Glæde over kompensation for usolgt julebryg
9.2.2021 12:12:31 CET | Bryggeriforeningen | Pressemeddelelse
Der er ikke længere grund til at græde over spildt julebryg ude på de godt 200 danske bryggerier. Her er ti-tusindvis af liter julebryg blevet usælgeligt, fordi serveringsstederne var tvunget til at holde corona-lukket i det meste af december. Men der er nu en håndsrækning på vej til de nødlidende bryggerier med den aftale om forbedrede hjælpepakker, som regeringen i dag har indgået med sine støttepartier samt Venstre, Konservative og Alternativet.
Partierne er enige om at afsætte en pulje på 35 mio. kr. til kompensation for sæsonbetonede varer, som på grund af restriktionerne ikke kan sælges, før en ny sæson starter – heriblandt julebryg. Der vil være et loft over kompensation på 200.000 kr. pr. bryggeri.
”For de små danske bryggerier er det en særdeles glædelig nyhed, og vi vil gerne kvittere for, at politikerne har lyttet til os i denne sag. Det er trist for bryggerierne at brænde inde med øl, men godt at de bliver kompenseret for det tabte julesalg”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.
Tre ud af fire danske bryggerier har fustager, flasker eller dåser med usolgt julebryg, viser en undersøgelse blandt Bryggeriforeningens medlemmer.
Nøgleord
Information om Bryggeriforeningen
BryggeriforeningenFaxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Mere genanvendt plast i danske plastflasker18.6.2026 10:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske bryggerier og tapperier øgede i 2025 andelen af genanvendt plast i deres plastflasker. Men ny EU-regulering truer den positive udvikling.
En god vært tilbyder sine gæster alkoholfri øl16.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
3 ud af 4 danskere synes, det er godt værtskab at tilbyde gæster alkoholfri øl som alternativ til drikkevarer med alkohol. Der er betydelig forskel på, hvad kvinder og mænd mener. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Verian har foretaget for Bryggeriforeningen.
EU-krav bliver dyrt for forbrugerne og lukker bryggerier – uden miljøgevinst18.3.2026 07:36:26 CET | Pressemeddelelse
Et krav fra EU om genpåfyldelige flasker koster flere milliarder kroner at opfylde, viser beregninger fra Bryggeriforeningen og detailhandlen. Det er penge, som de danske forbrugere kommer til at betale, og ifølge en analyse fra Teknologisk Institut uden at opnå nogen som helst miljø- og klimagevinster.
Alkoholfri øl fortsætter optur19.1.2026 11:39:18 CET | Pressemeddelelse
Vi drak 8% mere alkoholfri øl i Danmark i 2025 end året før. Salget er femdoblet siden 2014, viser indberetninger fra Bryggeriforeningens medlemmer.
Færre danske bryggerier8.1.2026 11:38:08 CET | Pressemeddelelse
Antallet af danske bryggerier faldt i 2025 for tredje år i træk. Især bureaukrati og høje omkostninger presser små bryggerier. Men samtidig har paletten af forskellige øl næppe været større.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum