Gladsaxe støtter coronaramt foreningsliv med 300.000 kroner
19.3.2021 07:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Siden corona lukkede landet ned for et år siden har foreningerne måtte tilpasse deres aktiviteter efter de skiftende retningslinjer for at undgå smittespredning.
Der har været perioder uden aktiviteter, perioder med kun udendørs aktivitet og perioder med max 10 forsamlede osv. Lige nu må foreninger samles udendørs til aktiviteter med højst 25 personer. Ud over de mange foreninger, der normalt har deres aktivitet udendørs, er der også mange indendørs foreninger, der nu mødes udendørs, til trods for kulden og det skiftende vejr.
Længere sæson
Mange indendørs foreninger plejer at stoppe deres aktiviteter i løbet af foråret. Nu da der har været lukket nogle måneder hen over vinteren, er der kommet henvendelser fra nogle, der ønsker at fortsætte længere indendørs.
- Jeg er imponeret over de mange gode initiativer, hvor foreningerne mødes udenfor. Det viser, at der er en stor lyst til at komme i gang, både for at få bevæget sig, men også for det sociale fællesskabs skyld, som mange har savnet hen over vinteren. Derfor vil vi også prøve at hjælpe de foreninger, der ønsker at fortsætte med aktiviteterne i sommerferien, hvis det kan lade sig gøre, siger Katrine Skov, formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget.
Særlig coronapulje til foreningerne
Folkeoplysningsudvalget, som består af byrådsmedlemmer og foreningsrepræsentanter, har det seneste år haft stort fokus på foreningslivets udfordringer. Nu har udvalget så besluttet at afsætte en pulje på 300.000 kr., hvor foreninger kan søge støtte til ekstra udgifter i corona-tiden.
- Mange foreninger har formået at fastholde deres medlemmer med online aktiviteter og stor opfindsomhed, mens andre har det rigtig svært. Det er vigtigt, at vi holder hånden under foreningslivet, fordi det er med til at sikre gladsaxeborgernes fysiske og mentale sundhed. Derfor har vi nu afsat en pulje på 300.000 for at hjælpe de trængte foreninger bedst muligt igennem den svære tid, så vi forhåbentlig undgår at miste nogen pga. coronaen, siger Serdal Benli, der er formand for Folkeoplysningsudvalget.
Alle foreninger får besked om puljen, som skal søges senest 14. april. Efter ansøgningsfristen vil der være en kort behandlingstid, da målet er hurtigt at få hjælpen ud til foreningerne.
Alle foreninger med medlemmer under 25 år indberetter hvert år medlemstal i januar måned, og derefter beregnes det årlige deltagertilskud fra kommunen.
Det var med spænding, at udvalget studerede medlemstallene, for hvilke konsekvenser har det sidste år haft? Det viste sig, at der er stor forskel mellem foreningerne. Nogle har oplevet fremgang og andre tilbagegang, hvilket også ses i ”normale” år.
Virtuelt møde for foreninger
Gladsaxe Kommune har med succes tidligere afholdt et virtuelt møde for foreningerne, og gør det nu igen. På mødet kommer der information om den nye pulje, retningslinjer for genåbning af foreningsaktiviteter og mulighed for at stille spørgsmål. Mødet afholdes 25. marts kl. 17. Der er sendt invitationer direkte til foreningerne.
Kontakter
Formand for Folkeoplysningsudvalget Serdal Benli, mobil 27 20 88 60
Formand for Kultur-, Fritids- og Idrætsudvalget Katrine Skov, mobil: 29 66 00 46
Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Gladsaxe: Nyt forsøg skal afkorte sagsbehandlingstiden på byggesager4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune vil afprøve en ny praksis, hvor ansøgninger for handelsdrivende i bymidterne og byggesager, der umiddelbart er klar til en afgørelse, prioriteres i sagsbehandlingen.
Gladsaxe vil styrke busdriften3.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange om aftenen og natten og mulighed for gratis buskørsel til Telefonfabrikken. Gladsaxe Kommune arbejder med flere initiativer, der skal gøre det nemmere at vælge bussen.
Gladsaxes erhvervsvenlighed er den bedste de sidste 10 år – stor opbakning til kommunens indsats for den grønne omstilling2.9.2026 08:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune er den 3. bedste erhvervskommune i hovedstaden og indtager en 24. plads på landsplan. Det viser DIs årlige analyse af den lokale erhvervsvenlighed for 2026.
Rana vinder Gladsaxeprisen 202624.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forkvinde for bydelsmødrene Rana El Hajj vinder Gladsaxeprisen 2026 for sin store indsats med at skabe aktiviteter og bygger broer mellem borgere i Høje Gladsaxe.
Ny Gladsaxeborgmester vil investere markant i folkeskolen19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Serdal Benli (SF) lægger i sit første budgetudspil som borgmester i Gladsaxe op til en markant investering i kommunens folkeskoler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
