltrække medarbejdere med de rette kompetencer – ikke mindst inden for AI og teknologi. Derfor har vi ikke råd til, at unge mister fodfæstet allerede i folkeskolen, siger John Veje Olesen, bestyrelsesleder i DI Fyn. Undersøgelsen viser, at der er store forskelle mellem de fynske kommuner, når det gælder fraværsprocenter på den anden side af 10 procent. I Assens, Kerteminde, Svendborg og Nordfyns
DI Fyn: Tillykke Assens! I er Fyns bedste erhvervskommune2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens springer op på førstepladsen blandt de fynske kommuner i Dansk Industris undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed for første gang nogensinde. Det er solide resultater, der sender Assens på podiet, og virksomhederne er især glæde for dialogen med politikere og embedsfolk og den service, de får på kommunekontoret. Med en plads i top 15 i to kategorier, ”Overordnet erhvervsvenlighed og dialog” og ”Kommunal administration” blander Assens sig nu med de bedste kommuner i Danmark. - Resultatet er en cadeau til den opsøgende dialog, som både borgmester Søren Steen Andersen og administrationen praktiserer. Virksomhederne vurderer både udbudsprocesser, den digitale erhvervsservice og hensynet til erhvervslivet i den lokale planlægning højere end sidste år. Det viser, at virksomhederne møder en serviceminded indstilling, når de henvender sig til kommunen, siger DI Fyns bestyrelsesleder John Veje Olesen. Assens’ virksomheder peger især på to områder, der bør prioriteres højest; nemlig Arbejd
Assens kåret som Fyns bedste erhvervskommune for første gang2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Assens er suveræn fynsmester i DI’s undersøgelse af lokal erhvervsvenlighed, som i år byder på store forskydninger blandt kommunerne. Nordfyns Kommune, der ellers har været Fyns bedst placerede kommune i flere år, oplever den største tilbagegang, mens Faaborg-Midtfyn cementerer sin gode placering og ryger op som nummer to. Tre kommuner, Faaborg-Midtfyn, Svendborg og Middelfart er sprunget op ad listen i år. Assens er status quo på en samlet 25. plads, mens Odense, Nyborg, og Kerteminde lander længere nede af rangstigen end sidste år. Der er dog også masser af lyspunkter, når man nærstuderer de mange tal og parametre i undersøgelsen. DI Fyns bestyrelsesleder John Veje Olesen glæder sig især over, at dialogen mellem virksomhederne, politikere og embedsfolkene har udviklet sig positivt i langt de fleste kommuner. - En åben og tillidsfuld snak om de udfordringer, virksomhederne oplever i dagligdagen, er første forudsætning for at forbedre erhvervsforholdene. Derfor er det positivt at se, a
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

