Bonzer

Global rejseportal CO2-udligner nu alle bookede pakkerejser som den første i verden

Del
Den danskbaserede, men globale rejseportal Bookmundi CO2-udligner som den første rejseplatform i verden alle pakkerejser booket via deres platform. “Vi er alle nødt til at gøre vores for at sikre planetens fremtid”, siger Bookmundis CEO, Rasmus Juul-Olsen, om initiativet.

Global opvarmning og klimaforandringer presser på, og det er tid til at søsætte konkrete initiativer, der kan mindske det globale CO2-udslip, inden det er for sent.

Derfor har rejseportalen Bookmundi, der tilbyder mere end 15,000 pakkerejser i hele verden med over 1 million årlige afgange, valgt at CO2-kompensere for alle bookede pakkerejser. Det gælder al CO2 udledt fra transport på rejsen, ophold, mad og aktiviteter på ferien.

Et essentielt og uundgåeligt tiltag

Et helt essentielt tiltag for den globale rejsebranche, der generelt er bagud, når det handler om at implementere tiltag der kan være med til at bekæmpe klimaforandringer, mener Bookmundis CEO, Rasmus Juul-Olsen.

“Når man tænker på, at rejsebranchen står for en ikke uvæsentlig del af det globale CO2-udslip, har rejseindustrien som helhed handlet alt for langsomt, ligesom så mange andre brancher, desværre”, siger han og tilføjer:

“Den gode nyhed er, at rejsebureauer og andre turismerelaterede virksomheder i fremtiden ikke kan undgå at omlægge deres forretninger til mere bæredygtige rejser – dels for at modvirke klimaforandringer, men i særdeleshed for at overleve og forblive konkurrencedygtige, ikke mindst pga. kundernes voksende klimabevidsthed”.

Algoritmer og machine learning skal måle CO2-udslippet

I samarbejde med professionelle klimakonsulenter fra Storbritannien har Bookmundi udviklet en algoritme, der via maskinlæring og mere end 250.000 taggede datapunkter dynamisk beregner CO2-fodaftrykket for hver solgte pakkerejse. Det er ikke blot transporten, der bliver medregnet og klimakompenseret for, men også alle overnatninger, måltider og planlagte aktiviteter på rejsen. Algoritmen tager også den geografiske lokation i betragtning, da et 3-stjernet hotel i Frankrig f.eks. udleder mindre CO2 end et 3-stjernet hotel i Tyskland eller Kina mv.

Når det samlede CO2-aftryk er beregnet, investerer Bookmundi efterfølgende i klimaprojekter rundt omkring i verden for at kompensere for CO2-udledningerne. Kompensationerne er i første omgang investeringer i projekter, der planter 8.000.000 træer i Colombia, opsætter solceller i Senegal, investerer i vindmøller i Indien og beskytter skovområder i Peru.

CO2-kompensering på vegne af mere end 1.500 operatører

Tiltaget er første skridt henimod en grønnere rejsebranche.

“Der er ikke andre bookingportaler, der CO2 kompenserer for deres bookede pakkerejser, og det er fortsat kun meget få rejseselskaber, der gør det. Det skal vi have lavet om på”, udtaler Rasmus Juul-Olsen.

“Når der bookes via Bookmundi, kompenserer vi for CO2-udledninger på vegne af mere end 1.500 lokale såvel som globale turistoperatører. Forbrugere rundt omkring i verden har nu endelig muligheden for at udforske verden med en grønnere samvittighed” siger Rasmus Juul-Olsen og tilføjer:

“Som rejsende skal du ikke bekymre dig om ekstra gebyrer, da CO2-kompenseringen allerede er indlejret i prisen, og Bookmundi tilbyder fortsat en “bedste prisgaranti” på alle vores rejser”.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Bonzer

Bonzer



Om Bookmundi

Bookmundi er en af verdens største pakkerejse booking platforme, der via mere end 1.500 lokale og globale rejseleverandører udbyder 15.000+ pakkerejser i mere end 135 lande. Bookmundi booking platformen gør det nemt for rejsende at booke en privat, gruppe eller skræddersyet pakkerejse rundt omkring i verden. Bookmundi blev grundlagt i 2015 i Danmark og har siden da solgt pakkerejser til tusindvis af kunder, lige fra en safari i Serengeti, Tanzania, en rejse gennem Europa, en strandferie i Costa Rica til et trek op til Everest Base Camp.

Følg pressemeddelelser fra Bonzer

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Bonzer

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye