Gladsaxe samler venskabsbyer til verdensmålskonference
11.11.2022 08:00:00 CET | Gladsaxe Kommune | Pressemeddelelse

Borgmestre og embedsfolk fra de syv venskabsbyer Charlottenburg-Wilmersdorf, Gagny, Haabersti, Koszalin, Minden, Neubrandenburg og Veszprém har netop været samlet til konference for at høste erfaringer fra Gladsaxe resultater af arbejdet med FN’s Verdensmål. Deltagerne gennemgik et tætpakket program, hvor de blandt andet fik indblik i, hvordan adfærdsændringer på tværs af hele kommunen er vokset ud af Gladsaxestrategien. Både medarbejdere, borgere og erhvervslivet har fundet det attraktivt at tage verdensmålene til sig og bidrage til den bæredygtige udvikling.
- Jeg håber, at vores venskabsbyer får nogle nye perspektiver på, hvad verdensmålene kan i praksis. I Gladsaxe ser vi lokale tiltag som en central del af løsningen på de globale kriser og udfordringer, og vi er stolte af de resultater, vi som kommune har opnået med afsæt i verdensmålene. Derfor vil vi gerne inspirere andre byer til at gøre det samme, siger Gladsaxes borgmester Trine Græse.
Mellem vertical farming og cirkulært byggeri
Verdensmålskonferencen bød på en række besøg rundt omkring i Gladsaxe, og deltagerne fik lejlighed til at drøfte de mange indtryk og input undervejs. Et af de besøg, som i dén grad vakte begejstring blandt deltagerne, var Børnehuset Svanen. Børnehuset er et pionerprojekt inden for bæredygtigt byggeri. Byggematerialerne er genanvendt fra den tidligere Gladsaxe Skole, som blev revet ned i 2020, og det betyder, at Svanen er verdens første cirkulære børnehus.
Deltagerne besøgte derudover virksomheden Refarmed, som har etableret et 'vertical farming'-gartneri i en kælder i Gladsaxe. Gartneriet sikrer blandt andet friske råvarer til Jespers Torvekøkken, som har til huse lige over kælderetagen. Det gør, at virksomhederne kan trække transport og emballage ud af CO2-regnskabet. Der er nemlig kun få skridt hen til elevatoren, som fører direkte op til køkkenet.
Konferencen bød også på en klimavenlig frokost på den forberedende grunduddannelse for unge, FGU Gladsaxe, hvor eleverne havde kokkereret et vegetarisk måltid til deltagerne.
Gladsaxe var den første kommune i Norden, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi og dermed hele sin måde at arbejde på. Siden 2018, hvor strategien blev vedtaget, har Gladsaxe for alvor rykket på den bæredygtige dagsorden og gjort sig bemærket i både Danmark og udlandet.
Kontakter
Kommunikationschef Ulla Baden, mobil: 22 76 56 22
Billeder

Information om Gladsaxe Kommune
Gladsaxe er den første kommune i Danmark, der indarbejdede FN’s verdensmål i sin kommunestrategi. Med verdensmålene som ramme arbejder Gladsaxe for social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed samt en grøn omstilling. Det gør vi, fordi vi ønsker at gøre en forskel lokalt, der bidrager til en bæredygtig udvikling globalt. Gladsaxe Kommune har ca. 69.000 indbyggere og grænser op til København, Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø og Herlev kommuner.
Du kan læse mere om Gladsaxe Kommune på gladsaxe.dk.
Følg pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gladsaxe Kommune
Nyt samarbejde mellem SOSU H og Gladsaxe Handicaptilbud styrker kobling mellem teori og praksis15.6.2026 09:09:29 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Handicaptilbud og SOSU H har indgået et nyt samarbejde, der styrker koblingen mellem teori og praksis for grundforløbselever. Eleverne fra SOSU H besøger forskellige botilbud og får erfaring med arbejdet med borgere med udviklingshandicap, psykiske lidelser og komplekse støttebehov.
Danmarks første bæredygtige buslæskærm ligger i Gladsaxe15.6.2026 07:51:43 CEST | Pressemeddelelse
Gladsaxe Kommune har netop indviet Danmarks første bæredygtige buslæskærm i træ, med solpaneldrevet digital infoskærm og levende tag.
GoMonkey Cave Gladsaxe tager stort skridt mod en åbning11.6.2026 12:46:50 CEST | Pressemeddelelse
Udviklingen af området ved den gamle skøjtehal i Gladsaxe er i fuld gang. Caféen, der bliver et fælles mødested for alle omkring Idrætsanlæggene, åbner på lørdag. Du kan allerede nu booke tid i GoMonkey Cave, der åbner 1. august.
Invitation til indvielse af Danmarks første bæredygtige buslæskur10.6.2026 14:00:00 CEST | Presseinvitation
Onsdag den 10. juni kl. 14 indvier Gladsaxe Kommune og Bauer Media Outdoor (tidligere Clear Channel Danmark) officielt Danmarks første Milestone buslæskærm, som er en ny generation af buslæskure.
Sund økonomi og høj anlægsaktivitet i Gladsaxe2.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan lyder hovedoverskrifterne i Årsrapporten for 2025, som er blevet behandlet af revisionen og fremlagt af borgmester Serdal Benli på byrådsmødet torsdag 27. maj 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
