
Global mangel på lagermedarbejdere øger salget af danske logistikrobotter

Der er fuld tryk på forsyningskæden i den globale industri. Trenden bekræftes af den nyeste statistik fra International Federation of Robotics.
Salget af professionelle servicerobotter steg med imponerende 41 % til 131.800 enheder i 2020, siger IFR-præsident Milton Guerry.
Markedsvæksten mærkes også hos MiR, der i Odense producerer mobile robotter til fremstillingsindustrien, logistiksektoren, detailhandlen og sundhedssektoren. Lagerarbejdere er generelt blevet sværere at rekruttere og fastholde, og det øger kravene til et godt arbejdsmiljø.
Automatisering af intern logistik handler om at kunne levere uden at overbelaste de ansatte. Der er en helt klar tendens til, at medarbejdere i stigende grad takker nej til monotone opgaver, også i traditionelle lavtlønslande. Derfor anvender man ikke kun mobile robotter for at effektivisere og for hurtigt ROI – det er simpelthen en nødvendighed, fordi der ikke er folk til at løse opgaven. Automatisering af den interne logistik simpelthen en mere holdbar strategi til at sikre en kort gennemløbstid og en høj leveringsevne, konstaterer Søren Nielsen fra MiR.
Det var også mangel på arbejdskraft, især lagerarbejdere, der motiverede TE Connnecivity til at automatisere interne logistikopgaver på deres fabrik i den ungarske by Esztergomr. Her har koncernen købt en flåde på seks MiR200-robotter til primært at udføre to opgaver. Fem af MiR-robotterne transporterer råvarer, komponenter og færdige produkter mellem lageret og de enkelte produktionsafdelinger. Den sjette transportrobot arbejder ved automatisk pakkestation ved siden af en sprøjtestøbemaskine. Pakkestationen tæller antallet af færdigproducerede produkter og kalder automatisk på MiR-robotten, når beholderen er fyldt. Som led i opgaven henter MiR200 en tom beholder, udskifter den med den fyldte beholder, som den transporterer til lageret.
Projektet startede oprindeligt som en simpel investering i intern logistik, men med tiden er det blevet et bredere pilotprogram. Vores mål er at finde den mest effektive teknologiske løsning, der også kan implementeres andre steder i vores globale koncern. For eksempel tester vi et system, der med kunstig intelligens og webkameraer skal sikre navigationen i produktionen. Vi anvender adskillige typer af robotter på samme tid, og med AI-teknologi er MiR-robotterne i stand til at registrere, hvis en anden type robot, befinder sig i området, så kollisioner undgås, siger Gábor Schvamberger, logistikanalytiker hos TE Connectivity.
Hans Roberto Lu, VP technology hos TE Connectivity vurderer, at omstillingsparathed er en af de vigtigste parametre ved mobile robotter:
Den største fordel ved MiR-robotterne er, at de er i stand til at navigere uden særlige markeringer på gulvet eller installation af styringshardware. Det gør dem lette at tilpasse til de dynamiske miljøer på vores mere end 100 lokationer.
At robotterne må rette ind efter rammer er også det overordnede billede, der tegner sig i den global industri.
Trenden er, at mobile robotter bliver installeret i eksisterende miljøer. Vi oplever stor efterspørgsel i industrien på robotter, der både kan køre ind under ting, kan navigere smalle steder, i små elevatorer osv., siger Søren Nielsen, adm. dir. i MiR.
Der er fortsat et kolossalt automationspotentiale på logistikområdet, ifølge data fra det amerikanske The Bureau of Labor Statistics: Autonome mobile robotter, AMR, bliver anvendt til under 2,5 procent af de transportopgaver, de i realiteten kunne automatisere. Det fremgik, da MiRs ejer for kort tid siden rapporterede om det forløbne kvartal i koncernen.
For at se denne video fra www.youtube.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Denne video viser, hvordan seks mobile MiR200-robotter forbedrer den logistikken på ungarsk elektronikfabrik TE Connectivity, der producerer komponenter til blandt andet Volkswagen eller Mercedes.Videokanal
Nøgleord
Kontakter
Virksomhedskontaktpersoner:
Mobile Industrial Robots A/S:
Denise Innocenti Guldbrandsen, Global Marketing, din@mir-robots.com, +45 2030 7447
Birthe Koldby Veje, PA for hhv. President Søren E. Nielsen og CCO Thomas Knudsen: bkv@mir-robots.com, +45 20 20 44 03
Pressekontaktperson:
Malene Grouleff, CEO, Grouleff Communications, malene@grouleff.it, +45 28915809
Billeder






