Grouleff Communications

Global producent af bildele vælger danske Scape Technologies

Del
Scape Technologies, der leverer standardiserede bin-picking løsninger, har modtaget en ordre fra det tyske selskab Metaldyne GmbH i Tyskland, som er en del af American Axle & Manufacturing (AAM), om levering af en SCAPE Bin-Picker.

Metaldyne GmbH automatiserer nu med en standardiseret og komplet SCAPE Bin-Picker løsning i foreløbig ét af deres produktionsanlæg i Tyskland. 

Bilindustrien er i forvejen det største markedsområde for Scape Technologies, der nu har fået sin første ordre fra Metaldyne GmbH, ejet af AAM – en ledende TIER 1 leverandør af OEM-komponenter og systemer til bilindustrien.

”Denne ordre bekræfter vores styrkeposition i en særdeles krævende branche og baner forhåbentlig vejen for salg af flere SCAPE bin-picking systemer til den amerikanske koncern American Axle & Manufacturing (AAM). Det passer perfekt ind i vores strategi, hvor et vigtigt skridt netop er, at komme ind på det amerikanske marked,” siger CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S.

Aftalen med Metaldyne GmbH er indgået i august måned 2019 og ændrer ikke ved Scapes allerede udmeldte forventninger til indeværende regnskabsår. Scape Technologies offentliggør resultat af første halvår 2019 den 28.august.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger, kontakt venligst: CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies, mobil: +45 2128 1128 og mail: sb@scapetechnologies.com

Billeder

Links

Information om Grouleff Communications

Grouleff Communications
Workspace, Haslegaardsvej 10
8210 Aarhus V

+45 28915809http://www.grouleff.it

Om Scape Technologies

Scape Technologies er en fokuseret dansk robotteknologisk virksomhed, der har udviklet en unik bin-picking løsning – SCAPE Bin-Picker – som sælges til produktionsvirksomheder – primært i bilindustrien. 

Selskabet udvikler og leverer en avanceret robotic random bin-picking løsning, der integrerer gribeenheder, sensorer, kameraer og egenudviklet software og scannere til hurtig, driftssikker og præcis opsamling, kontrol og placering af delkomponenter og emner, der leveres ustruktureret i kasser – deraf begrebet bin-picking. 

SCAPE-navnet er en forkortelse af ”Smart Classifier and Pose Estimation”, som anvendes i Selskabets avancerede bin-picking løsning.

Selskabets løsning er målrettet automatiseringsmarkedet inden for en række forskellige industrier og anvendelsesområder, hvor emner skal opsamles fra paller inden den næste proces, såsom samling af halvfabrikata, emnelevering til maskiner, kvalitetskontrol og pakning.

Den samlede løsning består af en egenudviklet softwarepakke ”SCAPE Bin-Picking Software Suite,” specialdesignede robotgribere, scannere og kamerasystemer, der kan anvendes på seks-aksede standard industrirobotter samt en række tilhørende services og konsulentydelser.

Selskabets kunder omfatter en lang række større og kendte internationale produktionsvirksomheder. 

Selskabet drives af et stærkt team med erfaring fra nystartede teknologivirksomheder, forskningspositioner inden for produktionsteknologi samt internationale virksomheder og har fokus på at gøre SCAPE Bin-Pickeren enklere at sælge, konfigurere, installere og anvende for fuldt ud at kunne udnytte markedspotentialet og skalere salget ved hjælp af en bredere distributionskanal.

 

Scape Technologies er noteret på Nasdaq First North:

Faktaboks

Stiftet: 2004

Hovedkontor: Odense

Antal bildele, der er håndteret af Scape Technologies’ Bin-Picker gennem tiden: +30.000.000

Salgskontorer/afdelinger i: Kina, Tyskland og Danmark

Følg pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Grouleff Communications

Europe's Robot Capital Odense Presents 'Future of Robotics' at Capital Raising Summit in Munich16.6.2022 13:26:24 CEST | News

Robot investors from all over Europe can meet the continent's most promising robot startups when the event ‘Odense Investor Summit’ moves its matchmaking of capital seekers and investors to Munich for the first time. The summit takes place as part of the trade show Automatica with 45,000 attendees, featuring pitches from 15 companies with great growth potential at the show’s Startup Arena.

Europas robothovedstad Odense præsenterer ’Future of Robotics’ til kapitalrejsnings-event i München16.6.2022 12:54:43 CEST | Pressemeddelelse

Robotinvestorer fra hele Europa kan møde kontinentets allermest lovende robotstartups, når begivenheden Odense Investor Summit som noget helt nyt flytter sin matchmaking af kapitalsøgende og investorer til München. Det sker under robotmessen Automatica med 45.000 besøgende. På et podie i messens Startup Arena pitcher 15 selskaber med stort vækstpotentiale for kapitalstærke profiler.

Startups fra hele verden vil rejse 30 millioner i Europas robothovedstad Odense11.2.2022 14:50:49 CET | Pressemeddelelse

Hitraten er høj, når kapitalsøgende startups og risikovillige investorer mødes til Odense Investor Summit, der hver år foregår i Europas hurtigst voksende robotmiljø. Erfaringerne viser, at mere end halvdelen lykkes med at tiltrække investorkapital efter matchmaking-eventen. I år har 35 techselskaber fra Europa, Asien, USA og Afrika ansøgt om at præsentere ny teknologi til sundhed, landbrug, fremstillingsindustri og den maritime sektor for de 300 deltagende investorer. De 15 allermest lovende investeringsmuligheder får adgang til at pitche på podiet i byen Odense kendt som Cobot Capital.

PR-specialist og digitalt marketingbureau indgår samarbejde om robot- og automationsbranchen8.12.2021 07:00:00 CET | Nyhed

Robot- og automationsvirksomhederne stormer frem. En lang række firmaer får hjælp af PR-specialisten og influenceren, Malene Grouleff fra Grouleff Communications og marketingbureauet Conversio. Begge har stor indsigt i og erfaring med automatiseringsbranchen og er på få år blevet virksomhedernes foretrukne partnere. Nu indgår de et samarbejde om at booste robotindustriens synlighed og gennemslagskraft.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye