Gladsaxe styrker elevers mentale sundhed med virtual reality
26.3.2021 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse
Elever med autismespektrum-forstyrrelse, også kaldet ASF, kan have svært ved at kommunikere og indgå i sociale samspil med andre. Bakkeskolen i Gladsaxe er en af de første specialskoler i Danmark, der deltager i et pilotprojekt, hvor elever med ASF får læring og udvikling ved at kombinere samtaleforløb med virtual reality (VR).
Medarbejderne på Bakkeskolen taler med eleverne om forskellige emner, mens eleverne oplever situationer i VR-film, der enten kan virke utrygge og uvante. På den måde styrkes elevernes evne til at forstå, håndtere og ændre situationer, hvor de normalt ville føle angst.
VR og samtaler udvikler eleverne
Lærere og pædagoger på Bakkeskolen har primært benyttet sig af et angstforløb og et robusthedsforløb for skolens elever. Medarbejderne kan for eksempel tale med en elev om at blive tryg ved at køre i bus. Herefter tager eleven VR-briller på og får oplevelsen af at sidde i en bus, mens medarbejderne følger med i, hvad eleven oplever på turen. Bagefter bliver det brugt i et samtaleforløb.
- Vi har arbejdet med fem forskellige elever i udskolingen, der alle har vist en rigtig fin udvikling i hele perioden på trods af forskellige mentale udfordringer. Eleverne har blandt andet fået en større selvforståelse og lært strategier til, hvordan de kan blive bedre til specifikke ting i deres hverdag – både på skolen og derhjemme, siger pædagog Jonas Munk-Hørsving.
Tager ny teknologi i brug
Forsøget med VR-briller og samtaleforløb startede, da skolen blev kontaktet af it-pædagogen Anders Vejgaard fra Gladsaxe Pædagogiske Videnscenter. Han havde fundet virksomheden Konfront, der understøtter det pædagogiske arbejde med børn, som har mentale udfordringer, ved brug af ny teknologi.
- Elevernes måde at forstå, sanse og begå sig på, stiller krav til måden, de lærer og udvikler sig på. Det er noget, vi er meget optaget af. Derfor undersøger vi markedet for nye læringsteknologier, som kan understøtte børnenes udvikling og læring, siger Anders Vejgaard.
Elever får skræddersyede forløb
Virksomheden Konfront er specialister i at tænke nyt og bruge teknologi som et afgørende værktøj i forhold til børn og unge med mentale udfordringer. Og på Bakkeskolen er medarbejderne blevet uddannet til selv at sammensætte skræddersyede forløb til eleverne.
- Det er vores fornemmeste opgave at sikre, at skolens elever bliver så livsduelige som muligt. Gennem testperioden har vi set, at flere af vores elever har opnået en højere grad af selvforståelse igennem VR-teknologien og de strukturerede samtaleforløb. Metoden er derfor blevet en vigtig del af vores værktøjskasse på Bakkeskolen, siger skoleleder Allan Mønster.
Pilotprojektet løber frem til sommeren 2021, men Bakkeskolen har allerede besluttet sig for, at læringsteknologien skal bruges i fremtiden.
Kontakter
Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22 eller mail: ulla.baden@gladsaxe.dk
Kristina Velser, leder på Gladsaxe Pædagogiske Videncenter, telefon: 40 38 22 12 eller mail: KRIVEL@gladsaxe.dk
Allan Mønster, skoleleder på Bakkeskolen, telefon: 44 36 69 00 eller mail: ALLMON@gladsaxe.dk
Billeder
Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
Ny Gladsaxeborgmester vil investere markant i folkeskolen19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) lægger i sit første budgetudspil som borgmester i Gladsaxe op til en markant investering i kommunens folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