Links
Information om Mobile Industrial Robots

Emil Neckelmanns Vej 15F
5220 Odense SØ
+45 20 377 577http://www.mobile-industrial-robots.com
Mobile Industrial Robots (MiR) udvikler og markedsfører branchens mest avancerede sortiment af kollaborative og sikre mobile autonome robotter (AMR'er), der hurtigt, nemt og omkostningseffektivt kan styre intern logistik, så medarbejdere frigøres og kan udføre aktiviteter med en højere værdi. Hundredvis af mellemstore og store multinationale virksomheder og logistikcentre, foruden flere hospitaler verden over, har installeret MiR’s innovative robotter. Som globalt markedsførende har MiR et globalt distributionsnetværk i over 60 lande og har regionskontorer i New York, San Diego, Singapore, Frankfurt, Barcelona, Tokyo og Shanghai. MiR er vokset hurtigt siden starten i 2013, og omsætningen vokser betydeligt hvert år. MiR er grundlagt af erfarne fagfolk fra den danske robotindustri og har hovedkvarter i Odense. I 2018 blev MiR opkøbt af Teradyne, der er førende inden for levering af automatiseret testudstyr. Der er flere oplysninger på www.mobile-industrial-robots.com
Følg pressemeddelelser fra Mobile Industrial Robots
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobile Industrial Robots
Mobile roboter er en viktig ingrediens i møbelfabrikkens vekstoppskrift19.12.2022 06:33:00 CET | Pressemeddelelse
En skandinavisk møbelprodusent kunne ikke lenger bare fortsette som de hadde gjort. Konkurransen på det internasjonale markedet ble bare hardere og hardere. Med store investeringer i digitalisering og automatisering mangedobler Haugstad Møbler nå omsetningen.
Mobile robotter er en vigtig ingrediens i møbelfabrikkens vækstopskrift19.12.2022 06:32:00 CET | Pressemeddelelse
En skandinavisk møbelproducent kunne ikke længere bare gøre, som de plejede. Konkurrencen på det internationale marked blev hårdere og hårdere. Med store investeringer i digitalisering og automatisering mangedobler Haugstad Møbel nu sin omsætning.
Seks danske MiR-robotter har nu gennemført 500.000 missioner i Texas14.12.2022 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
Før brugte seks medarbejdere 60 % af deres arbejdsdag på at transportere vogne rundt manuelt, og de tilbagelagde op mod 20 km hver. Nu aflaster dansk robotteknologi fra MiR de ansatte, som har fået et sundere job med større variation. Deres arbejdsgiver er den multinationale producent af bildele DENSO, der nu bruger MiR-robotter på i alt otte af sine fabrikker i Europa og USA.
Turen går til robotland: En rejseguide for lager- og logistikansvarlige25.10.2022 05:03:00 CEST | Pressemeddelelse
At bevæge sig rundt og flytte ting fra sted til sted. At lede efter ting og papirer. Det er dyrt og besværligt. For tid er penge. I Danmark er tid endda rigtig mange penge på grund af vores relativt høje lønniveau. Derfor er det de mest digitaliserede og automatiserede, der placerer sig i overhalingsbanen. Der hvor man kan give konkurrenterne baghjul.
Danske MiR og amerikanske AutoGuide fusionerer for at udvikle verdens stærkeste AMR-flåde5.10.2022 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det globale marked for intern logistik kalder på komplette løsninger, der kan automatisere transport af både små og store emner gennem hele værdikæden. Derfor bliver Mobile Industrial Robots og AutoGuide Mobile Robots nu samlet til én unik leverandør af autonome mobile robotter (AMR) som skal kunne styres af samme software. Selskaberne, der i dag begge er en del af koncernen Teradyne, får navnet Mobile Industrial Robots (MiR), og hovedkontoret placeres i Odense.