Glædeligt at danskerne er godt på vej til en ansvarlig alkoholkultur
10.3.2022 10:05:14 CET | Bryggeriforeningen | Pressemeddelelse
På 11 år er andelen af danskere, der drikker mere end 10 genstande om ugen, dalet fra 24,6% til 15,7%.
Faldet er størst i den yngste aldersgruppe. Der er der ligefrem sket en halvering i antallet af 16-24-årige, der har forbrug på over 10 genstande ugentligt.
Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen, der har offentliggjort rapporten ”Danskernes Sundhed – Den Nationale Sundhedsprofil 2021” på baggrund af besvarelser fra 183.646 danskere.
Også forekomsten af det omdiskuterede begreb ”binge-drinking” er faldet betydeligt blandt de unge. I 2013 – det første år Sundhedsstyrelsen spurgte til dette – angav 25,9% af de 16-24-årige, at de jævnligt drak fem genstande eller flere ved samme lejlighed. I 2021 er andelen reduceret til 16,2%.
”Det er meget glædeligt, at de nye tal fra Sundhedsstyrelsen slår fast, at danskerne har en stadigt mere ansvarlig alkoholkultur. Især er det positivt, at de unge er godt på vej mod et moderat forbrug af alkohol. Men der er fortsat behov for en markant indsats mod misbrug af alkohol – også når det gælder de unge”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.
Blandt Bryggeriforeningens forslag til at styrke indsatsen for en mere ansvarlig unge-alkoholkultur er:
- Håndhæv salgsaldersgrænserne effektivt - bl.a. med flere årsværk til Sikkerhedsstyrelsen, aldersverificering via betalingskort og mystery shoppers.
- Forhøj bødestraffen til salgssteder, der sælger alkohol til mindreårige.
- Hav en differentieret alkoholregulering for salg, afgifter og markedsføring af lav- og højalkoholprodukter.
- Gør alkoholpolitik - udformet i dialog med de unge - obligatorisk på alle uddannelsesinstitutioner.
- Afsæt midler til at guide forældre til alkohol-dialog med deres unge.
Sundhedsstyrelsens rapport indeholder ingen data om, hvorvidt personer med et højt forbrug af alkohol – enten pr. uge eller ved samme lejlighed – drikker eksempelvis øl, vin eller spiritus.
Nøgleord
Information om Bryggeriforeningen
BryggeriforeningenFaxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Mere genanvendt plast i danske plastflasker18.6.2026 10:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske bryggerier og tapperier øgede i 2025 andelen af genanvendt plast i deres plastflasker. Men ny EU-regulering truer den positive udvikling.
En god vært tilbyder sine gæster alkoholfri øl16.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
3 ud af 4 danskere synes, det er godt værtskab at tilbyde gæster alkoholfri øl som alternativ til drikkevarer med alkohol. Der er betydelig forskel på, hvad kvinder og mænd mener. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Verian har foretaget for Bryggeriforeningen.
EU-krav bliver dyrt for forbrugerne og lukker bryggerier – uden miljøgevinst18.3.2026 07:36:26 CET | Pressemeddelelse
Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde, viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, og ifølge en analyse fra Teknologisk Institut uden at opnå nogen som helst miljø- og klimagevinster.
Alkoholfri øl fortsætter optur19.1.2026 11:39:18 CET | Pressemeddelelse
Vi drak 8% mere alkoholfri øl i Danmark i 2025 end året før. Salget er femdoblet siden 2014, viser indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer.
Færre danske bryggerier8.1.2026 11:38:08 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danske bryggerier faldt i 2025 for tredje år i træk. Især bureaukrati og høje omkostninger presser små bryggerier. Men samtidig har paletten af forskellige øl næppe været større.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum