Wonderful Copenhagen

Globale krydstogtrederier mødes i København: Underskriver hensigtserklæring om brug af landstrøm

6.4.2022 08:00:51 CEST | Wonderful Copenhagen | Pressemeddelelse

Del

En række af de største krydstogtrederier i verden har netop været samlet i København for at skrive under på en hensigtserklæring om brug af landstrøm i Østersøen hurtigst muligt og senest i 2024. Det er første gang i den globale krydstogtbranche, at en hel region sammen med rederierne i fællesskab tager så stort et skridt fremad mod brug af landstrøm.

Der var i alt 19 rederier, der skrev under i København, og de inkluderer de 4 største krydstogtrederier i verden. De underskrivende rederiers skibe står således for en stor del af anløbene i Østersøen, som de danske havne er en del af. Alene i år står de for ca. halvdelen af alle anløb i Østersøregionen.

Rederierne har underskrevet en hensigtserklæring om at benytte landstrøm, når de ligger til i havne i Østersøen, der har et landstrømsanlæg. Hvilket kræver, at skibene omstilles til at kunne benytte landstrømmen. Underskrifterne blev nedfældet i forbindelse med konferencen Sustainable Cruising, som netværket Cruise Baltic afholdt. Konferencen fandt sted på Copenhagen Marriott Hotel d. 5. april, som overborgmester Sophie Hæstorp Andersen indledte, og hvor miljøminister Lea Wermelin overværede 19 rederier skrive under på erklæringen.

”Jeg er glad for, at krydstogtindustrien i dag har committet sig til at sikre ren luft i byerne i Østersøregionen. Jeg vil derfor gerne rose de rederier, der i dag har underskrevet hensigtserklæringen om brug af landstrøm. Jeg håber, flere vil følge dette gode eksempel i den nærmeste fremtid,” siger miljøminister Lea Wermelin.

”København modtog inden corona-pandemien op mod én million krydstogtturister om året, og jeg er glad for og stolt over, at så mange mennesker ønsker at opleve vores fantastiske by. Når det er sagt, så må turisternes besøg i vores by ikke ske på bekostning af københavnerne og vores klima. Derfor skal vi mindske klimaaftrykket og luftforureningen fra de store krydstogtskibe, når de ligger for anker i Københavns Havn. Vi er i fuld gang med at etablere et landstrømsanlæg i København, men vores indsats nytter ikke meget, hvis branchen ikke er med. Derfor er jeg utrolig glad for, at Cruise Baltic i dag tager et skridt i en grønnere retning – og jeg håber, at det kan inspirere resten af branchen til at følge trop,” siger Sophie Hæstorp Andersen, overborgmester i København.

Arbejdet med bæredygtig omstilling i fuld gang

Arbejdet med bæredygtig omstilling af krydstogtbranchen er i fuld gang, både lokalt i de danske havne, ikke mindst i hovedstaden, der igennem en årrække har opbygget en unik position som en af Nordeuropas mest populære krydstogtdestinationer. Her er indsatsen en del af Wonderful Copenhagens arbejde med bæredygtig omstilling af hovedstadens turisme.

Netværket Cruise Baltic er netop forankret i Wonderful Copenhagen, hvor den administrerende direktør Mikkel Aarø-Hansen på netværkets vegne underskrev hensigtserklæringerne sammen med de enkelte rederier.

”Det er første gang, en hel krydstogtregion sammen sætter ind på den her måde for at skrue op for brugen af landstrøm og får så mange rederier til at tilslutte sig. Vi håber, at signalet fra rederierne her i København kommer til at inspirere krydstogtbranchen rundt i verden i forhold til at accelerere den grønne omstilling af branchen til gavn for miljøet, de lokale og i sidste ende også branchen selv”, siger Mikkel Aarø-Hansen, adm. dir. i Wonderful Copenhagen, og fortsætter:

”Den bæredygtige omstilling af turismen er en kompleks opgave, men en opgave, vi kan og skal lykkes med. Det gælder også krydstogtturismen, der har været særligt fokus på. Her arbejder vi både på at påvirke, hvornår gæsterne kommer hertil, hvordan de bruger destinationen og på at gøre de enkelte anløb grønnere bl.a. ved at understøtte omstillingen til landstrøm. Arbejdet med at skabe bæredygtig krydstogt er langt fra færdig, men i dag har vi taget et vigtigt skridt”.  

Arbejdet med den bæredygtige omstilling af krydstogt understøtter Nordisk Ministerråds målsætning om, at Norden skal blive den mest bæredygtige krydstogtdestination i verden i 2030.

Cruise Baltic samler 32 havne og destinationer fra Østersø-regionen, og inkluderer havne og destinationer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Estland, Litauen, Polen og Tyskland. Og lige som Cruise Baltic er også det danske netværk, CruiseCopenhagen, der samler 10 danske krydstogthavne, forankret i Wonderful Copenhagen.

Krydstogtselskaberne bag de 19 krydstogtrederier inkluderer helt store globale aktører som Carnival Corporation, Royal Caribbean, Viking Ocean Cruises, MSC, Ponant og Norwegian Holding.

Kontakter

Miljøminister Lea Wermelin: Pressetelefon: 20 91 59 01


Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen: Thomas Søie Hansen – mail: IL70@kk.dk – mobil: 20 52 97 86


Wonderful Copenhagen: Uffe Hartmann - mail: ufh@woco.dk - mobil: 21 73 98 90

Information om Wonderful Copenhagen

Wonderful Copenhagen
Wonderful Copenhagen
Nørregade 7B
1165 København K

+45 33257400http://www.wonderfulcopenhagen.dk

Wonderful Copenhagen er en netværksorganisation som arbejder for at fremme og udvikle erhvervs- og ferieturismen i Region Hovedstaden til gavn for almennyttige interesser.

Følg pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Wonderful Copenhagen

Københavns internationale goodwill-ambassadører fejrer 30-års jubilæum og uddeler pris til Grønlands tidligere minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt26.8.2026 07:53:17 CEST | Pressemeddelelse

I en tid, hvor der er stort pres udefra på Grønland og Rigsfællesskabet, har Vivian Motzfeldt, Grønlands tidligere minister for udenrigsanliggende, stået helt centralt midt i den globale storpolitik. Og tirsdag aften stod hun på Københavns Rådhus, hvor Copenhagen Goodwill Ambassadors uddelte en særlig pris til hende som anerkendelse af hendes store indsats. ”Vivian har skabt opmærksomhed om vores Rigsfællesskab, da det havde mest brug for stærke stemmer. Hun har gjort det med en integritet, der inspirerer langt ud over Grønlands og Danmarks grænser,” udtalte Jens Kramer Mikkelsen, formand for korpset af goodwill-ambassadører, ved overrækkelsen af prisen. ”De sværeste tider kræver ikke de højeste stemmer, men mennesker, der kan stå sammen, lytte og finde vej sammen. Vi kan ikke altid vælge de tider, vi bliver sat til at lede i, men vi kan vælge, hvordan vi møder dem,” udtalte Vivian Motzfeldt ved modtagelsen af prisen. 30 års international tjeneste for København Prisen blev uddelt ved d

Over 10.000 omtaler i internationale medier: Innovativt tiltag i Københavns turisme går verden rundt20.7.2026 07:31:59 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker opsigt verden over, at turister i Danmarks hovedstad bliver belønnet for at bidrage positivt ved eksempelvis at samle affald, ankomme med tog eller for at tage ud af byen for at opleve et større område af hovedstaden med konceptet CopenPay. Og den innovative tilgang til at arbejde med turisters adfærd skaber stor interesse hos både mindre og større medier verden over, heriblandt: BBC, CNN, The New York Times, Der Spiegel, The Guardian, Reuters og The Washington Post. I alt har der nu været over 10.000 internationale medieomtaler af CopenPay, siden Wonderful Copenhagen lancerede det som et nyt tiltag i 2024, og optællingen nærmer sig nu 11.000. Omtalerne af CopenPay og Danmarks hovedstad er ikke kun i de store, velkendte medier på tværs af Europa og USA, men også Australien og store dele af Asien tæller godt med, og derudover har der været omtaler i store dele af Sydamerika og flere steder i Afrika. ”Over 10.000 omtaler i internationale medier er virkelig, virkelig meget, og

Københavns belønning af turisters adfærd er blevet global succes: Nu lancerer hovedstaden ny CopenPay, som kører hele året rundt11.6.2026 07:00:43 CEST | Pressemeddelelse

Turister, der ankommer med tog til hovedstaden, der vælger cyklen som transportmiddel rundt i byen, der samler affald, tager på opdagelse uden for byen eller på anden vis bidrager til en positiv adfærd, bliver belønnet med CopenPay. Det har vakt stor interesse verden rundt, at Danmarks hovedstad er begyndt at belønne turister, der aktivt vælger at gøre noget godt for byen under deres besøg. CopenPay er både gået verdens medier rundt, og samtidig er flere byer blevet inspireret og har nu lavet deres egen version. Og nu er CopenPay tilbage i hovedstaden, og denne gang ikke bare hen over sommeren, men nu som et tiltag, der skal inspirere turisterne hele året rundt. Så når den nye version af CopenPay går i luften i hovedstaden d. 22. juni, er det uden slutdato. "Vores hovedstad er en populær destination for internationale besøgende, som skaber beskæftigelse og lægger milliarder i vores samfundsøkonomi og er med til at holde gang i vores butikker og kulturliv, men vi vil endnu mere med turi

København tager stort hop op på global liste: Danmarks hovedstad nu blandt de mest populære byer i verden til kongresser19.5.2026 13:05:17 CEST | Pressemeddelelse

Det er kun få byer som eks. Lissabon, Paris og Singapore, der er mere populære som kongresby end den danske hovedstad. Det viser helt ny opgørelse over, hvordan de internationale kongresbyer har klaret sig i 2025, og her ligger København nu på en flot 7. plads globalt set. Det er et stort hop op ad listen fra en 13. plads året før. De internationale byer er i hård konkurrence med hinanden om at tiltrække de eftertragtede kongresser, der både skaber stor omsætning, beskæftigelse og globale platforme for lokale virksomheder og videnmiljøer inden for de områder, kongresserne beskæftiger sig med. Så bag hver enkel kongres i hovedstaden ligger der et stort arbejde med sikre, at værtskabet lander her og ikke hos konkurrenterne rundt i verden. Wonderful Copenhagen samler derfor brede danske partnerskaber og laver hvert år ca. 100 officielle bud med København som værtsby, som har den nødvendige kapacitet til at huse de store kongresser. Og her er glæden over en 7. plads rigtig stor: ”En 7. pla

16 destinationer fra hele verden besøger København for at lære om grøn omstilling af storbyen og turismen19.3.2026 07:43:28 CET | Pressemeddelelse

De kommer både fra nær og fjern, fra eks. New York og Montreal, fra Caribien, fra Mallorca og fra europæiske byer. En lang række turistdestinationer fra hele verden er i København i de her dage for at lære om, hvordan Danmarks hovedstad de sidste årtier har udviklet sig til at blive en global foregangsby – både i forhold til at udvikle byen og dens turisme i mere bæredygtig retning. Det er Wonderful Copenhagen sammen med den internationale tænketank Destination Think, der er vært på arrangementet, hvor både Københavns Kommune og en lang række af hovedstadens aktører deler ud af deres erfaring. Formålet er at give de besøgende destinationer ny inspiration til, hvordan de selv kan sætte skub på udviklingen af turismen i en mere bæredygtig retning. Arrangementet holdes i kølvandet på den store globale interesse, der har været for Wonderful Copenhagens initiativ, CopenPay, hvor turister bliver belønnet for at eks. at samle affald, ankomme med tog, tage cyklen og i det hele taget bidrage lo

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye