Folkekirkens Nødhjælp

Globale kriser trækker danske biskopper til Kenya

Del
Klimaforandringer, sultkrise og konflikter skaber behov for tæt kirkeligt samarbejde i verden. Derfor rejser danske biskopper med Folkekirkens Nødhjælp til Kenya.

For første gang nogensinde rejser fire danske biskopper på søndag til Kenya på Afrikas Horn sammen med Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær. Her besøger de områder, der er hårdt ramt af ekstremt vejr med tørke og oversvømmelser, og får et unikt indblik i organisationens hjælpearbejde.

“I en tid med voldsomme konsekvenser af klimaforandringerfødevarekriser og konflikter er kirkerne et stærkt omdrejningspunkt, der kan bidrage til udvikling og blivende forandringer. Behovet for det tætte internationale kirkelige samarbejde har aldrig været større,” siger Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

Derfor glæder hun sig over, at biskopperne fra Aalborg, Viborg, Ribe og København nu skal mødes med både civilsamfund og kirkefolk i Kenya.

”Tro og hverdagsliv hænger meget tæt sammen. I kirken mødes mennesker med alle livets udfordringer; konflikter i familien eller med naboerne, høsten, der slår fejl, mangel på mad og bekymringer for fremtiden. Kirkens budskab er båret af et ukueligt håb, et håb om fred og forsoning, og et håb om, at livet kan forandres,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Et af formålene med rejsen er at udveksle erfaringer til kirkernes grønne omstilling internationalt – blandt andet inspireret af Grøn Kirke i Danmark. Biskopperne møder landsbygrupper, kirker, kenyanske præster og biskop-kolleger og den anglikanske ærkebiskop Jackson Ole Sapit.

Behovet for en bæredygtig omstilling er tydelig i den fattige Turkana-region, der netop nu oplever ekstrem varme og tørke. Her mødes biskopperne med unge flygtninge i Kakuma-flygtningelejren og hører om hverdagslivet i lejren og om de unges perspektiver på fremtiden.

Folkekirkens Nødhjælp har arbejdet i Kakuma i en årrække blandt andet med projekter om forsoning af konflikter, som ofte kan flytte med ind i flygtningelejre. Lejren huser knap 200.000 mennesker, som er flygtet fra borgerkrig og konflikter i blandt andet Etiopien og Sydsudan.

“Folkekirkens Nødhjælps mandat er den internationale diakoni; at tjene medmennesker i nød. Vi ser frem til at dele erfaringer fra vores arbejde med de danske biskopper, samtidig med at biskopperne er med til at styrke og understøtte de stærke partnerskaber med de lokale kirkelige organisationer,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Biskoppernes tur til Kenya har været planlagt som en del af Folkekirkens Nødhjælps 100-årsjubilæum i 2022, men er blevet udskudt to gange på grund af COVID-19.

Det er første gang, at danske biskopper sammen besøger de lande, hvor Folkekirkens Nødhjælp arbejder og dermed får direkte indblik i organisationens internationale diakoni.

______________________________

Kontakt:

Biskop Elof Westergaard, Ribe Stift
Kommunikationsmedarbejder Helle Trolle Nordentoft-Christensen, helno@km.dk

Biskop Henrik Stubkjær, Viborg Stift
Kommunikationskoordinator Henrik Helms, hhhe@km.dk

Biskop Thomas Reinholdt Rasmussen, Aalborg Stift
Pressekonsulent Ingeborg Nielsen, IMAN@km.dk

Biskop Peter Skov-Jakobsen, København Stift
Pressechef Kristian Danholm, kdan@km.dk

Nøgleord

Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp
Meldahlsgade 3
1613 København V

41 86 59 75https://www.noedhjaelp.dk

Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.

Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp

Sportens verden spist af med halvt ton overskudsris24.4.2024 15:31:20 CEST | Pressemeddelelse

Flere end 1.000 deltagere ved Idrætsmødets konference i Aalborg får i disse dage serveret 540 kg. økologiske ris og krydderipasta fra madspildssupermarkedet Wefood, som Folkekirkens Nødhjælp driver. Det flugter med Idrætsmødets fokus på klima og bæredygtighed, som i år diskuteres i en række paneldebatter og workshops. Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær er glad for samarbejdet med Idrætsmødet og Restaurant AKKC by MEST i Aalborg Kongres & Kultur Center, der bidrager til at bekæmpe madspild ved at bruge økologiske ris og krydderipastaer fra Wefood-supermarkedet i Aalborg til at bespise idrættens organisationer, deltagende kommuner, universiteter, politikere, ngo’er osv. “Det er et konkret og bæredygtigt indspark på Idrætsmødet, at AKKC by MEST bruger overskudsvarer fra Wefood i menuen til deltagerne,” siger Jonas Nøddekær, konstitueret generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, der selv deltager i en række debatter om idrættens ansvar i forhold til klima og

Folkekirkens Nødhjælp kickstarter klimatopmøde i København18.3.2024 14:15:28 CET | Pressemeddelelse

I denne uge mødes en lang række af verdens klimaministre til topforhandlinger i Danmark ved det årlige ’Copenhagen Climate Ministerial’. Dagen før forhandlingerne officielt går i gang, samler Folkekirkens Nødhjælp, i samarbejde med Concito og internationale partnere, ministre, topembedsmænd og førende klimaorganisationer fra hele verden til klimadiskussioner for at sikre finansiering til klimatilpasning i det globale syd. ”Vi er glade for at kunne samle så mange ministre og eksperter i samme rum i vores lokaler i København, så vi kan levere vigtige klimabudskaber op til de officielle forhandlinger senere på ugen. Det er vigtigt, at regeringer i hele verden sætter handling bag løftet om flere midler til at hjælpe verdens mest udsatte befolkninger med at tilpasse sig en kogende klode”, siger Folkekirkens Nødhjælps konstituerede generalsekretær Jonas Nøddekær. Ifølge Jonas Nøddekær er behovet for klimatilpasning i det globale syd akut. ”Klimaforandringerne medfører nye udfordringer for me

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye