Gladsaxe Kommune

Gladsaxe viser den nyeste hverdagsteknologi frem

Del
Gladsaxe Kommune samler fremtidens hverdagsteknologi i en lejlighed, der skal inspirere borgere og medarbejdere.
Lejligheden skal udbrede kendskabet til, hvordan teknologi og hjælpemidler kan gøre dagligdagen lettere.
Lejligheden skal udbrede kendskabet til, hvordan teknologi og hjælpemidler kan gøre dagligdagen lettere.

Nu er det muligt at besøge en såkaldt hverdagsteknologisk inspirationslejlighed i Gladsaxe. Lejligheden skal udbrede kendskabet til, hvordan teknologi og hjælpemidler kan gøre dagligdagen lettere for borgere, der netop er blevet udskrevet fra et hospitalsophold.

Viser vejen til en tryg og selvstændig hverdag

I lejligheden finder man blandt andet et vaske/tørre-toilet og hjælpemidler til på- og aftagning af tøj. Der er også en talende kop, som minder dig om at drikke, og lys under sengen, som automatisk tænder, når du sætter fødderne på gulvet – og meget andet.

- Et besøg i lejligheden skal gøre borgere, pårørende og medarbejdere bevidste om, at der i dag findes et hav af hverdagsteknologi og hjælpemidler, som viser vejen tilbage til en tryg og selvstændig hverdag. Nogle af dem kan man blive visiteret til, og andre kan man vælge at købe. Men i stedet for at bladre eller scrolle gennem et katalog, kan man nu træde ind i en rigtig lejlighed og se hverdagsteknologien i funktion, siger ergoterapeut Kristine Sylvest Willesen, der er med til at vise borgere rundt i lejligheden.

Teknologi løser udfordringer

Lejligheden ligger på Kildegården, der huser Gladsaxe Kommunes midlertidige pladser og genoptræningsfaciliteter. I øjeblikket er der kun adgang til lejligheden for borgere på Kildegården og deres pårørende i samarbejde med medarbejdere. Men på længere sigt bliver lejligheden åben for alle interesserede.

- Formålet med inspirationslejligheden er at give nye idéer til, hvordan teknologi kan løse nogle af de udfordringer, man som borger støder på – for eksempel når man bliver udskrevet fra et hospitalsophold. I lejligheden kan borgere og medarbejdere få et samlet overblik og blive inspirerede til, hvilke hjælpemidler der kan være relevante. Hverdagsteknologien udvikler sig hurtigt, og derfor skal det være nemt at få indblik i, hvad mulighederne er lige her og nu, siger Anne Skjoldan, der er leder af Digitalisering og Hverdagsteknologi.

Læs mere om hverdagsteknologi i Gladsaxe Kommune her.

Kontakter

Formidlingskonsulent Camilla Lynge Ellitsgaard, telefon: 39 57 55 39 eller mail: calyel@gladsaxe.dk
Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk

Billeder

Lejligheden skal udbrede kendskabet til, hvordan teknologi og hjælpemidler kan gøre dagligdagen lettere.
Lejligheden skal udbrede kendskabet til, hvordan teknologi og hjælpemidler kan gøre dagligdagen lettere.
Download

Information om Gladsaxe Kommune

Gladsaxe Kommune
Gladsaxe Kommune
Rådhus Allé 7
2860 Søborg

39 57 50 00http://gladsaxe.dk

Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner. 

Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.

Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye