
Glædeligt at Danmark igen får en digitaliseringsminister
Stort tillykke til Marie Bjerre, der bliver Danmarks digitaliseringsminister. Flere opgaver står i kø, som DI Digital glæder sig til at drøfte med den nye minister.

Et stort tillykke til Marie Bjerre, som netop er udnævnt til digitaliseringsminister og et stort tillykke til Danmark. Som samfund står vi overfor store dagsordener, som der skal findes en løsning på. Energikrise, klimakrise, et presset sundhedsvæsen og ikke mindst mangel på arbejdskraft. Digitaliseringen kommer til at spille en central rolle, når vi skal finde løsninger på de mange udfordringer. Derfor er det glædeligt, at vi nu får en minister, der får ansvaret for at koordinere indsatsen. For det er der et stort behov for.
I de kommende år kommer der massiv regulering fra Bruxelles – AI-regulering, Dataact, Cloudact blot for at nævne nogle få. Regulering er nødvendig, men i øjeblikket sker der en massiv detailregulering fra EU, som går ud over virksomhedernes konkurrenceevne og muligheder for innovation og vækst. Vi skal have en balanceret regulering – og det kræver politisk fokus.
Andre store opgaver står i kø. Danmark skal have en ny digitaliseringsstrategi, og vi skal have uddannet flere med it-kompetencer - virksomhederne mangler dem allerede, og det bliver kun værre. Det bliver helt centralt, hvis vi skal løse de store udfordringer, vi står overfor.
Vores børn og unge skal gøres klar til det digitale samfund, der skal derfor et obligatorisk fag om teknologiforståelse ind i folkeskolen – det haster. Vi skal gøre en stor indsats for, at alle er med på den digitale rejse, også dem der har svært ved det, for digitaliseringen fortsætter – ikke kun i Danmark men i hele verden.
Så der skal politisk fokus på brugervenlige digitale løsninger, forenkling af bagvedliggende processer og regler, udskiftning af gamle legacy systemer i den offentlige sektor og ikke mindst cybersikkerhed.
Emnerne er mange. Men en ting er sikkert – vejen til velstand, vækst og konkurrencedygtige virksomheder går gennem digitalisering. Og den digitale transformation fortsætter med fulde kraft, så det er rigtigt glædeligt, at der nu kommer politisk fokus på området.
I DI har vi længe ønsket os en digitaliseringsminister og har en lang liste af emner, som vi gerne vil drøfte med den nye minister, så stort tillykke til Marie Bjerre – vi glæder os.
Kontakter
For yderligere oplsninger kontakt Rikke Zeberg, branchedirektør i DI Digital på tlf. 2084 0194
Billeder
Information om DI Digital
Følg pressemeddelelser fra DI Digital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Digital
Danmark skal lede stor europæisk satsning på kunstig intelligens1.2.2023 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
I konkurrence med en række andre EU-lande har Danmark fået til opgave at stå i spidsen for et nyt milliard-projekt om at teste ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens – det første af sin art i europæisk sammenhæng.
Ny digitaliseringsminister møder Danmarks digitale virksomheder til nytårskur5.1.2023 13:15:56 CET | Pressemeddelelse
Den første digitaliseringsminister i mange år får nu lejlighed til at mødes med det private erhvervsliv, der skal levere løsningerne og teknologien til den fortsatte udvikling af Danmark som digital stormagt. Det sker til nytårskur hos Dansk Industris branchefællesskab for techvirksomhederne i Danmark, DI Digital.
DI Digital: Industri 4.0 bevæger sig i sneglefart25.10.2022 14:40:07 CEST | Pressemeddelelse
Anvendelsen af Industri 4.0 i danske virksomheder går meget langsomt fremad. Det fremgår af tal, som DI Digital har hentet fra Danmarks Statistik.
DI på Digital Tech Summit ’22: Hvordan bruger vi teknologi til at løse store samfundsudfordringer?20.10.2022 14:25:19 CEST | Pressemeddelelse
DI Digital har sat fokus på løsningen af de store samfundsudfordringer ved hjælp af teknologi på årets udgave af den store konference Digital Tech Summit, som samler over 5.000 beslutningstagere, ingeniører, virksomheder, den akademiske verden, startups, investorer og studerende.
DI: Vi skal have mange flere kvinder til at arbejde med tech11.10.2022 07:46:04 CEST | Pressemeddelelse
Kvinder er i markant undertal i tech-branchen og det er både skidt for demokratiet og for erhvervslivet, lyder det fra DI i anledning af den internationale Ada Lovelace-dag.