God aftale, der lukker flere ind i hjælpepakkerne
SMVdanmark er godt tilfreds med forlængelsen og udvidelsen af hjælpepakkerne til erhvervslivet, som Finansminiser Nicolai Wammen tidligere har offentliggjort.
"Vi er meget glade for at et bredt politisk flertal har valgt at forlænge og udvide hjælpepakkerne til de mange virksomheder, der lige nu er i en dyb krise som følge af coronapandemien. For selvom vi nu kan begynde at åbne op i de liberale erhverv, så er krisen desværre langt fra ovre for de mange virksomheder, der kun kan køre halv kraft eller mindre," siger Jakob Brandt.
"I dag skal politikerne have et stort klap på skulderen, for dagens aftale lukker flere af de huller i det bredmaskede sikkerhedsnet, som har gjort, at mange virksomheder ikke har kunnet få den hjælp, som det var intentionen. Det her kommer til at redde mange."
Tre rigtig gode ting
"Vi er særligt glade for tre ting i dagens aftale. For det første at vækstiværksætterne nu får en håndsrækning. Udbetalingen af skattekreditter fremrykkes til juni og private investeringer geares 3:1. Derudover gives ved ekstraordinære store underskud i 2019 mulighed for et andet basisår som beregingsgrundlag for hjælp," siger Jakob Brandt
"Det andet er, at man har besluttet at sætte kravet til faste udgifter ned fra 25.000 til 12.500 kr. over en tre måneders periode. Det har vi bedt om længe, da vi kunne se at mange helt små virksomheder, der, selvom de ikke har store udgifter, stadig har mistet meget indtjening og har regninger at betale."
"Som det tredje er vi rigtig glade for, at selvstændige med op til 25 medarbejdere nu også er omfattet af ordningen, for de har væet lige så konkurstruede, som de selvstændige med op til 10 medarbejdere, som har været grænsen indtil nu. Det har vi flere gange påpeget."
"I det hele taget synes vi i SMVdanmark, at dagens aftale er godt nyt for de små og mellemstore virksomheder."
Men mere fleksibilitet er nødvendig for mange
"Når det er sagt, så ønsker vi fortsat mere fleksibilitet i lønkompensationsordningen, så hjemsendte medarbejdere kan arbejde for den lønandel ejeren betaler. Det er i mange tilfælde vigtigt at holde et vist aktivitetsniveau i virksomheden, så den ikke skal starte fra bunden, når vi kommer ud på den anden side. "
"En anden ting er at kompensationen for selvstændige bør sidestilles med den lønmodtagerne får. Hvorfor skal de kun have op til 23.000 kr. og ikke 30.000 kr., som deres hjemsendte medarbejdere får. Det er være en rigtig godt at få det med i næste justering."
"At hjælpepakkerne kun forlænges en måned, må vi tage med. Hvis vi kan begynde at åbne kan det vise sig at være okay, men derfor må vi ikke glemme dem, der normalt ville have haft deres indtægt over sommeren," siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogKommunikationschef i SMVdanmark
Tlf:61 96 39 99arskog@SMVdanmark.dkJakob BrandtVicedirektør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkInformation om SMVdanmark
SMVdanmark er hovederhvervsorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder.
SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan.
Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
2025 er en medarbejderjul: Dyr julekalender koster 27,4 mia. kr.19.12.2025 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Julen 2025 falder uheldigt for virksomhederne, fordi helligdagene samler sig på hverdage. Det koster arbejdsudbud og kan mærkes på BNP, viser beregninger fra SMVdanmark.
SMVdanmark roser nye EPX-anbefalinger: Positivt med fokus på teknologi og 'gørelyst'15.12.2025 14:38:54 CET | Pressemeddelelse
SMVdanmark ser stort potentiale i nye ekspertanbefalinger til den kommende EPX. Det er godt med fokus på digital teknologiforståelse, og at undervisningen skal tage afsæt i praksis, gørelyst og anvendelse. SMVdanmark opfordrer til politisk opbakning og klare rammer for udbud og økonomi.
Udenlandske kolleger driver dansk jobvækst: Hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet er udlænding15.12.2025 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Siden 2008 er langt størstedelen af alle nye job i Danmark blevet besat af udlændinge. I dag er næsten hver fjerde lønmodtager i Københavnsområdet ikke dansk statsborger, men udviklingen slår igennem i hele landet. Det viser ny analyse fra SMVdanmark.
SMVdanmark om EU-aftale: Et historisk gennembrud i kampen mod unødigt bøvl og bureaukrati9.12.2025 06:30:32 CET | Pressemeddelelse
EU’s nye Omnibus I-aftale er netop faldet på plads. Den forenkler kravene til bæredygtighedsrapportering og indfører klare grænser, der skal forhindre, at store virksomheders dokumentationskrav vælter ned over mindre underleverandører. Hos SMVdanmark kalder direktør Jesper Beinov aftalen et “historisk gennembrud” og storroser det danske EU-formandskab indsats.
Ny analyse sætter tal på EU-bureaukratiet, der bare fortsætter med at vokse4.12.2025 06:43:49 CET | Pressemeddelelse
På trods af politiske løfter om at bremse bureaukratiet, så er EU’s samlede regelmængde steget med 15,9 procent siden 2022. Det viser ny analyse fra SMVdanmark. "Det virker som om, systemet simpelthen har taget fejl af speeder og bremse," siger direktør i SMVdanmark, Jesper Beinov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
