Global standard for fødevaresikkerhed vedtaget
23.5.2018 07:00:00 CEST | Dansk Standard | Pressemeddelelse

Fødevaresikkerhed er et globalt anliggende, idet tusindvis af fødevarer hver dag krydser grænser for at nå frem til verdens mange middagsborde. Det øger forsyningskædens kompleksitet, og sporbarhed af fødevarer kan være en udfordring, fx efter tilfælde af sygdomsudbrud. Derfor er international dialog og konsensus om fødevaresikkerhed en absolut nødvendighed.
ISO 22000 Food safety management systems er blevet revideret og udkommer den 21. juni 2018. Formålet med ISO 22000 er at skabe en systematisk måde at producere sikre fødevarer på over hele verden.
- Standarden er udarbejdet af interessenter i fødevarebranchen: myndigheder, konsulenter, producenter og forskere. Når brugerne er med i udarbejdelsen, sikrer man, at markedets behov imødekommes, fortæller Jacob Færgemand, formand for den tekniske komite for fødevaresikkerhed i ISO og nordisk direktør i Bureau Veritas.
Fokus på risikohåndtering
Det internationale samarbejde og anerkendelsen fra branchen fremhæves desuden af Hanne Benn Thomsen, Senior Quality System Specialist i Chr. Hansen.
- Alle virksomheder i fødevarebranchen, direkte såvel som indirekte, kan certificeres i standarden af en uafhængig, ikke-statslig instans. Brugen af standarden giver et fælles fødevaresikkerhedssprog, som accepteres globalt, fortæller Hanne Benn Thomsen, der betegner standarden som en generisk standard, der hjælper med at sætte rammerne for de systemer, der skal implementeres, for at sikre fødevaresikkerheden.
- Systemet giver fødevarevirksomhederne redskaberne til at vurdere, identificere og evaluere risici for fødevaresikkerheden samt værktøjer til at håndtere eventuelle uforudsete risici ved at være i stand til at få kontrol over produkterne og derved skåne forbrugerne så meget som muligt, siger Hanne Benn Thomsen.
Danmark skal konkurrere på kvalitet
I Danmark er vi allerede dygtige til at producere kvalitetsprodukter med et højt niveau af fødevaresikkerhed, og danske fødevarer står stærkt internationalt og i eksportsammenhæng.
- Sikkerhed og kvalitet er væsentlige konkurrenceparametre for den danske fødevarebranche, så selvom den allerede står stærkt, skal dette fokus bibeholdes. Produktion er dyrt i Danmark, så vi skal konkurrere på vores kvalitet og effektivitet og blive ved med at innovere og videreudvikle vores metoder og produkter for at efterleve forbrugernes krav. Det er standardens systematiske tilgang med til at skabe rammerne for, fortæller Carina Dalager, seniorkonsulent i Dansk Standard.
Fødevaresikkerhed fremhæves ligeledes som ét af seks fokusområder i Dansk Industri Fødevarer og Landbrug & Fødevarers fælles Fødevarestrategi 2030, der ligeledes peger på vigtigheden af et internationalt fokus som følge af øget globalisering og international handel med fødevarer.
Den danske fødevarebranche står for en fjerdedel af den samlede danske eksport, viser tal fra Landbrug & Fødevarer og hvis fødevareeksport fortsat skal være en styrkeposition for Danmark, er det afgørende, at det stærke brand inden for fødevaresikkerhed fastholdes og udvikles.
- Med Danmark i spidsen for udviklingen af ISO 22000 sikrer vi dansk viden om og tilgang til fødevaresikkerhed, mens vi gennem arbejdet skaber direkte kontakt og netværk til det internationale marked. Hvis dansk fødevareeksport fortsat skal styrkes, er det oplagt at udnytte muligheden for selv at deltage i udviklingen af kravene til den kvalitet, virksomhederne konkurrerer på, siger Carina Dalager.
Nøgleord
Billeder
Information om Dansk Standard
Dansk Standard er Danmarks standardiseringsorganisation og arbejder bl.a. for at sikre dansk indflydelse på europæiske og internationale standarder. Dansk Standard tilbyder også rådgivning, kurser og undervisning.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Standard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Standard
Dansk Standard leder europæisk arbejde inden for kernekraft25.6.2026 12:16:06 CEST | Pressemeddelelse
Ny indsats skal skabe fælles tekniske rammer for avancerede reaktorteknologier med potentiale i industri og transport.
Alle skal have adgang til naturoplevelser17.6.2026 10:04:16 CEST | Pressemeddelelse
Universelt design og tilgængelighed er afgørende for, at flere kan få oplevelser i naturen. I Dansk Standards nye håndbog Udearealer for alle får planlæggere og rådgivere inspiration og konkrete anvisninger til, hvordan uderum kan indrettes, så flere kan færdes trygt og få glæde af naturen.
Dansk guide sætter retning for de teknologiske grænseflader til kvantekomponenter16.6.2026 15:30:34 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Standard lancerer ny guide, der sætter fælles retningslinjer for, hvordan kvantekomponenter kobles sikkert sammen på tværs af storetemperaturforskelle fra tæt på det absolutte nulpunkt til stuetemperatur.
Nu er standarderne for det digitale produktpas klar9.6.2026 13:09:46 CEST | Pressemeddelelse
Seks nye standarder fastlægger rammen for, hvordan produktdata kan deles og bruges i Europa samt understøtter nye datadrevne forretninger.
Ny dataskabelon ensretter klimadata i byggebranchen29.5.2026 06:53:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny fælles dataskabelon skal gøre det langt lettere at indsamle, strukturere og dele klimadata på tværs af byggeprojekter og aktører.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

