Coop Danmark A/S

GoCook mobilen er igen afsted på pizzatour

Del
GoCooks mobile køkken er igen rullet ud på de danske landeveje. Denne gang er den fyldt med grønne råvarer, som lokale skolebørn over hele landet vil trylle om til de lækreste, sprøde pizzaer, som alle kan komme forbi og smage. I går gjorde det rullende pizzabageri første stop på parkeringspladsen foran Kvickly i Hjørring.

I løbet af de næste to måneder er skoleelever fra Hjørring til Rønne atter inviteret med i køkkenet, når Coops madprojekt for børn og unge – GoCook – turnerer landet rundt med ambitionen om at uddanne den første generation, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

25.000 smagsprøver på Danmarks største pizza-turné
Med 71 ophold i hele landet når mere end 1300 børn en tur i pizzabageriet. Herfra vil de i alt uddele cirka 25.000 smagsprøver på deres egne, grønne pizzaer. GoCook fokuserer nemlig stadig på at få børnene til at anvende flere grøntsager i madlavningen. Ved årets første stop i Hjørring, var der dog skepsis overfor det manglende kød fra de pizzabagende børn, der efter at have sikret sig, at rå champignon rent faktisk kan spises, konstaterede at det smagte lidt som våd køkkenrulle. Alligevel gled alle de færdige, grønne pizzaer heldigvis ganske ubesværet ned både hos børnene og de forbipasserende.

Flere børn end tidligere kommer med i køkkenet
Og selvom det ikke er alle børn, der er vant til grønne pizzaer, så går det faktisk lidt bedre med at få børnene med i køkkenet derhjemme. En ny undersøgelse fra Coop viser, at det nu er 7 procent af danske børn, der er med i køkkenet på en almindelig hverdagsaften. I 2012 var tallet kun 4 procent.
”I Kvickly vil vi gerne bidrage til det lange seje træk med at få børn med i køkkenet. Derfor gennemfører vi nu GoCook on tour til alle vores butikker for 3. år i træk,” fortæller Allan Kristoffersen, formatdirektør i Kvickly.

”Vi glæder os til at komme på besøg rundt i landet og invitere nye børn i køkkenet,” fortæller Bente Svane Nielsen, projektchef for GoCook og fortsætter: ”Det er fantastisk, når både skole, børn og butik arbejder sammen om bedre mad. Børn vil gerne i køkkenet, når vi skaber de rigtige rammer som her. Så kan madlavning begejstre.”

GoCook mobilen kører frem til d. 13. oktober og holder stort set ved en ny Kvickly hver dag. Alle er velkommen til at komme forbi og få en smagsprøve samt tips og tricks til at få en sprød pizza derhjemme. Se hvor der bliver bagt pizzaer her http://gocook.dk/ontour 


Kontakt for yderligere information:
Bente Svane Nielsen, Projektchef GoCook
Telefon: 3091 9274 | Mail: Bente.Svane.Nielsen@coop.dk

Allan Kristoffersen, Formatdirektør Kvickly
Telefon: 5159 3160 | Mail: allan.kristoffersen@coop.dk

Fakta om GoCook on Tour
Missionen for GoCook er at skabe den første generation af børn og unge, der er bedre til at lave mad end deres forældre.

  • Mellem d. 14. august og 13. oktober får 72 Kvickly-butikker over hele landet besøg af GoCook on Tour. Se tourplanen på http://gocook.dk/ontour
  • Det mobile køkken er en gammel, ombygget Citroën-bus, som børnene allerede kender fra udsendelserne ”Gorm og 100% din ret” på DR Ultra og TV2.
  • 25 % af alle familier med børn i skolealderen kender GoCook – det viser en YouGov-analyse med 500 deltagere fra november 2016.
  • GoCook on tour er blot ét af initiativerne i GoCook. Hvert år i uge 43-45 uddeler GoCook ”Smagekassen” med mad og undervisningsmateriale til 160.000 skoleelever i hele landet (75 % af alle grundskoler). Og i GoCooks kokkeskole-app til iPad, smartphone og web finder godt 200.000 unikke brugere inspiration og hjælp til at lave både simpel og lækker mad fra bunden. GoCook har også en fast madside i Berlingske Medias børneavis ’Kids News’.

  • Find mere information om GoCook på:
    • Hjemmesiden: www.gocook.dk
    • Facebook: ”GoCookDK”
    • Instagram: GOCOOKDK 
    • YouTube: ”GoCook DK”

Frikøbte pressefotos
Du kan finde frikøbte pressefotos fra GoCook on Tour i Nykøbing Falster her: https://www.dropbox.com/sh/vmy4qr412seluxi/AACJ8Ww3O949ga8FXI3ypfzKa?dl=0 
Billederne er taget med forældregodkendelse.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Coop og brugsforeningernes driftsresultat for 2023: Lille fremgang men stadig klart utilfredsstillende20.4.2024 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Med et samlet driftsresultat (EBIT før ekstraordinære nedskrivninger) på – 761 mio. kr. mod -1.034 mio. kr. i 2022 blev 2023 et skuffende år for Coop Familien. For Coop Danmark A/S blev driftsresultatet før særlige nedskrivninger på samme niveau som sidste år. EBIT-resultatet blev -717 mio. kr. mod -722 mio. kr. året før. For de selvstændige brugsforeninger var der dog tale om en forbedring. Her blev resultatet efter skat forbedret fra et underskud på 192 mio. kr. til et overskud på 21 mio. kr. Den samlede omsætning for Coop og brugsforeningerne blev fastholdt på samme niveau, 46,6 mia. kr. (ekskl. moms) mod 46,9 mia. kr. året før. Det er på trods af nedlukning af Irma og Coop.dk MAD, hvilket har betydet en omsætningsfremgang på 7 procent for sammenlignelige butikker og tilfredsstillende udvikling i markedsandel. Men det samlede driftsresultat ender alligevel med at blive stærkt utilfredsstillende. Det er påvirket af investeringen i ombygninger, engangsomkostninger til lukning af aktiv

365discount styrker ledelsen med ny salgsdirektør fra konkurrent17.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Kenn Birkebæk er ansat om ny salgsdirektør i 365discount. Det sker som et led i en strategisk tilpasning, hvor Kenns rolle bliver at optimere og effektivisere butiksdriften i kædens butikker på tværs af landet. Kenn Birkebæk bringer næsten ni års erfaring fra Netto med sig, hvor han senest har varetaget rollen som Group Director. Udskiftningen i ledelsen kommer som svar på behovet for en ny profil i takt med ændringer i strategien og organisationen. Kenn Birkebæk tiltræder 1. maj 2024. "Vi er overbeviste om, at Kenns baggrund og erfaring vil være en værdifuld tilføjelse, der kan bidrage til udviklingen af et velfungerende lederteam, der ikke kun leverer resultater, men også trives og føler sig involverede," udtaler Michael Tilsted, kædedirektør i 365discount. Som følge af dette fratræder hidtidig salgsdirektør Jannich Larsen pr. dags dato. ”Jannich har været en vigtig del af vores implementering og har bidraget betydeligt til 365discounts succeser. Vi er taknemmelige for den tid og det

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye