Glædeligt med genåbning – men vigtigt at huske alle hensyn
25.2.2021 14:05:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

I næste uge kan danskerne igen se frem til at komme tilbage til skolerne, opsøge og opleve udendørs kultur- og idrætsliv og besøge butikker, som alle har været ramt af restriktionerne i de seneste uger.
– Det er glædeligt med genåbningen, som vi alle har set frem til, fordi det er både godt og vigtigt, at der kommer liv i gadebilledet og butikkerne. Store dele af detailhandlen har været meget hårdt ramt. Genåbningen er resultatet af, at vi har formået at slå smitten markant ned i de seneste uger, siger Per Bank, administrerende direktør i Salling Group.
2000 medarbejdere, som snart kan komme tilbage
20 BR-butikker er lige nu i gang med forberedelserne til en sikker og forsvarlig åbning på mandag. Siden nedlukningen i december har de, i lighed med Salling Stormagasiner, været lukket. I alt 2000 Salling Group-medarbejdere har ikke haft mulighed for at være på deres faste arbejdsplads.
– Vores medarbejdere glæder sig til at møde kunderne igen. På sigt ser vi naturligvis også frem til, at genåbningen kommer til at omfatte vores to stormagasiner, storcenter og de BR-butikker, som ligger i storcentre, uddyber Per Bank.
Vigtigt at fastholde fokus
De seneste ugers lave smittetal og genåbningen, der træder i kraft, må dog ikke blive en sovepude, som gør, at man slækker på de restriktioner og anbefalinger, der er, hvilket eksperter har bemærket*. Derfor vil Salling Group skærpe og håndhæve reglerne endnu skarpere for at sikre det fortsatte, lave smittetryk.
– Vi lytter med stor opmærksomhed til opfordringen om øget agtpågivenhed, som myndigheder og sundhedseksperter deler sammen med den længe ventede genåbning. Det er et fælles ansvar, at vi husker regler og anvisninger, som sigter mod at mindske smittespredning. I en situation, hvor den endnu mere smitsomme variant af COVID-19 spreder sig, vurderer vi, at der er grund til at øge fokus på retningslinjerne og henstillingerne fra myndighederne, siger Per Bank.
Konkret vil Salling Group bl.a. i sine største butikker øge antallet af vagter for at undgå at indkøbsturen antager karakter af sociale sammenkomst eller familieudflugt.
– Det er ikke acceptabelt i en situation som nu, hvor den gradvise genåbning må gå hånd i hånd med skærpet opmærksomhed på de gældedende regler for, at vi sammen kan sikre, at smitten holdes så lavt som muligt, uddyber Per Bank.
*HOPE-rapport
- - - - - - - -
Anbefalingerne:
- Køb altid ind én person pr. husstand, hvis du kan
- Bær altid mundbind eller visir, medmindre du er fritaget
- Hold 2 meters afstand til andre kunder og til personalet
Gældende sikkerhedsinitiativer og – foranstaltninger i Salling Groups butikker:
- Alle ansatte bærer mundbind og visir jf. myndighedernes anbefalinger
- Afstandsmarkeringer på gulvet, så alle kunder kan holde en god afstand til hinanden i køen.
- Plexiglas i alle butikker, der sikrer en fysisk afstand mellem medarbejdere og kunder.
- Skiltning i butikkerne, der informerer om god hygiejne og forholdsregler, når kunderne handler.
- Annoncekampagner i landsdækkende medier og TV med opfordring til at følge myndighedernes anbefalinger og retningslinjer.
- Særlige servicemedarbejdere – i gule veste – der hjælper med at minde om de gældende anbefalinger.
- Vagter, der kan håndhæve restriktioner.
- Vareskillerne er fjernet ved kassebåndet. På den måde vil kun én kunde blive betjent ad gangen, og det sikrer en bedre afstand mellem kunderne.
- Håndsprit ved alle indgange, og alle medarbejdere har både håndsprit og håndvask som fast rutine.
- Afskærmninger op for enden af kasselinjen, så kunderne ikke står for tæt, når varerne skal pakkes.
- Handsker ved Frugt&Grønt-afdelinger, hvor kunderne er i direkte kontakt med ikke-emballeret varer.
- Øget rengøringen i alle butikker.
- Alle særligt udsatte medarbejdere er hjemsendt.
- Alle myndighedernes anbefalinger og anvisninger følges og overholdes tæt.
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Danskerne øger brugen af solbeskyttelse: Markant vækst i salget af høj solfaktor30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et stigende antal kunder vælger højere solfaktor til beskyttelse mod solens stråler, viser nye tal fra Salling Group. Samtidig vokser behovet for forebyggelse i et land med en af verdens højeste forekomster af hudkræft.
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

