God aftale om forskningsreserven, der fokuserer på grøn omstilling via ny teknologi
30.10.2020 12:09:01 CET | Dansk Metal | Pressemeddelelse

Et bredt flertal i Folketinget har netop offentliggjort en aftale om forskningsreserven for 2021. Dansk Metal er glade for, at ”krigskassen” bliver brugt på ny teknologi og innovation:
”Forskning og innovation er altafgørende for, at vi formår at fastholde og skabe nye arbejdspladser i Danmark og samtidig løser de samfundsudfordringer, vi står over for, såsom klima- og coronakrisen. Det fokus er vi glade for, at et bredt flertal af folketingspartier er enige i, og at man har prioriteret dele af ”krigskassens” midler til netop forskning og innovation,” siger Henrik Aarestrup, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
Forskningsmidler skal skabe arbejdspladser og samtidig løse samfundsudfordringer. Dansk Metal er positive over for flere elementer af aftalen, men undrer sig over det øgede fokus på humanistisk- og samfundsvidenskabelig forskning ind i Innovationsfonden:
”Vi er glade for man putter pengene i de rigtige kasser, da man prioriterer forskning i grøn omstilling, digitalisering og teknologi. Men vi er bekymrede over, at man i mindre dele af aftalen udvander vækst- og jobpotentialet. Det ses blandt andet ved, at der er øget fokus på humanistisk- og samfundsvidenskabelig forskning i Innovationsfonden. De penge kunne være bedre brugt på forskning, der direkte skaber nye arbejdspladser og vækst”, siger Henrik Aarestrup, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
Helt konkret er Dansk Metal meget positive over for flere elementer af aftalen, såsom det nye forskningsskib:
”Det er rigtig positivt, at der er afsat ressourcer til, at Danmark får et nyt forskningsskib. Det har været højt på vores dagsorden, og det er godt det nu bliver til virkelighed. Vi er også glade for at de mange midler, der er sat af til udvikling- og demonstrationsprogrammerne, der løfter forskningsresultater det sidste stykke ud på markedet, hvor de bliver til vækst og arbejdspladser. Samtidig er vi glade for at regeringen har fået et mandat til at forfølge deres grønne missioner,” slutter Henrik Aarestrup, erhvervspolitisk chef i Dansk Metal.
Kontakter
Mads Rattenborg HersbøllPressechef
Pressechef i Dansk Metal
Billeder

Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ny handelsaftale med Australien vækker glæde i Dansk Metal24.3.2026 06:48:53 CET | Pressemeddelelse
I nat er EU og Australien blevet enige om en kæmpe handelsaftale. Det er godt nyt for Europas sikkerhed og danske arbejdspladser, mener Dansk Metal.
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
