God nyhed til pressede elkunder: Norlys giver 450 mio. kr. i rabat til 735.000 andelshavere
16.12.2021 07:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys giver i 2022 en rabat på 450 mio. kr. til de 735.000 elforbrugere, der er andelshavere i energi- og telekoncernen. Der er tale om en rabat på betalingen for transport af strøm – også kaldet net-tarif og abonnement. Rabatten til andelshaverne udmøntes af netselskabet N1, som ejer og driver elnettet i forsyningsområdet i Jylland.
- Med fusionen i 2019 opnåede Norlys en størrelse og styrke, som giver os mulighed for at give markante rabatter til vores andelshavere. Ved udgangen af 2022 vil vi samlet set have givet en rabat på knap 1,5 mia. kr. til private kunder og erhvervslivet i det meste af Jylland, siger Jesper Barslund, der er koncerndirektør i Norlys.
Brug strømmen, når den er grønnest og spar mere
Elpriserne er generelt steget markant siden 2020, hvor de ramte et mangeårigt lavpunkt. Rabatten sikrer en håndsrækning til andelshaverne – men faktisk kan man som elkunde også selv gøre noget for at reducere sin elregning.
- Ud over at være opmærksom på dit strømforbrug i dagligdagen, kan du her i vinterhalvåret faktisk reducere din elregning yderligere ved at flytte en del af elforbruget væk fra de sene eftermiddagstimer. Især hvis der er en elbil i husstanden, som skal lades op. I det tidsrum, hvor der ofte produceres mindre grøn strøm, og hvor elnettet samtidig er hårdest belastet, er prisen nemlig højere. Ved at vente med at lade elbilen til efter kl. 20 sparer du dermed både penge og bidrager til den grønne omstilling, slutter Jesper Barslund.
Rabatten fra Norlys vil være tilpasset den enkelte husstand eller virksomheds strømforbrug. Det betyder, at en husstand eller virksomhed, der bruger meget strøm og har en høj elregning, vil få en større rabat.
Kontakter
Anne BrandborgKommunikationspartner
Tlf:+45 20250830annbra@norlys.dkBilleder
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen er på sit højeste i fire år. Alligevel betaler elkunderne mindre per kilowatt-time end sidste år16.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske elpriser har i 2026 været de højeste i fire år, men det betyder ikke nødvendigvis, at regningen er steget tilsvarende. Faktisk har danske elkunder betalt mindre per kilowatt-time end sidste år, når det samlede billede gøres op.
Nordjylland nærmer sig 1.000 lynladeudtag, når ny Norlys-ladepark åbner i Aalborg Lufthavn15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Norlys’ nye ladepark i Aalborg Lufthavn indvies, runder antallet af offentligt tilgængelige lynladeudtag i Nordjylland 950. I den nye ladepark kan ti elbiler lade samtidig, og åbningen mandag den 19. oktober markeres med opladning til 0 kroner.
Elprisen er blevet mere end 30 procent dyrere på bare et år10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre foregående år, hvilket giver forbrugerne gode muligheder for at planlægge deres forbrug til de billigste timer - fx i dag, hvor der endda er negative elpriser midt på dagen.
Elprisen har ikke været højere siden energikrisen: September blev den dyreste måned i næsten fire år30.9.2026 05:46:54 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris rundede for første gang siden energikrisen en krone pr. kWh i både Øst- og Vestdanmark. Samtidig viser data fra Norlys, at danskernes interesse for elpriserne stiger, når markedet opfører sig mere uroligt.
Vigtig frist nærmer sig: Norlys Vækstpulje er stadig åben for støtte til gode idéer29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har indtil videre støttet lokale foreninger, virksomheder og ildsjæle med mere end 40 millioner kroner i år. På torsdag lukker vinduet for at søge om støtte i Norlys Vækstpuljes tredje og sidste uddelingsrunde i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

