Plantorama

Glem myterne om den bøvlede blomst: Sådan holder du liv i roserne

Del
Roser har ry for at være svære at passe, men ifølge haveekspert er det helt forkert. For selvom blomsten kan kræve lidt ekstra pasning, kan selv nybegyndere få flotte roser sommeren ud med nogle få tips.
Rosen er en af de mest klassiske blomster, men alligevel afholder mange sig fra at dyrke blomsten.  Det er ifølge planteekspert en skam, for rosen er slet ikke så svær at holde, som den har ry for. Foto: PR.

Det er den mest klassiske blomst, den fås i et væld af sorter og bruges ofte som symbol på kærlighed. Alligevel afholder mange danskere sig fra at dyrke roser, og ifølge haveekspert skyldes det blomstens ry som meget pasningskrævende.

– Mange er tilbageholdende, når det kommer til at plante roser, og tænker, at det kræver grønne fingre. Jeg tror, det særligt er tanken om sygdomme, for roser er mere sarte og modtagelige over for blandt andet stråleplet og lus. Men det kan sagtens undgås, hvis man passer dem rigtigt, siger Arne Persson, der er planteekspert hos Plantorama.

Han mener, at rosen har en lang række oversete fordele.

– Roser har en ekstremt lang blomstringstid. De kan begynde at blomstre allerede ved Sankt Hans-tid og holde helt indtil, at frosten sætter ind. Det er der ikke mange andre blomster, der kan. Samtidigt er der stor variation i udseendet, så det giver haven liv. Det er derfor synd, hvis man fravælger dem, fordi man frygter, at de er svære at passe.

Gode råd til ranke roser

Ifølge Arne Persson kan selv nybegyndere få succes med roser. Han giver seks gode råd:

1. Placér dem lyst

Roser skal have meget lys og luft. Placér dem gerne mindst 50 centimeter til husmuren, da jorden tæt ved muren oftest er for tør. Roserne skal gerne stå i læ og have mest muligt sol. Nogle sorter er mere hårdføre end andre.  

2. Giv godt med gødning

Grundgød roserne i april, og giv herefter gødning en gang om måneden til og med juli. Almindelig havegødning fungerer fint. Se her, hvordan du gør.

3. Vand sjældent, men meget

Det er bedre at vande sjældent, men meget, end ofte og lidt. Hvis man sjatvander, vil vandet aldrig nå ned i dybden, og rødderne vil derfor begynde at vokse op ad for at få fat i vandet.

4. Hold øje med sygdomme

Man kan ret hurtigt spotte et angreb af lus, stråleplet eller meldug. Lus kan bekæmpes ved at spule med koldt vand, hvor det er nødvendigt at fjerne de angrebne blade ved stråleplet og meldug.

5. Plant i krukker

Det kan være en fordel at plante roserne i krukker, for så kan man flytte rundt på dem alt efter solen, og om vinteren kan de sættes i ly for den værste frost. Det er et godt råd til nybegyndere.

6. Vær tålmodig

Selvom du køber en rose, der står med blomster, er det ikke sikkert, den holder dem hele sæsonen. Men vær tålmodig, for næste år kommer den igen, og her kan du nyde blomstringen hele sæsonen igennem.

Nøgleord

Kontakter

Arne Persson
Planteekspert, Plantorama
(+45) 88 53 88 53
arne@plantorama.dk

Billeder

Rosen er en af de mest klassiske blomster, men alligevel afholder mange sig fra at dyrke blomsten.  Det er ifølge planteekspert en skam, for rosen er slet ikke så svær at holde, som den har ry for. Foto: PR.
Rosen er en af de mest klassiske blomster, men alligevel afholder mange sig fra at dyrke blomsten. Det er ifølge planteekspert en skam, for rosen er slet ikke så svær at holde, som den har ry for. Foto: PR.
Download
Roser findes i et væld af sorter og er en af de få blomster, der kan blomstre fra Sankt Hans-tid og helt indtil, at frosten sætter ind. Foto: PR.
Roser findes i et væld af sorter og er en af de få blomster, der kan blomstre fra Sankt Hans-tid og helt indtil, at frosten sætter ind. Foto: PR.
Download
Ifølge Arne Persson fra Plantorama skal man særligt være opmærksom på sygdomme på roserne – og klippe de angrebne blade af, så snart man spotter tegn på for eksempel stråleplet. Foto: PR.
Ifølge Arne Persson fra Plantorama skal man særligt være opmærksom på sygdomme på roserne – og klippe de angrebne blade af, så snart man spotter tegn på for eksempel stråleplet. Foto: PR.
Download

Information om Plantorama

Plantorama
Plantorama

Plantorama er – med 11 store centre fordelt over hele landet – Danmarks største kæde af have- og dyrecentre. Centrene byder på oplevelser og inspiration for hele familien. www.plantorama.dk

Følg pressemeddelelser fra Plantorama

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Plantorama

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye