DI - Dansk Industri

Glædelig nyhed at coronaramte virksomheder kan udskyde skattebetaling uden renter og gebyrer

Del
Skatteministeriet har fundet en løsning til at udskyde indbetalingen af A-skat for marts, som Folketinget af teknisk årsager ikke kunne udsætte. Det tager DI særdeles godt i mod.

Virksomhedernes betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for april, maj og juni blev udskudt allerede med de første hjælpepakker. Men skatten for marts forfalder stadig til betaling henholdsvis den 31. marts og den 14. april for store og mindre virksomheder.

Skatteministeriet meddeler nu, at virksomheder i Coronaramte brancher kan vente med at betale regningen - uden frygt for renter og gebyrer. Det glæder direktør Kent Damsgaard fra Dansk Industri.

- Det her er en virkelig god nyhed. Det er i sidste øjeblik, at der findes en løsning, hvor de hårdest ramte virksomheder kan vente med at betale A-skat for marts uden at blive pålagt renter og gebyrer. For mange virksomheder kan det være en helt afgørende hjælp i denne historisk svære tid, siger Kent Damsgaard.

Rent praktisk er der tale om en løsning, hvor virksomheder i brancher, som regeringen har pålagt at holde lukket, kan søge om fritagelse for renter og gebyrer ved for sen betaling af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det samme gælder andre virksomheder, der har været tilsvarende hårdt ramt. Ansøgningen skal ske, når situationen igen er normaliseret og skatteindbetalingen foretages.

- Siden det stod klart, at det var umuligt udskyde betalingen af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for marts, har DI været i tæt dialog med regeringen for at finde en håndholdt løsning. Og vi kvitterer for den løsning, man har fundet. Det er en stor hjælp, at virksomhederne kan søge om fritagelse for de renter og gebyrer, der normalt følger, hvis man undlader at betale til tiden, siger Kent Damsgaard.

- Løsningen betyder, at virksomhederne desværre vil skulle gå i uvished, om deres ansøgning bliver imødekommet. Men vi forventer, at både virksomheder og skattemyndighederne vil være deres ansvar bevidst: Virksomheder søger kun, hvis de har et reelt behov. Og myndighederne godkender til gengæld alle virksomheder, der har et behov, siger Kent Damsgaard.

Følg os på:

    

Billeder

Information om DI - Dansk Industri

DI - Dansk Industri
DI - Dansk Industri
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377http://di.dk/

Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.

DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye